Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jena - Jenatsch, Georg - Jendi - Jeni - Jenikale - Jenil - Jenishehr - Jenissei - Jenissei Ostjaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem d. 14. og 15. opløstes Hohenlohe’s Korps
næsten fuldstændig, og de Flygtende fra J.
blandede sig med de Flygtende fra Auerstädt,
og først ved Buttelstädt lykkedes det at samle
enkelte sluttede Afdelinger. Franskmændene,
der deltog i Kampen med c. 54000 Mand,
angiver deres Tab til c. 5000 Mand Døde og
Saarede. Det preussiske Tab kan p. Gr. a.
Hærens fuldstændige Opløsning ikke angives.
B. P. B.
Jenatsch [’je.nat∫], Georg, schweizisk Præst
og Kriger (1596—1639), blev reformeret Præst
i Valtelina og tog ivrig Del i Bekæmpelsen af
det katolske Parti, der, ledet af Familien
Planta, ønskede en Tilslutning til Spanierne i
Milano. Da Planta’erne var blevne forjagede,
hævnede Katolikkerne sig ved
»Valtelina-Mordet« (1620), hvorved Valtelina løsreves fra
Graubünden. J., der var undsluppen fra
Blodbadet, dræbte 1621 Planta’ernes Overhoved
Pompejus og forjog de katolske Tropper; han
blev herved alm. anerkendt som de Reformertes
Fører, men maatte dog snart flygte og traadte
nu i Mandsfeldt’s Tjeneste som Kaptajn.
Senere sluttede han sig til Hertugen af Rohan,
der efter Richelieu’s Ordre 1635 fordrev
Østerrigerne og Spanierne fra Graubünden. J. havde
gjort Rohan store Tjenester; men da Hertugen
nægtede at forene Valtelina med Graubünden,
konspirerede han mod ham, saa at han blev
nødt til at forlade Landet. J. søgte nu at opnaa
Genforeningen ved at slutte sig til Spanierne
og gik paa Skrømt over til Katolicismen, men
Spanierne gjorde Vanskeligheder, og inden han
naaede sit Maal, blev han ved en Banket
dræbt af Modpartiet Planta.
M. M.
Jendi, By i den tidligere tyske, nu britiske
Koloni Togo paa Guineakysten, ligger V. for
Voltafloden og er Hovedstaden i Landskabet
Dagomba.
C. A.
Jeni (tyrk. ɔ: ny) forekommer hyppig som
Sammensætning i geogr. Egennavne f. Eks.
Jenishehr ɔ: Nysted, Jenikale ɔ: Nyborg o. s. v.
Jenikale, se Kertsch.
Jenil [kæ’ni£], se Genil.
Jenishehr [-’∫e.r], se Larissa.
Jenissei [jiŋi’sjei], Flod i Vestsibirien,
udspringer i Mongoliet, i Provinsen Kobdo,
under Navnet Chua-kem paa Sydsiden af
de sajanske Bjerge. Efter at have optaget
Bei-kem faar den Navnet Ulu-kem og flyder
nu mod V. hen imod den russ. Grænse i en
bred Steppedal mellem de sajanske Bjerge og
Tannu-ola-Bjergene. Efter at have naaet
Grænsen vender Floden sig mod N. og
gennembryder i rivende Katarakter og Strømhvirvler
de sajanske Bjerge. Under hele sin Vej gennem
det sibiriske Bjergland beholder J. et vildt og
rivende Løb, Hastigheden er paa roligere St.
8 km i Timen, men naar enkelte St. 27,5 km i
Timen, ja nedenfor Krasnojarsk er Strømmen
endog saa stærk, at Floden aldrig fryser til.
