Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Østlandet, hvis Vandspejl ligger 26 m o. H.,
medens Søbunden ligger 84 m under Havfladen.
Nogle Søer skyldes opdæmmede Jøkelelve paa
fladt Land, de er meget grunde og foranderlige,
saaledes f. Eks. Dyngjuvatn S. f. Askja. Andre
betydelige Søer ligger tæt ved Gletscherranden
og skyldes Gletschernes Afsmeltning, som f.
Eks. Hvitárvatn ved Langjökull, hvor 2
Gletschere gaar ud i Søen, og Langisjór ved
Vatnajökull, der har en Længde af 23 km, men kun
1—2 km’s Bredde, og ligger mellem to
spidstakkede Bjergrækker, der strækker sig op til
Gletscheren. Lagunesøer tæt ved Kysten findes
ogsaa paa I., især i Nordlandet, de største af
disse er Hóp, Höfðavatn og Miklavatn. Efter
Strandvoldenes og Udløbets Beskaffenhed kan
deres Natur ofte hurtig forandres, undertiden
indeholder de fersk Vand, undertiden
Brakvand ell. Saltvand. Faunaen i disse Søer er
ogsaa underkastet periodiske Forandringer, idet
Saltvandsdyr undertiden indvandrer gennem
Udløbet, til andre Tider forsvinder de, og
Ferskvandsfaunaen faar Overvægten. (Litt.: Om I.
i Alm.: Arngrimur Jónsson, Brevis
commentarius de Islandia [Kbhvn 1593]; Th.
Thorlacius, Dissertatio chorographico-historica de
Islandia [Wittebergae 1666]; N. Horrebow,
»Tilforladelige Efterretninger om I.« [Kbhvn
1752]; Eggert Ólafsson og Bjarni
Pálsson, »Rejse gennem I.«, I—II [Sorø
1772]; Uno von Troil, »Bref rörande en
resa till I.« [Upsala 1777]; O. Olavius,
»Oeconomisk Rejse gennem I.« [Kbhvn 1780]; Chr.
U. D. Eggers, »Beschreibung von I.« [Kbhvn
1786]; W. J. Hooker, Journal of a Tour in
Iceland in the Summer 1809 [Lond. 1811];
George S. Mackenzie, Travels in the Island of
Iceland during the Summer 1810 [Edinburgh 1811];
E. Henderson, Iceland or the Journal of a
Residence in that Island during the years
1814 and 1815 [Edinburgh 1818]; F. A. L.
Thienemann og G. B. Günther, »Reise
in I. in den Jahren 1820 bis 1821« [Leipzig
1827]; P. Gaimard, Voyage en Islande etc.
sur la corvette »La Recherche« [Paris
1835—38]; Fru Th(orlacius), »Erindringer fra I.«
[Ringkjøbing 1845]; W. Sartorius von
Waltershausen, »Physisch-geographische
Skizze von I.« [Göttingen 1847]; R.
Chambers, Tracings of Iceland and the Faroe
[Edinburgh 1856]; Lord Dufferin, Letters from
high latitudes [London 1858]; G. G. Winkler,
»I., seine Bewohner, Landesbildung und
vulkanische Natur« [Braunschweig 1861]; W.
Preyer og F. Zirkel, »Reise nach I. im
Sommer 1860« [Leipzig 1862]; C. W. Paikull,
»En sommar på I.« [Sthlm 1866]; A.
Klinckowström, »Bland vulkaner och
fägelberg« [Sthlm 1911]; A. Engström, »Åt
Häcklefjäll« [Sthlm 1914]; Benedicte,
»Smaaskitser fra en Islandsrejse i Sommeren
1867« [Kbhvn 1871]; C. Rosenberg, »Et Par
Rejsebilleder fra I.« [Kbhvn 1875]; Samme,
»Fra I. i Nutiden« [Kbhvn 1878]; G. Storm,
»Minder fra en Islandsfærd« [Kria 1874]; R.
