Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 34 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydraziner - Hydrazobenzol - Hydrazoner - Hydrazonfarvestoffer - Hydria - Hydriatri - Hydrioter - Hydrisingas - Hydro- - Hydroa - Hydroaëroplan - Hydrobat - Hydroboracit - Hydrobromsyre - Hydrocampidæ - Hydrocefali - Hydrocele - Hydrocellulose - Hydrocephalus - Hydrocerussit - Hydrocharis, Hydrocharitaceæ - Hydrochoerus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Metylhydrazin CH₃.HN.NH₂; erstattes begge
Brintatomer i samme Aminogruppe, faar man en
sekundær Hydrazin, f. Eks. Diætylhydrazin
(C₂H₅)₂N.NH₂. Hvis derimod de to Brintatomer,
der erstattes, tilhører hver sin Aminogruppe,
da faar man Hydrazoforbindelser, f.
Eks. Hydrazobenzol, C₆H₅.HN—NHC₆H₅, der er
langt svagere Baser. De vigtigste H. er de,
der indeholder aromatiske Radikaler, særlig
Fenylhydrazin.
(O. C). R. K.

Hydrazobenzol, C₆H₅.NH.NH.C₆H₅, er en
Hydrazoforbindelse (se Hydraziner), der
faas af Azobenzol ved Reduktion med Zinkstøv
og Kaliumhydroxyd i alkoholisk Opløsning, og
med samme Reduktionsmiddel lader det sig i
øvrigt vinde af Nitrobenzol. H. danner
farveløse Krystalblade, der lugter kamferagtig og
smelter ved 126°. Ved Indvirkning af kraftige
Reduktionsmidler, f. Eks. Natriumamalgam,
giver det Anilin, C₆H₅NH₂; stærke Syrer
omdanner det til Benzidin, NH₂.C₆H₄.C₆H₄.NH₂, som
er isomer med H.
(O. C). R. K.

Hydrazoner, se Fenylhydrazin.

Hydrazonfarvestoffer, kunstige
Farvestoffer, der dannes ved Indvirkninger af Fenyl-
ell. Naftylhydrazin paa ketonagtige
Forbindelser. Hertil hører bl. a. Fenantrenrødt,
Isatingult og Tartrazin.
(O. C). R. K.

Hydria (ὕδρία, afledet af ὕδωρ »Vand«) gr.
»Vandkrukke«, synes i Oldtidens Sprogbrug at
have betegnet ethvert Kar, hvori man hentede
og opbevarede Vand. I den nyere arkæol. Litt.
bruges H. som Navn
paa en særegen
Karform (se Fig.) med
vid Bug, kort Hals,
bred Rand ved
Mundingen, to smaa
Hanke paa Siderne tog en
større bagtil. I
antikke Vasebilleder og
Relieffer ses ofte
Fremstillingen af Kvinder,
som henter Vand i
Kar af denne Art.
Formen undergik i
Tidens Løb fl.
Forandringer: i 6. Aarh. f.
Kr. stødte Hals,
Skulder og Bug sædvanlig
sammen i skarpe
Vinkler, senere afrundedes
Overgangen mellem de
forsk. Led, og Karrets Bygning blev i det hele
slankere. Der kendes baade H. af Terrakotta
og af Bronze. Af de sidste er der dog, som
naturligt er, bevaret forholdsvis faa; af de første
findes derimod Eksemplarer i enhver større
Samling af græske Oldsager (i Kjøbenhavn i
Antiksamlingen), ofte rigt dekorerede med
Billeder.
C. B.

Attisk Hydria fra 6. Aarh. f. Kr.

Hydriatri, se Hydroterapi.

Hydrioter, Øen Hydra’s Indbyggere.

Hydrisingas, en Art Luftgas (s. d.).

Hydro-, se Hydor.