Kraftige Dampere formaar dog at gaa op ad
J. til Minussinsk, 2966 km fra Flodens Udløb.
Et Stykke oven for Jenisseisk optager J. sit
største Tilløb Verchnaja (øvre)
Tunguska ell. Angara, hvis længste Kildeflod er
Selenga, der udspringer paa Nordsiden af
Changai-Bjergene og er længere end
Hovedfloden. I sit videre Løb mod N. optager J. i
venstre Bred kun ubetydelige Bifloder, blandt
hvilke Kas, Sym og Ingarevka er de
vigtigste. Af disse er Kas forbunden med Ket,
en Biflod til Ob, ved en Kanal, der dog kun
er sejlbar for Skibe af indtil 1 m’s Dybgaaende.
Fra højre Side optager J. de langt større
Bifloder Podkamennaja (stenede)
Tunguska og Nischnaja (nedre)
Tunguska, af hvilke den sidste, skønt der ingen
større Landsbyer ligger ved dens Bredder, er
af Bet., idet den er sejlbar langt ind i Landet,
saaledes at man til Vands kan nærme sig
Lena-Floden paa kort Afstand. Neden for
Dudinskoje begynder J. at danne Delta, idet
den deler sig i talrige Arme, der med
mellemliggende Øer har den samlede Bredde af 64
km. Derpaa indsnævres den atter til en 15—17
km bred, 380 km lang Fjord, J.-Bugten,
foran hvilken de lave Øer
Sibiriakof-Øen og Dickson-Øen ligger; den
sidstnævnte Ø beskytter Dickson-Havnen.
Naar Selenga betragtes som Kildeflod, er
J. 4750 km lang. Dens Opland er 2,8
Mill. km2 og staar saaledes tilbage for mange
kortere Floders. Dens Bet. for Samfærdselen
forringes meget ved dens Isdækkes lange
Varighed saavel som ved Usejlbarheden af det
Hav, hvori den udmunder. Ved Mundingen er
Floden tilfrossen fra Oktober til henimod
Midten af Juni. Isgangen paa Floden er om
Foraaret overordentlig voldsom, og Vandstanden
kan paa denne Aarstid stige 30 m over daglig
Vande. Ved Turuchansk er J. gennemsnitlig
isfri fra 29. Maj til 31. Oktbr, ved Krasnojarsk
fra 30. Apr. til 12. Novbr. J. besejles nu af fl.
Dampere foruden nogle Sejlskibe. Desuden
befares den af talrige Baade og Tømmerflaader,
der sejler ned ad Strømmen og efter at have
naaet deres Maal sælges til Brænde ell.
Bygningstømmer. 1875 lykkedes det Nordenskiöld
at naa Mundingen af J. fra Havet, men det er
kun sjælden, at Skibe naar fra nordeuropæiske
Havne til J., og denne Trafik kan aldrig blive
regelmæssig p. Gr. a. de uheldige Isforhold i
det kariske Hav.
M. V.
Jenissei Ostjaker [jiŋi’sjei-], sibirisk Folk
ved Jenissei og Bifloder mellem Jenisseisk
og Turuchansk. Med de egl. Ostjaker har
de intet som helst Slægtskab, og uden noget
egl. Bevis har man slaaet dem sammen med
Tjuktjere, Ainoer o. a. i den saakaldte
palæasiatiske Folkegruppe. Deres Sprog staar
ganske isoleret; i nyere Tid har man dog villet
finde enkelte Lighedspunkter med Tibetansk.
Opr. var J. O. et ret betydeligt Folk, der af
Tyrker og Finner synes trængt nordpaa fra
deres Hjemland i de Sajanske Bjerge. Nu er
der kun nogle Hundrede Individer tilbage,
fordelte paa en nordlig og en sydlig Stamme,
der hver taler sin særprægede Dialekt; andre
beslægtede Stammer er allerede gaaet
fuldstændigt til Grunde. J. O. er magre og smaa
af Vækst. I øvrigt lader der sig sondre mellem
en mørkere, mongolsk Type og en lysere Type
med blondt Haar og blaa ell. graa Øjne. De
opretholder en kummerlig Tilværelse ved Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
