Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa I. findes en Mængde vandrige Floder;
deres Vandrigdom skyldes Landets fugtige
Klima og de mange Gletschere. Islænderne
skelner mellem »bergvatn«, klart Vand, og
»jökulvatn«, mælkehvidt ell. gulbrunt Gletschervand,
det sidste er langt overvejende, naar man
tager Landet som Helhed. S. f. Vatnajökull er
klart Vand (næsten ukendt, alle Floder og
Bække har her deres Oprindelse fra
Gletscherne, Jøkelelvene strømmer her i korte Løb ned
til Kysten med en rivende Strøm, og enkelte
er om Sommeren saa brede, at det tager hele
Timer at ride over dem, men da maa man
ogsaa midt i Elven gøre lange Omveje p. Gr.
a. Strøm og Dybde. Paa de flade
Sandstrækninger veksler Flodernes Løb idelig, og større og
mindre Forandringer foregaar daglig. Alle
Jøkelelve har det tilfælles, at de fører meget
Grus og Ler, og at de paa Fladlandet
forgrener sig meget stærkt. De længste og
vandrigeste Floder falder efter Landets Hældning paa
Sydlandet mod SV. og S., paa Nordlandet mod
N. Alle de længste og største Gletscherelve
udspringer paa Højlandet i en Højde af 600—900
m o. H., hvad der staar i Forbindelse med
Gletschergrænserne i det Indre. Skønt de isl.
Floder er forholdsvis meget vandrige, er de
dog ikke sejlbare, da de som oftest har et
stejlt Fald og en rivende Strøm og udbreder
sig og forgrener sig meget paa Lavlandet. De
største Floder i I. er flg.: Jökulsá i Lóni,
Hornafjarðarfljót, Jökulsá á Breiðamerkursandi,
Skeiðará og Núpsvötn; udspringer alle fra
Sydranden af Vatnajökull. og de 3 sidste anses
for I.’s farligste Jøkelelve. Fra Vestranden af
Vatnajökull udspringer Hverfisfljót, Skaptá og
Kúðafljót, den sidste meget vandrige Flod faar
dog ogsaa en stor Del af sit Vand fra
Mýrdalsjökull gennem Hólmsá o. a. Bifloder. Fra
Mýrdalsjökull nedstrømmer ogsaa den korte, men
rivende Jökulsá á Sólheimasandi, der ofte har
mindre »Jøkelløb« med store Isstykker og Sten.
Paa Østsiden af det sydlige Lavland falder
Markarfljót i Havet, den udspringer fra den
vestlige Ende af Torfajökull, men faar ogsaa
vandrige Tilløb fra Mýrdalsjökull. Paa
Lavlandet deler Floden sig i 4 Arme og omslutter I.’s
største Deltaland, de saakaldte Landeyjar.
Thjórsá, I.’s længste Flod (200 km), udspringer
fra Arnarfellsjökull, men faar gennem Bifloden
Tungná omtr. Halvdelen af sin Vandmasse fra
Vatnajökull. Thjórsá fører en meget betydelig
Vandmasse og er i Bygden fl. St. 1 km bred
og derover. Oven for Mundingen danner den
en Bredning ell. poseformet Lagune og
forenes her med en vandrig Arm af Markarfljót,
der kaldes Thverá. Den tredie og vestligste
store Flod i det sydlige Lavland er Ölfusá, som
paa den længste Del af sit Løb (lige til
Mundingen af Bifloden Sog) fører Navnet Hvitá,
udspringer fra Hvitárvatn ved Langjökull, den
optager baade paa Højlandet og i Bygden
mange store Tilløb fra begge Sider; af disse
bemærkes Stóra-Laxá og Minni-Laxá fra Ø.,
Tungufljót. Brúará og Sog fra V., den sidste
Flod er Afløb for Thingvalla-Søen. I Nærheden
af Geysir findes i Hvitá det store Vandfald
Gullfoss. Mod V. strømmer Hvitá i Borgarfirði
ud i Faxaflói samt over Egnen Myrar, Langá,
Hitá og Haffjarðará. Paa det nordvestlige I.
findes ingen større Elve, men derimod mange
vandrige Floder i Nordlandet: Blanda
udspringer fra Arnarfellsjökull N. f. Kjölur og
udgyder sig i Húnafjörður, Hjeraðsvötn
udspringer med 2 Arme fra Arnarfellsjökull
(Hofsjökull), strømmer gennem Skagafjordsbygden
og falder med 2 Mundinger ud i Skagafjorden.