F. Burton, Ultima Thule [London 1875]; W.
L. Watts, Across the Vatnajökull [London
1876]; K. Kaalund, »Bidrag til en
hist-topografisk Beskrivelse af I.« [Kbhvn 1877—79];
W. G. Collingwood, A pilgrimage to the
saga-steads of Iceland [Ulverston 1899]; W. G.
Lock, Guide to Iceland [Hertford 1882]; J.
Coles, Summer Travelling in Iceland
[London 1882]; Th. Thoroddsen, »I.’s
Beskrivelse« [Kria 1883, ny Udgave, Kbhvn 1919];
A. Feddersen, »Paa islandsk Grund«
[Kbhvn 1885]; J. C. Poestion, »I., das
Land und seine Bewohner« [Wien 1885];
Ph. Schweitzer, »I., Land und Leute«
[Leipzig 1885]; A. Baumgartner,
»Nordische Fahrten. I. und die Faroer« [Freiburg
i. Br. 1889]; D. Bruun, »Fortidsminder og
Nutidshjem paa I.« [Kbhvn 1897]; Th.
Thoroddsen, »Gesch. d. isländischen
Geographie«, I—II [Leipzig 1897—98]; Samme,
»Landfræðissaga Islands«, I—IV [Kbhvn
1892-1904]; »Ferðabók«, I-IV [Kbhvn 1913-15];
»Lýsing Islands«, I—II [Kbhvn 1908—11]; »I.,
Grundriss der Geographie und Geologie«, I—II
[Gotha 1906]; W. v. Knebel und H. Reck,
»I., Eine naturwissenschaftliche Studie«
[Stuttgart 1912]; P. Herrmann, »I. in
Vergangenheit und Gegenwart«, I—III [Leipzig 1907—10];
D. Bruun, »Turistruter paa I.«, 1.—3. Del
[Kbhvn 1912—16]; om de nyere Undersøgelser
paa I. findes desuden mange Afh. i »Dansk
geogr. Tidsskr.«, i Petermann’s »Mitteil.« o.
fl. St. Kort: Björn Gunnlaugsson,
»Uppdráttur Islands« i 4 Blade [Reykjavik og Kbhvn
1844, 1:48O0O0]; Th. Thoroddsen,
»Uppdráttur Islands« [Kbhvn 1900] i 2 Blade
1:600000; D. Bruun, »Kort over I.« [Kbhvn
1913] 1:850000; Generalstabens topografiske
Kort over I.« [Kbhvn 1905-15] 1:50000 i 119
Blade; fortsættes).
Geologi. I. er næsten udelukkende
opbygget af vulkanske Bjergarter, hvoraf dog
ingen synes at være ældre end fra Midten af den
tertiære Tid. De Hovedbjergarter, hvoraf I.
er sammensat, er to, Basalt og
Palagonitbreccie, hvoraf den første optager omtr. 2/3 af
Landets Areal, den sidste omtr. 1/3. Andre
Bjergarter har i Forhold til disse to en rent
forsvindende Udbredelse. Basalten er
gennemgaaende ældre, Palagonitbreccien, der danner
et uregelmæssigt Bælte over Landet, er yngre.
Kysterne af det nordvestlige, nordlige og
østlige I. viser alle Vegne storslaaede Profiler,
skaarne gennem Basaltformationen. De næsten
lodrette Fjeldsider hæver sig fra Havet som
kyklopiske Mure undertiden op til 1000 m’s.
Højde og er sammensatte af utallige
Basaltbænke af forsk. Mægtighed; Basaltbænkene
kiler sig ind mellem hverandre, og den enkeltes
Mægtighed forandres ofte hurtig paa en kort
Afstand, indtil den forsvinder og giver Plads
for andre. Tuf og Breccielag findes enkelte
Steder i Basaltformationen, men de er
forsvindende i Forhold til Basaltens Masse. Gange er
hyppige, og de fleste gaar op gennem hele
Lagsuiten. Basaltformationen paa I. har en
Mægtighed af c. 3000 m; underliggende,
sedimentære Dannelser træder saa vidt bekendt
ingen Steder frem paa hele Landet.
Basaltfjeldene har i Frastand et ensformigt, mørkt
Udseende, men den nærmere Undersøgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
