Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iason - Iatrofysiker - Iatrokemiker - Iatromatematiker - Iatromekaniker - Ib - ib. - Ibabao - Ibadan - Ibadhiter - Ibague
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hende, tog Medeia i sin Forbitrelse Bruden og
hendes Fader af Dage, dræbte sine Børn med
I., Mermeros og Feres, og drog bort, først til
Athen, siden paa en med Drager forspændt
Vogn tilbage til sin Fader i Kolchis. I., der i
andre Sagn nævnes som en af Deltagerne i den
kalydoniske Jagt, levede endnu nogen Tid i
Sorg og Fortvivlelse og omkom til sidst, der
siges, ved at Stævnen af det til Poseidon paa
Istmen viede Argo faldt ned og dræbte ham
under Søvnen. — I Litteraturen er Sagnene om
I. gentagne Gange behandlede, saaledes af
Euripides i Tragedien »Medeia«, af Antifon i en
tabt Tragedie »Iason«, af Alexis i en Komedie
af samme Navn, samt af Apollonios Rhodios i
et endnu bevaret Epos: Argonautica. For
Oldtidens Kunst havde han mindre Bet. I
Relieffer og Vasebilleder er han oftest opfattet som
den unge Helt, og samme Opfattelse er i nyere
Tid udtrykt i Thorvaldsens Statue »I. med det
gyldne Skind«.
H. A. K.
Iatrofysiker, se Iatromatematiker.
Iatrokemiker, se Iatromatematiker.
Iatromatematiker er en Tilhænger af
den iatromatematiske Skole i
Medicinen. Denne gaar tilbage til den
alexandrinske Tid og defineres alm. som en Retning
inden for Lægekunsten, i hvilken man særlig
anvendte Matematikkens Love og Regler ved
Studiet af Sygdommene. Dette medfører bl. a.,
at den med. Statistik maa medregnes, og
Definitionen er derfor for omfattende. I. er de
Læger, der anvendte Astrologien i Medicinen,
mest i prognostisk Henseende, men delvis
ogsaa i Terapien. Astrologien var i høj Kurs hos
Kaldæer, Assyrere og Babyloniere, man
stillede Horoskoper og spaaede af
Himmellegemernes Stilling. Hos Ægypterne udformedes
denne Lære og kom ogsaa til at omfatte
terapeutiske Formaal. Planterne skulde indsamles
under visse Himmeltegn, og Medikamenterne
gives under Hensyn til Planeternes, særlig
Solens og Maanens Stilling. Systemet blev
nedskrevet af Petosiris for c. 2000 Aar siden, men
var i fuldt Brug længe før hans Tid. Systemet
udvikledes mere og mere, arvedes af
Grækerne og blev rigt udviklet i Middelalderen
(Planeternes Indflydelse paa Epidemierne) og
navnlig i Renaissancen, og kom til at gennemsyre
hele Lægekunsten (Aareladereglerne). Som
typiske Repræsentanter for Retningen kan
anføres Giovanni Pontano (1426—1523),
Geronimo Manfredi (d. 1492),
Laurentius Phries (1485—1531) og
Girolamo Cardano (1501—76), men ethvert
Land har sine, og de astrologiske Anskuelser
lever endnu hos Menigmand, for hvem f. Eks.
den tiltagende Maane vedblivende spiller en
stor Rolle. Til den opr. iatromatematiske
Skole sluttede sig senere den iatrofysiske
ell. iatromekaniske og den
iatrokemiske. Den førstnævnte af disse
gennemførte Fysikkens og Mekanikkens Love i det
med. System. Dens vigtigste Repræsentanter
er Santorio Santoro (1561—1636), der i
et Værk, Ars de statica medicina, fremlagde
Forsøg, som han med ingeniøse Instrumenter
(Termometer, Hygrometer, Pulsilogium,
hydrostatisk Seng, forbundet med en Vægt) havde
gennemført i 30 Aar, med det Formaal at
løse de fysiologiske og patologiske Problemer
ad ren mek. Vej. Endvidere Alfonso
Borrelli (1608—79), der i De motu animalium
gjorde et mislykket Forsøg paa at forklare
Blodets Kredsløb ad statisk Vej, Lorenzo
Bellini (1643—1704), der mente, at Blodet
stoppede op i Kapillarsystemet, og at denne mek.
Hindring foranledigede patologiske Tilstande,
og endelig Giorgio Baglivi (1668—1707),
der fører det fys. Standpunkt ud i
Yderligheder. Karsystemet sammenligner han med
hydrauliske Maskiner, Respirationen med
Virkningen af en Blæsebælg. Tarmene og
Kirtlerne funktionerer som en Si, og de kem.
Processer skyldes molekylær Virksomhed.
Iatrokemikerne afledte paa lgn. Maade alle
sunde og sygelige Processer i Legemet af kem.
Fænomener. Denne Skole grundlagdes af Fr.
de le Boë Sylvius (1614—72). Efter ham
opstaar Sygdom ved, at abnorme Sekreter
blandes med Blodet, men han var klar over, at
med Tidens kem. Viden kunde Systemet ikke
gennemføres nøjagtigt. For øvrigt er hans
Lære blandet stærkt med humoralpatologiske
Anskuelser. For de kemiske Omsætninger i
Organismen benyttede han Udtrykket
Fermentation, der altsaa ikke svarer til den
Bet., det har i vor Tid. En Forløber for
Skolen var Paracelsus, og den udvikledes
særligt hos Alkymisterne (v. Helmont). (Litt.:
Sudhoff, »I.«, »Abh. zur Gesch. der Med.«,
II, 1902).
J. S. J.
Iatromekaniker, se
Iatromatematiker.
Ib, dansk Mandsnavn, udgaaet fra Jakob.
Overgangen er næppe sket før i 15. Aarh.
Stednavne som Jakobstorp (1461: Jæiopstorp) bliver
da til Ibstrup, og Skt Jakobskirker bliver til
Skt Ib’s Kirker (f. Eks. Varde, Roskilde, Hveen).
Navnet synes at have været alm. over hele
Danmark.
G. K-n.
ib., se ibidem.
Ibabao [portug. iwə’wau], se Samar.
Ibadan, By i Øvreguinea, i det tidligere
Rige Joruba, nu i den britiske Koloni
Southern-Nigeria, ligger c. 70 km NØ. f. Abbeokuta ved
Jernbanen fra Lagos til Kano. 1910 ansloges
Indbyggerantallet til c. 150000. Byen er omgivet
af store Lermure og har en Mængde Moskeer
og »orisha’er« (Fetish-Huse); den styres af to
indfødte Høvdinge, men har britisk Garnison
og en britisk Resident.
C. A.
Ibadhiter, en Gren af den store
châridschitiske Sekt, opkaldt efter Abdallah ibn Ibâdh,
som var samtidig med den sidste umajjadiske
Kalif, Merwan II (744—50). Denne Sekt, der
stillede sig i Opposition baade til Sunnitterne
og til Ali’s Tilhængere, repræsenterer saa at
sige det demokratiske Element i den islamitiske
Verden. Den er endnu udbredt i Oman og i
visse Dele af Afrika.
J. Ø.
Ibague [i’wagæ], San Bonifacio de I.,
Hovedstad i Columbia i Dept Tolima, ligger
90 km V. f. Bogota paa en smuk Slette, 1400
m o. H., og har c. 13000 Indb. I Omegnen
dyrkes Kakao og Tobak.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