Hydroa (gr.), d. s. s. Sudamen, en
Svedblære; H. febrilis, en Sygdom bestaaende af
fine Vandblærer i Ansigtet (Herpes); den
optræder nærmest som Ledsager af forsk.
Infektionssygdomme.
E. A. T.

Hydroaëroplan, se Flyvebaad.

Hydrobat (gr.), Svømmekunstner.

Hydroboracit, et traadet ell. bladet Mineral
fra Kaukasus, ligner Gips, men bestaar af
vandholdigt Borat af Kalcium og Magnium.
(N. V. U.). O. B. B.

Hydrobromsyre, d. s. s. Brombrintesyre, se
Brombrinte.

Hydrocampidæ, Sommerfuglefamilie, hvis
Larver fortrinsvis lever i ell. paa Vandplanter,
enten under Vandspejlet ell. paa de
Overfladen dækkende Flydeblade. Saavel i
anatomisk som biologisk Henseende frembyder de
mange Ejendommeligheder. Af danske Arter
maa særlig Hydrocampe nymphæata, især paa
Potomageton, og Paraponyx stratiotata (med
Trachégæller) paa Stratiotes nævnes.
C. W.-L.

Hydrocefali, d. s. s. Hydrocephalus.

Hydrocele (gr.), Vandbrok.

Hydrocellulose er et hydrolytisk
Nedbrydningsprodukt af Cellulose (ligesom Dekstrin af
Stivelse) og opstaar ved Indvirkning af en
noget fortyndet Svovlsyre paa Bomuld,
Filtrerpapir o. l.; fra Cellulose adskiller H. sig
derved, at det formaar direkte at binde forsk.
Farvestoffer, som ikke optages af Bomuld. P.
Gr. a. denne Egenskab har man søgt at
udnytte Dannelsen af H. i Farverierne, hvilket
dog maa gøres med stor Forsigtighed, da Syren
kan virke ødelæggende paa Tøjet. Ved
Fabrikationen af Pergamentpapir omdannes Papiret
paa Overfladen til Amyloid, der
sandsynligvis er en Modifikation af H.
(O. C.). R. K.

Hydrocephalus [-fa-] (gr. af ὕδωρ, Vand,
κεφαλή, Hoved), Hjernevattersot, »Vand i
Hovedet«, er en Sygdom, der skyldes, at den
omkr. Hjernen og i dens Hulheder indeholdte
Vædske, Cerebrospinalvædsken, er forøget i
Mængde, enten p. Gr. a. for stærk Produktion
ell p. Gr. a. forhindret Afløb. H. opstaar
oftest i Fosterlivet ell. første Leveaar, i saa Fald
kommer der en Udspiling af den endnu bløde
Kranievæg, hvorved hele Hovedet kan faa en
enorm Størrelse. H., opstaaet i Fosterlivet, kan
herved give en alvorlig Fødselshindring. Ved
stærke Gradér af H. kommer der
Sammentrykning og Tilgrundegaaen af store Dele af
Hjernevævet. Hydrocefaler bliver derfor ofte
lamme og aandssvage. En stor Del af dem dør som
ganske smaa. Aarsagen til H. er i nogle
Tilfælde syfilitiske Betændelser, i andre
medfødte Misdannelser; i en Del Tilfælde er
Aarsagen uopklaret. Behandlingen af H. veksler
efter Aarsagen; undertiden kan antisyfilitisk
Behandling bringe Processen til Standsning; i
enkelte Tilfælde har operativ Behandling
hjulpet. (Litt.: Lewandowsky, »Handb. der
Neurologie«, 3 Bd [Berlin 1912]).
K. H. K.

Hydrocerussit, et hvidt heksagonalt Mineral
fra Långban i Vermland, bestaar af basisk
Blykarbonat.
(N. V. U.). O. B. B.

Hydrocharis, Hydrocharitaceæ [-ka-], se
Frøbidfamilien.

Hydrochoerus [-’kø.-], se Flodsvin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>