Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jagtkaptajn - Jagtklub - Jagtkniv - Jagtleopard - Jagtregale - Jagtret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1867 som uforenelig med Styrelsen af Marinen
ved en ansvarlig Marineminister.
C. B-h.
Jagtklub (Yachtklub), se Yachtklub.
Jagtkniv, d. s. s. Fangstkniv.
Jagtleopard, se Gepard.
Jagtregale, se Jagtret.
Jagtret kaldes Retten til at nedlægge og
bemægtige sig vilde Dyr. Det maa vistnok
antages, at Jagten i Danmark oprindelig var
fri for alle og enhver, men at Reglen,
efterhaanden som Landets Bebyggelse tiltog, blev
den, at J. tilkom Grundejeren. I Tidens Løb
lykkedes det dog de privilegerede Stænder, Adel
og Gejstlighed, at faa fastslaaet, at J. var en
dem udelukkende tilkommende Ret, og at
hverken Borger ell. Bonde havde Ret til at jage.
Efter Reformationen gjaldt denne sidste Regel
ogsaa om Gejstligheden. Kongerne, hvem J. paa
Krongodserne tilkom, søgte vel ofte at modsætte
sig Adelens Overgreb, men i Reglen uden
Virkning. Ved Suverænitetens Indførelse blev
Ordningen en ganske anden, idet Jagten blev gjort
til et Regale, saaledes at Retten til Jagt
tilkom Kongen overalt, hvor han ikke særlig
havde givet Afkald paa den til Fordel for
Private. Saadanne Afkald paa J. til Fordel for
Private fandt dog St. i temmelig vidt Omfang,
og det blev snart Reglen, at i alt Fald de
større Grundejere havde J. paa deres
Ejendom. Ved Frd. 20. Maj 1840 blev det dernæst
opstillet som Hovedregel, at J. skulde tilkomme
Grundejeren, dog gjaldt der fremdeles
adskillige vigtige Undtagelser fra denne Regel. Den
nævnte Hovedregel blev yderligere udvidet ved
L. af 25. Marts 1851, hvis Bestemmelser i det
væsentlige er optagne i den nugældende
Jagtlov af 8. Maj 1894. Efter L. af 1894 tilkommer
J. i Reglen Grundejeren, jfr L.’s § 1. Fra denne
Regel gælder dog endnu forsk. Undtagelser,
saaledes tilkommer J. paa udskiftede
Købstadsgrunde og paa uudskiftede Jorder Kommunen,
paa Sandflugtsstrækninger, der er satte under
det offentliges Fredning, Sandflugtsvæsenet og
paa de til den kgl. Vildtbane hørende Jorder
Kongen. Endvidere kan J. tilkomme en anden
end Grundejeren i H. t. et i Medfør af den
tidligere gældende Lovgivning retsgyldig taget
Forbehold ell. sket Overdragelse, jfr L.’s § 1.
I de Tilfælde, hvor J. saaledes tilkommer en
anden end Grundejeren, kan denne dog fordre
J. afløst. Denne Ret til at faa J. afløst gælder
dog ikke m. H. t. uudskiftede Jorder og fredede
Sandflugtsstrækninger. Kan Parterne ikke blive
enige om Afløsningen, skal Erstatningen for
Afløsningen fastsættes af en Kommission, der
bestaar af en af Kongen udnævnt Formand og
to af Parterne valgte Voldgiftsmænd.
Erstatningen skal fastsættes til en aarlig Pengeafgift,
som Grundejeren dog kan frigøre sig for ved
Indbetaling til den Berettigede af dens
25-dobbelte Beløb, jfr L.’s § 2. Naar J. engang er
forenet med Ejendomsretten over Grunden, kan
den ikke senere adskilles derfra, jfr L.’s § 3.
