Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 569 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Finansvæsen)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa disse alle de Summer, der anvendes i
offentligt Øjemed. Præsterne, hvis samlede
Aarsindtægter efter Vurderingen 3. Oktbr 1884
var omtr. 187000 Kr, lønnedes for det meste
ved Hjælp af Kirkegodset, Tiender, Accidenser
og Ofre. Nu er Præsternes Løn ligesom de
øvrige Embedsmænds p. Gr. a. Dyrtiden meget
betydelig forhøjet, og ved Lønningslov 28.
Novbr 1919 har de faaet fast Løn af
Landskassen. Endvidere findes der adskillige mindre
Fonds, der anvendes til Landets Bedste, men
ikke er paa Finansloven.

Den administrative Ledelse af I.’s
Finansvæsen hørte under Landshøvdingen.
Landets samtlige Indtægter indbetaltes til
Landskassen, der er Hovedkassen for I.’s
Finanser, og bestyredes af en kgl. udnævnt
Landfoged. Ved Oprettelsen af et
Ministerium for I. i Reykjavik 1. Febr 1904 blev Ledelsen
af Finansvæsenet lagt under dettes 3. Kontor,
og siden L. 2. Jan. 1917 under en særlig
Finansminister. Landfogdens Embede blev ophævet 1.
Oktbr 1904, og hans Embedsforretninger
overdroges iflg. Anordn. 23. Aug. 1904 til
Landsbanken, hvor der ansattes en særlig
Landskasserer. Oppebørselen af Indtægterne
foregaar ved Sysselmændene og Byfogderne
samt ved Bestyrerne af Landets Jordegods.
Finansministeren aflægger Regnskab, som
gennemgaas af tre af Altinget valgte Revisorer og
afgøres ved Lov.

Efter at Altinget havde faaet Bevillingsret,
vedtog det 1875 den første Finanslov for
I., gældende for Aarene 1876—77. Indtægterne
og Udgifterne er ordnede m. H. t. saa vidt
muligt at samle Indtægter og Udgifter af
samme Natur. Siden 1875 er det isl. Budget
vokset forholdsvis meget stærkt. 1877 vedtog
Altinget gennemgribende Reformer paa Landets
Skattelovgivning, der traadte i Kraft 1879. Ved
L. af 9. Aug. 1889 blev der lagt Told paa Kaffe
og Sukker, og senere er der gentagne Gange
gjort Forandringer paa Toldlovgivning,
hvorved ny Toldafgifter er indførte. Under Krigen,
navnlig 1919, er der paalagt fl. ny Afgifter.
Sammenlignes de forsk. Indtægter paa
Finanslovene for 1876-77, 1886-87, 1896-97, 1906-07
og 1916—17, bliver Udviklingen iøjnefaldende.

	1876-77	1886-87	1896-97	1906-07	1916-17
	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.
§ 1. Den samlede Indtægt	579000	892000	1210000	2040000	4208000
§ 2. Skatter og Afgifter	303000	574000	936000	1744000	3733000
§ 3. Landskassens Jordegods	54000	64000	52000	54000	56000
§ 4. Indtægter vedk. Reservefonden (1876-77 regnes herunder Afdrag paa nogle Laan)	22000	69000	78000	113000	283000
§ 5. Tilbagebetaling af Forskud	3000	8000	9000	9000	16000
§ 6. Tilskud fra Statskassen	196000	175000	135000	120000	120000

Efter Landsregnskaberne stiller I.’s toaarige
Gennemsnitsindtægter sig i Finansperioderne
fra 1. Jan. 1890 til 31. Decbr. 1895 og 1910-15
som følger:

		1890-95	1910-15
		Kr.	Kr.
1)	Skat paa Brugen og Benyttelsen af Jordejendomme og paa Løsegods	91000	115000
2)	Bygningsafgift	8000	28000
3)	Indkomstskat	28000	71000
4)	Sportler	49000	146000
5)	Afgift af Arv	4000	14000
6)	Afgift af overdragne Ejendomme (Ophævet ved Lov 15. Febr 1895)	2000
7)	Fyrafgift	14000	100000
8)	Gebyr for Bevillinger	4900	15000
9)	Udførselsafgift af Fisk og Tran (Netto)	77000	366000
10)	Indførselsafgift af Spirituosa (Netto)	241000	351000
11)	Indførselsafgift af Tobak (Netto)	121000	451000
12)	Indførselsafgift af Kaffe og Sukker (Netto)	275000	993000
13)	Indtægter af Postvæsen	51000	261700
14)	Tilfældige Indtægter	8000	102000
15)	Afgifter af Landskassens Jordegods	57000	44500
16)	Indtægter af Kirker	600	200
17)	Renter af Reservefondens Kapitaler	66000	177000
18)	Renter af Landskassens Laan til Landsbanken (svaredes først 1892 og her regnet for 1892-95)	11000	15000
19)	Indbetalinger fra Præstekald	5000	5500
20)	Tilbagebetaling af forskellige Forskud	5000	29000
21)	Tilskud fra Statskassen	151000	120000

Den toaarige Gennemsnitsindtægt 1890—95 er
1270000 Kr ell. c. 60000 Kr større end den
beregnede Indtægt 1896—97. Den toaarige
Gennemsnitsindtægt 1910—15 er 4730000 Kr, ell.
omtr. 1550000 Kr større end beregnet paa
Finansloven. I disse Aar er der fl. Indtægter,
som ikke fandtes 1890—95, dels ny Afgifter,
saaledes Afgift af forsk. indførte Varer 73000
Kr gennemsnitlig, Afgift af Handel med
Spirituosa 18000 Kr gennemsnitlig (nu bortfaldet),
Varetold, paalagt til Erstatning for
Spirituosaafgiften, da Indførselsforbudet mod Spirituosa
blev udstedt, 530000 Kr gennemsnitlig i de 2
sidste Finansperioder (1912—15), dels af nye
Foretagender, hvoraf Indtægten af Telegraf- og
Telefonsystemet 366000 Kr gennemsnitlig i disse
Finansperioder er det vigtigste. Indtægterne af
Landets Jordegods er stadig gaaet ned, fordi
største Delen af det efterhaanden er solgt til
Forpagterne. For Pengene er der ved L. 2.
Marts 1900 oprettet Islands
Opdyrkningsfond; af den faar Landskassen 3 %
Rente, gennemsnitlig 19000 Kr i disse 3
Finansperioder. Krigens Virkning paa Budgettets
Indtægtsside mærkedes 1915 ved en ny Afgift,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>