Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydraziner - Hydrazobenzol - Hydrazoner - Hydrazonfarvestoffer - Hydria - Hydriatri - Hydrioter - Hydrisingas - Hydro- - Hydroa - Hydroaëroplan - Hydrobat - Hydroboracit - Hydrobromsyre - Hydrocampidæ - Hydrocefali - Hydrocele - Hydrocellulose - Hydrocephalus - Hydrocerussit - Hydrocharis, Hydrocharitaceæ - Hydrochoerus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metylhydrazin CH3.HN.NH2; erstattes begge
Brintatomer i samme Aminogruppe, faar man en
sekundær Hydrazin, f. Eks. Diætylhydrazin
(C2H5)2N.NH2. Hvis derimod de to Brintatomer,
der erstattes, tilhører hver sin Aminogruppe,
da faar man Hydrazoforbindelser, f.
Eks. Hydrazobenzol, C6H5.HN—NHC6H5, der er
langt svagere Baser. De vigtigste H. er de,
der indeholder aromatiske Radikaler, særlig
Fenylhydrazin.
(O. C). R. K.
Hydrazobenzol, C6H5.NH.NH.C6H5, er en
Hydrazoforbindelse (se Hydraziner), der
faas af Azobenzol ved Reduktion med Zinkstøv
og Kaliumhydroxyd i alkoholisk Opløsning, og
med samme Reduktionsmiddel lader det sig i
øvrigt vinde af Nitrobenzol. H. danner
farveløse Krystalblade, der lugter kamferagtig og
smelter ved 126°. Ved Indvirkning af kraftige
Reduktionsmidler, f. Eks. Natriumamalgam,
giver det Anilin, C6H5NH2; stærke Syrer
omdanner det til Benzidin, NH2.C6H4.C6H4.NH2, som
er isomer med H.
(O. C). R. K.
Hydrazoner, se Fenylhydrazin.
Hydrazonfarvestoffer, kunstige
Farvestoffer, der dannes ved Indvirkninger af Fenyl-
ell. Naftylhydrazin paa ketonagtige
Forbindelser. Hertil hører bl. a. Fenantrenrødt,
Isatingult og Tartrazin.
(O. C). R. K.
Hydria (ὕδρία, afledet af ὕδωρ »Vand«) gr.
»Vandkrukke«, synes i Oldtidens Sprogbrug at
have betegnet ethvert Kar, hvori man hentede
og opbevarede Vand. I den nyere arkæol. Litt.
bruges H. som Navn
paa en særegen
Karform (se Fig.) med
vid Bug, kort Hals,
bred Rand ved
Mundingen, to smaa
Hanke paa Siderne tog en
større bagtil. I
antikke Vasebilleder og
Relieffer ses ofte
Fremstillingen af Kvinder,
som henter Vand i
Kar af denne Art.
Formen undergik i
Tidens Løb fl.
Forandringer: i 6. Aarh. f.
Kr. stødte Hals,
Skulder og Bug sædvanlig
sammen i skarpe
Vinkler, senere afrundedes
Overgangen mellem de
forsk. Led, og Karrets Bygning blev i det hele
slankere. Der kendes baade H. af Terrakotta
og af Bronze. Af de sidste er der dog, som
naturligt er, bevaret forholdsvis faa; af de første
findes derimod Eksemplarer i enhver større
Samling af græske Oldsager (i Kjøbenhavn i
Antiksamlingen), ofte rigt dekorerede med
Billeder.
C. B.
Attisk Hydria fra 6. Aarh. f. Kr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>