I Eyjafjörður udgyder 3 temmelig vandrige
Elve sig, Hörgá, Eyjafjarðará og Fnjöskä,
medens Bárðardalen gennemstrømmes af det
vandrige Skjálfandafljót, der har sit Udspring
i Tungnafellsjökull; i den findes fl. større
Vandfald, bl. hvilke Goðafoss er det mest kendte.
Mývatns Afløb Laxá udgyder sig ogsaa i Bugten
Skjálfandi; derimod udmunder Jökulsá á
Fjöllum (ell. i Axarfirði) i Axarfjorden, den er en
af I.’s vandrigeste Floder og udspringer fra
Vatnajökull paa begge Sider af den vulkanske
Fjeldpynt Kverkfjöll; den danner Dettifoss, I.’s
mægtigste Vandfald. Paa Østlandet mærkes to
store Floder, Jökulsá á Brú og Lagarfljót, som
begge udspringer med mange Arme fra
Nordranden af Vatnajökull og udgyder sig i
Hjeraðsflói, den sidste udvider sig i
Fljótsdalshjerað til en langstrakt dyb Sø. Foruden
mange Vandfald i de store Elve findes ogsaa i
mindre Aaer høje og smukke Fosse, de mest
kendte af disse er Hengifoss i Fljótdalshjerað,
Dynjandi i Arnarfjord og Skógafoss og
Seljalandsfoss under Eyjafjallajökull.
Af Søer findes mange paa I., men de fleste
er smaa, de største er Thingvallavatn og
Thórisvatn, den første 120 km2, den sidste c. 70
km2. Søerne er af meget forsk. Oprindelse,
Søbækkenernes Dannelse skyldes baade
Vulkaner og Gletschere. Mývatn paa Nordlandet er
blevet dannet i nedsænkede Partier af
Lavastrømme og har kun en Dybde af 2—7 m; den
har Lavabund, og fl. Kratere rager som Øer
op af Vandspejlet, og Omgivelserne er meget
vulkanske. Søen har faaet sit Navn af
Myggene, der her om Sommeren er en Plage for
Mennesker og Dyr; der er en Mængde Foreller
i Søen og et rigt Fugleliv paa Øerne, især af
forsk. Arter Ænder. Søgruppen Fiskivötn paa
Højlandet V. f. Vatnajökull bestaar for største
Delen af Kratersøer, bl. disse er Stórisjór den
største. Thingvallavatn er en Kombination af
en Lavasø og en glacial Sø, den sydlige Del
er dyb (c. 130 m), den nordlige Del grundere,
og Søen begrænses her af Lavastrømme, der
er sunkne ned mellem Spalterne Almannagjá
og Hrafnagjá; Søen har ogsaa underjordiske
Tilløb fra Langjökulls Gletschere, og det
krystalklare Vand, som paa sin Vej gennem
Lavaen er blevet filtreret, kommer frem i mange
Lavaspalter i Nærheden af Thingvellir. Hvor
mægtige Grundmoræner med mange lave
Rygge og Høje har aflejret sig paa Højlandet,
findes i Lavningerne mange Søer, f. Eks. den
store Søgruppe ved Arnarvatn NV. f.
Langjökull. Morænesøer i Dale er ogsaa hyppige, f.
Eks. Skriðuvatn i Østisland og Flóð i
Vatnsdalur paa Nordlandet. Andre Steder findes
dybt udhulede Bækkener i Basalten, f. Eks.
Skorradalsvatn i Borgarfjorden og Lagarfljót
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
