- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
87

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hæmosporidier - Hæmostase - Hæmostatika - Hæmothorax - Händel, Georg Friederich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sammenligning med Patientens Temperaturkurve tydeligt
viser. Snylternes Giftvirkning (Virulens) er ret
forsk.; man har ment at kunne adskille forsk.
Racer af hver af de 3 Arter, ligesom ogsaa
deres Virkning paa de forsk. Mennesker er
meget forsk.; der er endog Mennesker, ja hele
Folk, der er uimodtagelige for Malaria; det
voldte da Vanskelighed at forstaa, hvorfra
Fremmede i saadanne Egne da hentede deres
Sygdom, til det blev paavist, at Malaria findes
i disse Egne som Børne-Malaria, hvorefter de
Børn, der overstaar den, senere er
uimodtagelige; men opholder Mennesker herfra sig en
Tid i malariafri Egne, mister de deres
Immunitet og kan smittes, naar de vender tilbage.
Finder Helbredelse Sted uden Lægebehandling,
vil det ske ved, at efterhaanden alle
Parasitterne danner deres kønnede Stadier og gaar
til Hvile i Blodlegemerne for efterhaanden at
gaa til Grunde. Alligevel kan i saa Fald
Sygdommen længe efter blusse op paa ny uden
ny Infektion; nogle mener da, at det er de
hunlige Celler, som gennemgaar en lgn.
Modningsproces, som den, der ellers finder Sted i
Myggens Tarm (Makrogametdannelsen), og
derpaa forplanter sig parthenogenetisk. Ved
Siden af det gl. Helbredelsesmiddel, Kinin, er
i nyere Tid Kampen mod Myggene kommet i
Forgrunden. I Italien er Arbejdet ledet af
Grassi, ved Panama-Kanalen af Oberst Gorgas,
og paa disse o. a. Steder har man opnaaet et
ganske forbavsende Resultat; det maa erindres,
at Myg indpoder fl. a. farlige Sygdomme,
navnlig gul Feber. Alle Pytter oversprøjtes med
Petroleum, der lægger sig som en tynd Hinde
paa Vandfladen og dræber Larverne, der faar
deres Aanderør tilstoppede; Dræningsarbejder
er ogsaa virksomme; fra gl Tid har man
plantet visse store, stærktvoksende Træer som det
australske Febergummitræ (Eucalyptus) i
Sumpe for at udtørre dem; navnlig i Italien og
Indien gør man med stort Held Husene
myggetætte ved Gaze for Døre og Vinduer, og
Myggene i Husene dræbes ved Røg; Myggeslør og
Handsker anvendes i fri Luft.

En Del nærstaaende Former findes hos Aber,
Flagermus o. a., andre hos Fugle, adskillige
af disse overføres ved vor alm. Stikmyg (Culex
pipens
). Sygdommen ligner de beskrevne. Bl.
Husfuglene i varmere Egne kan opstaa
ligefremme Malariaepidemier. Noget mere
afvigende er Hæmoproteus, hvis Arter ogsaa findes
hos forsk. Fugle (Duer, Rovfugle, Smaafugle).
De afviger ved, at Snylterne ikke synes at
formere sig i Blodlegemerne, men straks udvikles
til de kønnede Stadier, som ved Stik af en
Lusflue (Hippoboscidæ) kommer over i dennes
Tarm; her sker Modning og Befrugtning, men
ikke Forplantning, idet det befrugtede Individ
straks kommer over i en anden Fugl, hvor
Sporedannelsen foregaar i de hvide
Blodlegemer i Lunge, Milt, Benmarv o. a. Organer;
herfra kommer Sporozoiderne ud i
Blodstrømmen og angriber de røde Blodlegemer.

Muligvis beslægtede med de omtalte og i
Alm. regnede til H. er Babesierne
(Piroplasma); men meget ved deres Udvikling er endnu
ukendt, navnlig Udviklingen i Blodsugeren, som
her er en Mide af Fam. Ixodidæ. De smaa
Parasitter i Blodlegemerne deler sig mest ved
Tvedeling. De kønnede Farmer er ikke sikkert
iagttagne, om end nogle større, anderledes
formede Individer tydes som saadanne. De
fremkaldte Sygdomme viser stor Analogi med
Malaria, saaledes den voldsomme Texasfeber hos
Oksen, som fremkaldes af Piroplasma bigemina.
Sygdommen er vidt udbredt, findes ogsaa i
Nordeuropa, her overføres den af Miden
Ixodes ricinus, i Nordamerika af Boophilus
annulatus
; muligvis er det dog 2 forsk. Former.
Overførelsen er meget mærkelig, Miden lever
nemlig hele sin Vækstperiode paa en enkelt
Okse; efter at have suget sig fuld, falder den
af og føder sine Æg. Den kan derfor ikke selv
føre Smitten videre; men der er den
Mærkelighed, at Smitten overføres til Afkommet, saa
at de unge Midelarver, der kommer ud af
Æggene, allerede er befængt med Snylterne.
Hvorledes det nærmere gaar til, ved man
endnu ikke. De smaa seksbenede Larver kryber
op paa Græsstraa, til de kan komme over paa
en Ko, hvor de da paa 3 Uger gennemløber
deres Udvikling. Sygdommen kan tage et
voldsomt Forløb, og Døden indtræder efter 2—14
Dage; paa 2 Dage har man set
Blodlegemantallet pr mm3 synke fra 8 Mill. til 31000;
Blodplasma farves rødt og ligeledes Urinen
(Hæmoglobinuri). Helbredelse efter et saadant
svært Anfald er meget sjælden, derimod
angribes Kalve af en mildere Form af
Sygdommen, de helbredes da i Reglen let, men er
dog hele Livet igennem befængt med Snylteren
og er saaledes farlige Smittekilder. I
Nordamerika havde man tidligt iagttaget et Distrikt
i Sydstaterne, hvor Sygdommen som en
saadan Kalvesygdom havde hjemme; kommer en
Drift Kvæg fra nordligere Egne derhen,
bryder Sygdommen løs bl. dem efter c. 30 Dages
Forløb og dræber Dyrene i Masse, ofte dør
næsten alle de voksne Kreaturer, men kun faa
Kalve, ligeledes vil Dyr, der fra dette Distrikt
føres mod N., selv tilsyneladende raske, føre
Smitten med sig. I det hele altsaa tilsvarende
Forhold til Børnemalarien i Afrika. Man vil
altsaa kunne vakcinere Kalve mod
Sygdommen, men da Snylteren jo bliver i Blodet
(modsat f. Eks. ved Koppevakcination), vil de
paagældende Dyr være en stadig Fare for alle
voksne Dyr, der ikke har gennemgaaet
Sygdommen. En Del andre farlige Sygdomme hos
Kvæg o. a. Husdyr fremkaldes af lgn. Snyltere,
derimod er ingen sikkert fundet hos Mennesker.
(Litt.: Doflein, »Lehrb. d. Protozoenkunde«
[Jena 1916]; samme, »Die Protozoen als
Parasiten und Krankheitserreger« [Jena 1901];
Lang, »Lehrbuch d. vergleichenden Anatomie
d. wirbellosen Tiere: Protozoa« [Jena 1901]).
T. K.

Hæmostase, se Blodstandsning.

Hæmostatika, Lægemidler til at standse
Blødning, se blodstillende Midler 2).

Hæmothorax [-’to.-], en sygelig Tilstand,
der bestaar i en Ansamling af Blod i
Lungesækken (Pleura).
H. I. B.

Händel [’hændəl], Georg Friederich,
tysk-engelsk Komponist, f. 23. Febr 1685 i Halle,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free