Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jainisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
velstaaende Købmænd fra alle betydelige
Byer i Indien, i alt c. 1 Mill. Jainismens Kerne
er en Anvisning til at undfly Sjælevandringen
(samsara) ell. opnaa »Befrielse« (moksha,
nirvana) og ligner Buddhismen meget.
Foruden Munkene bestaar Samfundet af
Lægbrødre og Lægsøstre ɔ: enhver (ikke blot Indere
af alle Kaster, men ogsaa Udlændinge), der
stræber efter dette Maal ved Hjælp af »de 3
Klenodier«: I) Rigtig Tro (paa Jina’en).
II) Rigtig Erkendelse ɔ: Antagelse og
Forstaaelse af J.’s filos. System: Verden er
uskabt og evig, uden nogen skabende,
opholdende ell. som Forsyn styrende monoteistisk
ell. panteistisk Gud; den bestaar af livløse og
levende Substanser: A) de livløse (ajiva)
er a) dharma (»moralsk Fortjeneste«) og b)
adharma (»Synd«), som tilsammen udgør
karman (»Gerninger«), der bestemmer
Sjælevandringen; de har samme Udstrækning som
Verden c) akaça (»Rum, Æter, Luft«,
strækker sig ogsaa udenfor »Verden«); d) kala
(»Tid«); disse 4 er formløse, hvorimod e)
Atomerne og f) Atomforbindelserne
har Form. B. Jiva’erne (»levende Væsener,
Sjæle«) er individuelle reale Eksistenser, i
samsara’en stedse forbundne med Legemer
og af samme Størrelse som disse; i nirvana
er derimod Sjælen uden Legeme og har 2/3 af
sit sidste Legemes Størrelse. Ikke alene
Organismerne er besjælede, men ogsaa Jord,
Vand, Vind og Ild; disse har, ligesom
Planterne, kun een Sans og mere eller
mindre »uudviklet Bevidsthed«; Jord- og
Vandvæsener samt Planter er ubevægelige, alle
andre levende Væsener er bevægelige. Forsk.
lavere Dyr har 2, 3 ell. 4 Sanser,
Hvirveldyrene og alle andre levende Væsener
5. En fuldstændig udstyret Sjæl har 5
Legegemer: a) karmana (bestaaende af
karman-Partikler, se ovf.) og b) taijasa
(»lysende«, hvorpaa Aandsevnerne og Evnen til at
lyse [efter andre Fordøjelsen] synes at bero,
bestaaende af Ildpartikler); disse 2 Legemer
følger Sjælen gennem hele samsara’en og
skilles først fra den ved »Befrielsen«, og de
er de eneste, som er til Stede i
Undfangelsesøjeblikket; c) vaikriya (»Forandrings- ell.
Forvandlingslegeme«, som man vilkaarlig kan
give forsk. Former); d) aharaka, hvorved
man kan sætte sig i Forbindelse med fjerne
Steder; e) audarika, det, man i Alm.
forstaar ved Legeme, med en bestemt Form.
Ligesom Genstandenes Farver spejler sig i et
Stykke Krystal, saaledes meddeler et levende
Væsens karman Sjælen en vis leçya (Farve,
Smag, Lugt samt Ruhed ell. Glathed), hvoraf
der er 6 med en utallig Mængde Varieteter.