Dog kan den Grundejer, der selv er Bruger af
Grunden, bortleje J. enten for sin
Besiddelsestid ell. for et vist Aaremaal af ikke over 10 Aar
ad Gangen, jfr L.’s § 4. Ved Salget af
Fæstegods kan en Godsejer ikke længere forbeholde
sig J. for bestandig. Den, som har J. paa en
Grund, har som alm. Regel Eneret til at
bemægtige sig alt Vildt paa Grunden, dog
indskrænkes denne Eneret derved, at der er tillagt
den ikke jagtberettigede Bruger af Grunden en
Ret til at dræbe visse skadelige Fugle og
Pattedyr, jfr L.’s §§ 6 og 7. Retten til at bemægtige
sig Vildtet tilkommer dog kun den
Jagtberettigede, saa længe Vildtet findes paa
Jagtgrunden. Er Vildtet kommet uden for Grunden,
ophører hans Ret, og han har saaledes ikke
engang Ret til at bemægtige sig Vildt, som han
har anskudt paa sin Jagtgrund, men som
falder paa Andenmands Grund. Ved Udøvelsen af
Jagten er den Jagtberettigede pligtig til at
iagttage visse Regler, der dels sigter til at gøre
J.’s Udøvelse saa lidt byrdefuld som muligt for
Grundens Bruger, dels sigter til at forhindre,
at Vildtbestanden formindskes for stærkt. I
første Henseende mærkes, at det er forbudt den
Jagtberettigede at jage paa Andenmands
Sædemarker i Tiden fra 1. Maj, til Kornet er mejet
og opbundet, samt at jage ell. søge efter Vildt
i Andenmands Gaard, Gaardsplads, indhegnede
Have og dermed i Forbindelse staaende
indhegnede Lystskov ell. i indhegnet Planteskole,
jfr. L.’s § 9. Endvidere er den Jagtberettigede
pligtig til at godtgøre al den Skade, som
paaføres Ejeren ell. Brugeren af Grunden ved
Jagtens Udøvelse, jfr L.’s § 10. Af Hensyn til
Bevarelsen af Vildtbestanden er det forbudt den
Jagtberettigede at jage ved kunstigt Lys, at
bruge Mynder ell. Hunde af Mynderacen til
Jagt, jfr L.’s § 19, at indrette Faldgruber, at
sætte Gift og at opstille Fælder og Sakse uden
for Gaard, Gaardsplads og dermed i
Forbindelse staaende indhegnet Have og Lystanlæg,
Dyrehave samt indhegnet Planteskole, jfr L.’s
§ 20. Endvidere maa den Jagtberettigede
iagttage de i L.’s § 17, jfr L. 16. Marts 1900, for
forsk. Arter af Vildt fastsatte
Fredningsbestemmelser. For at kunne værne om Vildtet paa
Jagtgrunden har den Jagtberettigede Ret til at
nedskyde omstrejfende Katte og Hunde af
Mynderacen, naar han først forgæves har søgt
at optage Dyret. Ligeledes kan han med
Brugerens Samtykke fra Jagtgrunden fjerne andre
omstrejfende Hunde, paa hvilken Maade han
bedst ved og kan, naar han først forgæves har
søgt at optage dem, jfr. L.’s § 11. Endvidere kan
han drage Uvedkommende, der færdes med
Skydevaaben ell. Hund paa Jagtgrunden uden for
de Veje og Stier, der er aabne for alm. Færdsel,
til Ansvar, jfr L.’s § 12. Uvedkommende, der
jager paa Jagtgrunden, være sig med
Skydevaaben ell. paa anden Maade, gør sig skyldig
i ulovlig Jagt, selv om der ved Jagten ikke er
fældet ell. fanget nogen Slags Vildt, jfr. L.’s
§ 13, og kan straffes efter L.’s § 23. Sager om
ulovlig Jagt forfølges som offentlige Politisager,
naar Begæring derom fremsættes af den
Jagtberettigede. Denne kan dog vælge selv at
forfølge Sagen som privat Politisag. Bøderne
tilfalder, naar Sagen forfølges af det offentlige,
Kommunens Kasse i den Kommune, hvor
Forseelsen, der har givet Anledning til offentligt
Sagsanlæg, er begaaet. Forfølges Sagen som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
