Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ibañez, Carlos - Ibar - Ibarra - Ibarra, Joaquin - Ibbenbüren - Ibek - Ibenholt - Ibenholtfamilien - Iberer - Iberia - Iberien - Iberis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ibañez [i’wanjæþ], Carlos, Markis de
Mulahacen, sp. Geodæt, (1825—91),
udførte store topografiske Arbejder i Spanien og
deltog senere sammen med Franskmanden
Perrier i Arbejdet paa at forbinde Algier med
det europ. geodætiske Triangulationsnet. Fra
1872 til sin Død var han Formand i den
internationale Gradmaalingskommission og den
permanente Meterkommission.
C. A.
Ibar, Biflod til Morava i Serbien, udspringer
i Sandschaket Novibasar, løber først mod NØ.,
derpaa i østlig Retning og vender sig først ved
Mitrowitza, hvor den forener sig med Sitnitza,
mod N. Den optager derpaa Raschka og
udmunder faa km ndf. Kraljewo.
C. A.
Ibarra [i’war.a] (Imbabura), Hovedstaden i
Prov. Imbabura i den sydamerikanske
Republik Ecuador, 2225 m o. H., ved Foden af
Vulkanen Imbabura, har 5500 Indb., er Bispesæde
og har mange Klostre. I Omegnen dyrkes
Bomuld og Sukkerrør. 1868 blev I. ødelagt ved
Jordskælv.
G. Ht.
Ibarra [i’war.a], Joaquin, sp. Bogtrykker,
f. 1725 i Zaragoza, d. 23. Novbr 1795 i Madrid.
Han var en fremragende Mester i sit Fag og
søgte med Held at hæve sit Lands
Bogtrykkerkunst, bl. a. ved den udmærket smukke
Udgave af Sallust med Infanten Don Gabriel’s
sp. Oversættelse (1772), to Udgaver af »Don
Quijote«, ved det sp. Akademi, hvoraf navnlig
Kvartudgaven (4 Bd, 1780) er prægtig; fl.
latinske Bibeludgaver m. m. Karl III udnævnte
ham til Hofbogtrykker; efter hans Død
fortsatte Enken hans typografiske Virksomhed.
(E. G.). C. S. P.
Ibbenbüren [’ebənby.rən], By i Preussen,
Prov. Westfalen, ligger 10 km NV. f.
Tecklenburg ved den nordvestlige Ende af
Teutoburgerwald. (1910) 5958 Indb. I. har Kulminer,
Klæde- og Glasfabrikation. I Nærheden ligger
Landkommunen I. med Havnen Dörenthe
ved Dortmund-Ems-Kanalen samt (1905) 6267
Indb.
G. Ht. I
Ibek, se Ejbek.
Ibenholt er det overordentlig haarde, tætte
og tunge Kerneved af forsk. Arter Diospyros.
Det har en Vægtfylde af 1,05—1,20 og synker
derfor i Vand. Dets Anvendelighed til
Snedkerarbejder o. l. indskrænkes betydelig derved,
at det p. Gr. a. sin store Haardhed er
vanskeligt at bearbejde, hvilken Vanskelighed
yderligere forøges derved, at det er meget sprødt.
