Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 782 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jakobslejder - Jakobsmusling - Jakobsstad - Jakobsstav - Jakobsstige - Jakob Ulfsson - Jakobæa - Jakokse - Jakšic, D. - Jaktation - Jakub Beg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jakobslejder (Søv.), en smækker Rebstige,
som paa Bramstangens Agterkant fører fra
Stængesalingen til Bramstangens underste
Afsætning.
(C. L. W.) C. B-h.

Jakobsmusling (Pécten Jacobæus), en af de
største europæiske Kammuslinger, der har
hjemme i Middelhavet. Denne Muslings Skal —
ell. en nærstaaende Arts: P. maximus — plejede
Pilegrimmene at føre med sig som Drikkeskaal,
og Navnet J. hidrører fra, at denne Skik først
skal være opstaaet ved Valfartsstedet Santiago
(Jakob) de Compostela i Spanien.
C. M. S.

Jakobsstad (Pietarsaari), By ved den
bottniske Bugt i Østerbotten, Vasa Len, i
Finland. J., der (1909) havde 5465 Indb., har
nogen Industri (Savværker, Maskinværksteder,
Tobaksfabrikker) og Udførsel af Trævarer og
Tjære. Den er anlagt 1653 af Ebba Brahe, som
gav Staden Navn efter sin Ægtefælle,
Rigsmarsken Jakob de la Gardie. Den har været
hærget af svære Ildebrande 1714 og 2. og 3. Septbr
1835. Digteren Johan Ludvig Runeberg er født
i J.
G. Ht.

Jakobsstav, 1) Betegnelse for de 3 paa ret
Linie liggende Stjerner δ, ε, ζ i Orion; 2) et
i tidligere Dage af Levi ben Gerson (d. 1344)
beskrevet, af Regiomontanus til Vinkelmaaling
meget benyttet Instrument, der ogsaa havde
Navnet Baculus, Baculus Jacob, Radius
astronomicus, Crosstaff, baculo de Santiago,
Baiedstilha etc. J. bestod af en i lige Dele inddelt
Stav AB, samt en derpaa lodret anbragt ogsaa
i samme lige store Dele inddelt og forskydelig



Stav CD (se Fig.). Idet man nu sigtede fra A
i Retningen AC og AD og forskød derunder CD,
til denne dækkede den Afstand mellem to
Himmellegemer, der skulde bestemmes, erholdtes
denne af Udtrykket tg 1/2 CAD = CE/AE. Fra
Midten af 16. til ind i 18. Aarh. var J. meget brugt
af Sømændene til at maale Solens Højde. Senere
afløstes den af Davis’ Kvadrant og
Spejlsekstanten. (Litt.: Schück, »Der Jakobsstab«
[München 1896]).
J. Fr. S.

Jakobsstige se Polemonium.

Jakob Ulfsson, sv. Ærkebiskop, f. i første
Halvdel af 15. Aarh., var 1469 Ærkedegn i
Växjö og blev ved særlig pavelig Indgriben
Ærkebiskop i Upsala, til hvilket han indviedes
April 1470. J. var en lærd Mand, særlig
interesseret i kirkeligt og videnskabeligt Arbejde
og i Modsætning til sin Formand paa
Ærkebispestolen uden Lyst til at blande sig i de
politiske Stridigheder. P. Gr. a. sin Stilling
maatte han dog ogsaa gribe ind i de verdslige
Anliggender og stillede sig da i Tidens mest
brændende politiske Spørgsmaal,
Unionsspørgsmaalet, paa den mere danskvenlige Side, selv
om det dog saa længe som muligt lykkedes ham
at undgaa Strid med det svensknationale Parti
og dettes Fører Rigsforstanderen Sten Sture.
Først ved Bruddet mellem denne og Raadet
1497 kom det til aaben Strid mellem Sture og
J., som senere maatte udholde en Belejring paa
sit Slot Stäket, men reddedes af en dansk
Hær, der kom til Undsætning. Senere kom det
til Forsoning mellem J. og Sten Sture, og J.
bevarede, skønt stadig unionsvenlig, et
taaleligt Forhold til de to Rigsforstandere af den
yngre Stureslægt. P. Gr. a. sin høje Alder
nedlagde J. 1514 sit Embede som Ærkebiskop og
døde i Mariefreds Kloster 1521. J. menes at
have været virksom ved Bogtrykkerkunstens
Indførelse i Sverige. Han arbejdede ivrigt for
Oprettelsen af Upsala Univ. 1477 og
understøttede det kraftigt. For den kirkelige
Folkeoplysning arbejdede J. ivrigt ved at anordne
Prædikener, og hermed staar ogsaa hans
Interesse for Trykning af Andagtsbøger i
Forbindelse.
A. S.

Jakobæa af Holland eller Bayern
(1401—36) erhvervede efter sin Fader Vilhelm VI af
Bayern, Greve af Holland og Hennegau’s Død
(1417) de sidstnævnte Lande. J., der da alt var
Enke efter Dauphin’en af Frankrig, giftede sig
paa ny med Hertug Johan af Brabant, men
lod sig hurtig skille fra ham og ægtede Hertug
Humphrey af Gloucester. Da Johan af
Brabant døde, forsøgte hun at erhverve hans
Besiddelser, men maatte lade sig nøje med
Titelen, medens Landet tilfaldt Filip den Gode af
Burgund, over for hvem hun desuden maatte
forpligte sig til ikke at indgaa noget nyt
Ægteskab mod hans Vilje. Efter at hendes
Giftermaal med Gloucester var blevet erklæret
ugyldigt i Rom, ægtede hun imidlertid en
Adelsmand Frank von Borselen, hvorfor hun blev
tvungen til at afstaa alle sine Lande til
Burgund.
M. M.

Jakokse, se Okser.

Jakšic [’jak∫itj], D., serb. Digter (1832-78).
Debuterede 1855 med lyriske Digte af dels
patriotisk, dels erotisk Indhold og regnes for
en af den ældre Romantiks mest yndede
Digtere i Serbien. Har desuden skrevet en Del
Fortællinger, bl. a. med Emner fra hans
Hjemstavn Basatel.
K. S.

Jaktation (lat.), en Patients Uro og Kasten
sig i Sengen, saaledes som det ses ved mange
Sygdomme med høj Feber, f. Eks. ved tyfoid
Feber.
H. I. B.

Jakub Beg, Hersker i Kashgar 1866—77
(1820—77), var Søn af en sunnitisk Præst
(Molla), ernærede sig en Tid lang som Danser,
men blev 1852 Befalingsmand i Fæstningen
Akmedshed (senere Fort Perovski) og
forsvarede den tappert, men forgæves mod Russerne.
Ligeledes kæmpede han 1865 mod disse i
Taschkend, men drog derefter til Østturkestan, hvor
han hurtig indtog Kashgar og Jarkand samt
erklærede sig for selvstændig Hersker. Han
tog 1870 Titelen Athalik Gazi (de Troendes
Hersker) og udvidede sit Rige ved gentagne Kampe
med Kineserne. Han styrede med ikke ringe
Dygtighed og forstod snildt at bevæge sig
mellem Ruslands og Englands Myndigheder, der
begge søgte at vinde ham til Forbundsfælle.
1876 tabtes de østlige Landskaber igen til Kina,
og da han 31. Maj n. A. blev myrdet af en af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>