Verden er bygget væsentlig efter samme
System, som vi kender fra Brahmanismen og
Buddhismen (med 7 Lag Helveder under
Jorden og en Mængde Himle ovenover, af hvilke
de nederste 12 [hos Digambara’erne 16]
kaldes Kalpa’er). Jordens Overflade er ordnet
efter det brahmanistiske System (se
Brahmanismen, S. 811—12); dog er der utallige
Dvipa’er, af hvilke kun de 2 1/2 inderste med
de 2 inderste Have er tilgængelige for
Mennesker. Om de mange Sole etc, se Indisk
Kosmologi. Udstrækningerne er aldeles
ufattelig store. Kun i 3 Afdelinger (varsha)
af Jambudvipa arbejdes der paa religiøs
Fremgang; særlig er en Genfødelse (fra en af
Himlene) i den midterste (som J. kalder Videha)
ofte det sidste Stadium i Sjælevandringen; de
andre Varsha’er er »Nydelsessteder«. Der er 4
Klasser af overmenneskelige Væsener: 1)
Bhavanapati (Asura’er, Naga’er,
Garuda’er m. fl.) i den første underjordiske
Verden, beherskede af 20 Indra’er; 2)
Vyantara’er (de øvrige af Folketroens eventyrlige
Væsener: Piçaca’er, Bhuta’er etc.) paa
romantiske Steder som Bjerge, Skove etc., med
32 Indra’er; 3) Jyotishka’erne (Solene,
Maanerne, Planeterne, Nakshatra’erne og
Stjernerne), med 2 Indra’er; 4) Vaimanika’erne
(Beboerne af vimana’erne ɔ:
»Gudeboligerne«), Guderne i snævrere Forstand, som bor i
Himlene og beherskes af 10 Indra’er. Der er
altsaa i alt 64 Indra’er (efter Digambara’erne
100); af disse svarer han i den nederste Kalpa
(Saudharma) nærmest til den gl.
brahmanistiske Indra (Çakra). Disse 4 Klasser af
Væseners Levetid gaar fra 10000 Aar til 33
Sagaropama’er (se ndf.), stærkt stigende
opefter. Det ses, at »Guderne« kun er temporære
Eksistensformer, sideordnede med alle andre
Slags Væsener og ligesom disse et Stadium i
Sjælevandringskredsløbet. Det er kun
Jina’erne, der nyder egl. Dyrkelse, skønt der til
Dels ydes Hinduismens Guder en vis Ære;
Jina’erne bor paa Toppen, af Verden oven over
Guderne.
Tiden forløber i regelmæssig tilbagevendende
Perioder, i hvilke de samme Fænomener i det
væsentlige gentager sig. En Palya ell.
Palyopama er et ufattelig langt Tidsrum; 1000
Billioner Palya’er udgør en Sagaropama, 1000
Billioner Sagaropama’er en Utsarpini
(»opstigende Periode«) og lige saa mange en
Avarsarpini (»nedstigende Periode«). I
Utsarpini’en tiltager stadig Menneskets Alder
(fra 16 Aar til 3 Palya’er) og Højde (fra 1/2 m
til en Snes km), i Avasarpini’en omvendt;
ligesaa med hans Lykke. Avasarpini’en falder i 6
Afsnit: god-god, god, god-slet, slet-god, slet,
slet-slet; Utsarpini’en i de samme i omvendt
Orden; Forholdet mellem Varigheden af de 3
første Afsnit hvert for sig og de 3 sidste
tilsammen er 4 : 3 : 2 : 1 ligesom de 4 Yuga’ers
i Brahmanismen; de to sidste Afsnit er kun
paa 21000 Aar hvert. En Utsarpini og en
Avasarpini udgør tilsammen en Stor-Yuga. I
Afsnittene »god-god«, »god« og »god-slet« faar
Menneskene uden Arbejde alle deres
Fornødenheder fra Paradis-Træer; i Perioden »slet-god«
optræder Jina’erne; vi er nu i det 5. Afsnit
(»slet«) af en Avasarpini.
Filosofien er ordnet efter 9 Kategorier ell.
Sandheder (tattva). Der er 5 Slags (ell.
Grader) af »rigtig Erkendelse«, mere og mere
overnaturlige; den højeste (kevala) er
Alvidenhed. Det, det gælder om, er at blive af med
sin karman; adharma tynger nemlig
Sjælen ned i Retning af Helvederne, medens
dharma tillader den at stige op i Retning af
Himlene (en Handlings Syndighed, ɔ: moralske
Skadelighed for den Handlende, bortfalder ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