Farven er mere ell. mindre dyb sort,
undertiden svagt marmoreret. I.’s Værdi retter sig
ikke alene efter Farven, der temmelig let kan
eftergøres, men ogsaa og hovedsagelig efter
Teksturens Finhed og Ensartethed. Stykker
med brune Aarer er af ringere Værdi,
hvorimod saadanne med nogenlunde regelmæssig
ordnede, hvide Pletter er søgte som
Sjældenheder. I øvrigt kaldes ogsaa talrige andre
tætte og haarde Træsorter I., saaledes det
meget smukke og holdbare Ved af Bauhiniu
acuminata fra Østasien Bjerg-I., og det
grønligbrune, tunge Ved af Brya Ebenus fra Jamaica
og Kuba amer. I. Senegal-I.;
Grenadiltræ, er Veddet af Dalbergia melanoxylon
fra det tropiske Afrika; det er purpur til
næsten sort, overordentlig haardt og angribes
aldrig af Insekter. Ogsaa fra Afrika kommer to
Slags saakaldet I., nemlig Veddet af
Dichrostrachys nutans, med en smuk gul Splint og en
kastaniebrun Kerne med sorte Tegninger, og de
betydelig lysere, oftest rosenrøde, haarde
Vedsorter af forsk. Arter Piptadenia. — Grønt
ell. gult I., Bastard-Guajak, er det
gulliggrønne til olivenbrune, mørkt ell. lyst
marmorerede Ved af den, især paa Antillerne
og i Sydamerika voksende Tecoma leucoxylon;
det benyttes ligesom de foran nævnte til finere
Snedkerarbejder samt til Stokke og
Paraplyskafter.
K. M.
Ibenholtfamilien, se Ebenaceæ.
Iberer, se Iberien.
Iberia, se Iberien.
Iberien. 1) I. kaldtes i Oldtiden et
Landskab S. f. Kaukasus, N. f. Armenien og V. f.
Kolchis, det nuv. Georgien. Det var et
frugtbart og tæt befolket Land; Indbyggerne
var ukrigerske og delte i fl. Kaster,
Hovederhvervet Agerbrug. Landet synes en Tid at have
hørt under det pers. Rige, men blev først
rigtig kendt ved Pompejus’ Tog 65 f. Kr. Senere
kom det under Rom, men efter Kejser Julian’s
Død kom det under Perserne. Efter
Kristendommens Indførelse naaede I. en høj Grad af
Kultur.
2) I. bruges ogsaa undertiden som
Benævnelse for Spanien, hvis opr. Indb. hørte
til den iberiske Stamme, hvoraf Baskerne
nu er den eneste Levning. Ibererne, som ikke
synes at være beslægtede med noget andet
kendt Folk, blev tidlig blandede med andre
Folkestammer, særlig Keltere, hvoraf opstod
Blandingsfolket Keltiberer. (Litt.: W. v.
Humboldt, »Prüfung der Untersuchungen
über die Urbewohmer Hispaniens mittelst der
vaskischen Sprache« [Berlin 1821]; Hübner,
Monumenta linguæ Ibericæ [Berlin 1893]).
H. H. R.
Iberis [’i’-] L., Slægt af Korsblomstrede, en-
ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske med
halvskærmformet Klase. I de yderste Blomster er
de ydre Kronblade større end de indre. Kronen
er hvid, rosenrød ell. violet; Støvdragerne har
ingen Vedhæng. Den korte Skulpe er oval til
omvendt ægformet, ofte vinget; Skillevæggen
smal; 1 Frø i hvert Rum. C. 30 Arter i
Orienten, Syd- og Mellemeuropa; fl. er dyrkede i
Haver som Prydplanter (se nedenf.).
A. M.
I. er en- ell. fleraarige Frilandsplanter. Bl.
enaarige skal særlig anbefales I. amara L.
(Sydeuropa), 20—25 cm høj og med hvide,
vellugtende Blomster; Varieteten grandiflora har
større Blomster end Stamformen. I. umbellata
L. (Sydeuropa), 30—40 cm høj, har rødlige,
purpur- ell. violetfarvede Blomster; en
Forbedring er I. u. nana, der kun bliver 25 cm.
Frøet saas om Foraaret paa Blivestedet, men
man faar kraftigere Planter, der ikke er saa
udsatte for Angreb af Jordlopper, naar man
saar i September og prikler de unge Planter
paa en lunt beliggende Plads; om Vinteren
dækkes Planterne med Halm, og i Apr.
udplantes de paa Blivestedet. Fleraarige I. er I.
sempervirens L. (Kandia), stedsegrøn, 30 cm
høj og med sølvhvide Blomster i Maj. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
