Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Forfatning og Forvaltning) - Island (Finansvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undtagelse nær, staar en Repstyrer, der
er Sysselmandens Underordnede; deres Stilling
og Virksomhed svarer paa det nærmeste til
Sognefogders i Danmark; dog kan de paa
Sysselmandens Vegne og under hans Ansvar
foretage mindre Fogedforretninger, afholde
Auktioner o. s. v.
I gejstlig Henseende er I. eet
Bispedømme, 20 Provstier og efter L. 16. Novbr 1907
105 Præstekald; denne Lov er dog ikke endnu
gennemført, og I. har f. T. omtr. 120
Præstekald. Præstekaldene deles i Sogne, som er
omtr. 270 i hele Landet. I hvert Sogn er et
Sognenævn, der forestaar Sognets kirkelige
Anliggender. Under Provstens Ledelse afholdes
Herredsmøder i hvert Provsti, hvor Præsterne
mødes og en af Sognenævnet valgt
Ombudsmand for hvert Sogn, M. H. t.
Sundhedsplejen er I. eet Landfysikat og 47
Lægedistrikter. Desuden findes der nu over 20
praktiserende Læger, hvoraf fl. Specialister. Paa I.
er Værnepligt ikke bleven indført, og
Militær findes ikke.
III. Embedsmændenes alm.
Retsstilling. De allerfleste af de forannævnte
Forvaltningsmyndigheder beklædes af faste
Statsembedsmænd, d. e. Mænd, der frivilligt og
varigt er traadte i Statens Tjeneste og derfor
ogsaa som Regel lønnes af Staten. Der
sondres mellem kgl. Embedsmænd og ikke kgl.
Embedsmænd og Bestillingsmænd
(sýslunarmenn). Kgl. Embedsmænd er de, som udnævnes
af Kongen; hertil hører alle de overordnede
Embedsmænd og i det hele de fleste
Embedsmænd, navnlig alle, der beklæder ældre
Embeder, med Undtagelse af Præsterne. Disse
vælges af Menighederne og faar Kaldsbrev af
Ministeren for Kirkesager. Bestillingsmændene
udnævnes af vedk. Minister ell. af en denne
underordnet Myndighed.
IV. Kommunalforvaltningen.
Kommunerne har Ret til under Regeringens Tilsyn
selvstændig at styre deres Anliggender
(Forfatningslovs § 72). De kommunale Anliggender er:
Fattig- og Forsørgelsesvæsenet, Vejvæsenet
(Repsveje og Sysselveje), det lavere
Undervisningsvæsen, der dog for en stor Del besørges
i Hjemmene, Politi- og Sundhedsvæsen, en Del
Landbrugs- og Næringssager, og i Købstæderne
desuden nogle Sager, der er særlige for dem,
saaledes Belysning, Brolægning, Kloakledning,
Snekastning o. fl., det kommunale Finansvæsen.
Den nugældende Lov om
Landkommunernes Styrelse er af 10. Novbr 1905 (forandret
ved L. Nr 50 af 28. Novbr 1919). Styrelsen af
de kommunale Anliggender i hver Rep
besørges af et Repsnævn (hreppsnefnd) og i hvert
Syssel af et Sysselnævn (sýslunefnd).
Repsnævnet bestaar af 3, 5 ell. 7 Medlemmer
og vælger selv sin Formand (oddviti) og
Næstformand (varaoddviti). Sysselnævnet bestaar
af eet valgt Medlem fra hver af
Sysselkommunens Repper og Sysselmanden, som iflg. sin
Stilling er Sysselnævnets Formand. I visse
Tilfælde udfordres Sysselnævnets Samtykke
til Gyldigheden af Repsnævnets Beslutninger.
Syslernes Antal og Grænser kan ikke forandres
undtagen ved en særlig Lov; derimod har
Ministeriet Myndighed til at dele en Rep, forene
Repper og forandre deres Grænser efter de
paagældende Repsnævns Begæring og
Sysselnævnets Anbefaling, undtagen der er Tale om
et Handelssted ell. en Landsby med mindst
300 Indb.; da har de Ret til at blive en særlig
Kommune med de Grænser, som Ministeriet
efter Repsnævnets og Sysselnævnets
Indstillinger bestemmer.
Af de 7 Købstadkommuner er I.’s
Hovedstad Reykjavik langt den største.
Grundlaget for dens gældende Kommunalordning
danner Anordningen 20. Apr. 1872, men den
har faaet mange Tilføjelser og Forandringer.
Ved L. 22. Novbr 1907 fik Reykjavik en
Borgmester, som først valgtes af Byraadet, men nu
vælges af Byens valgberettigede
Indbyggere. Han er Formand for Byraadet, som
bestaar af 15 Medlemmer. Akureyris og Isafjords
Kommunalordning er fra 8. Oktbr 1883, og
Seydisfjords fra 8. Maj 1894, som nu er omarbejdet
ved L. 28. Novbr 1919. Byfogden er selvskreven
Formand for Byraadet, medens Byraadet i
Hafnarfjord, som blev Købstad ved L. 22. Novbr
1907, selv vælger sin Formand, Bystyrer. I
Siglufjord (L. 22. Novbr 1918) er Politimesteren
selvskreven Formand for Byraadet, og ved L.
28. Novbr 1919 blev han ogsaa Byfoged der;
paa Vestmannaøerne (L. 22. Novbr 1918) kan
Vælgerne i St. f. Byfogden vælge en særskilt
Bystyrer, hvis det bliver vedtaget med 2/3 af
de afgivne Stemmer. I disse 6 Købstæder
bestaar Byraadet af 6—10 Medlemmer foruden
Formanden.
Ved L. 6. Novbr 1902 fik Kvinder, der
indtager selvstændig Stilling, Valgbarhed til
Repsnævn, Sysselnævn, Byraad, Sogneudvalg og
Menighedsrepræsentanter. Valgret fik de
allerede ved L. 12. Maj 1882. (Litt.: Jón A.
Hjaltalin, »Hvernig er oss stjórnað?«
[Reykjavik 1889]; Matzen, »Den danske
Statsforfatningsret« [1908—10]; C. V.
Nyholm, »Grundtræk af Danmarks
Statsforfatning« [1891]; samme, »Grundtræk af
Danmarks Statsforvaltning« [1893]; Lárus H.
Bjarnason, »Íslenzk stjórnlagafræði« [1913];
Einar Arnórsson, »Íslenzk
Þjóðfjelagsfræði« [Reykjavik 1915]; Þorsteinn
Þorsteinsson, »Starfskrá Íslands« [Reykjavik
1917]; Knud Berlin, »Den dansk-isl.
Forbundslov af 30. Novbr 1918« [Kbhvn 1920]).
B. Th. M.
Finansvæsen.
Ved L. af 2. Jan. 1871 om I.’s
forfatningsmæssige Stilling blev »alt hidtidigt
Mellemværende mellem Statskassen og I. endelig
afgjort«. Til Erstatning for bortsolgt isl.
Jordegods og til Bestridelse af I.’s særlige
Anliggender ydede Statskassen iflg. denne Lov I. et
aarligt Bidrag af 60000 Kr og i de første 10
Aar efter Loven, der traadte i Kraft 1. Apr
1871, et overordentligt Tilskud af 40000 Kr,
som derefter i de flg. 20 Aar nedsattes med
2000 Kr aarlig, indtil det helt ophørte 31. Marts
1900. Ved den dansk-isl. Forbundslov 30. Novbr
1918 faldt dette Bidrag bort.
Det retlige Grundlag for det isl. Finansvæsen
er de toaarige Finanslove. Dog opføres ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
