Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hummel, Christian Gottfried - Hummel, Ferdinand - Hummel, Johann Nepomuk - Hummer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vajsenhuset, og allerede 1834 blev han Kandidat
i Mekanik. Kort efter, Novbr 1835,
konstitueredes han som Docent i Maskinlære ved
Polyteknisk Læreanstalt, og 1838 ansattes han
fast som Lektor i Maskinlære og Lærer i
Tegning samt som Medlem af Anstaltens
Bestyrelse, og først da opgav han den Ansættelse
i Søetatens Konstruktionskammer, han havde
haft siden 1833; 1849 blev han Prof. Foruden
af Virksomheden ved Læreanstalten, hvor han
ogsaa en kort Tid (1843—45) var Inspektør,
lagdes der paa mange Maader Beslag paa hans
Kræfter. Efter at han 1845—48 havde beklædt
Stillingen som Vandinspektør i Kbhvn, blev
han saaledes i stor Udstrækning benyttet som
Konsulent af Kommunen i hygiejnisk-tekniske
Spørgsmaal og kom bl. a. til at faa en
væsentlig Indflydelse paa Kloak-, Vand- og
Gasværksanlæggene. 1858—72 benyttede ligeledes
Indenrigsministeriet ham som tekn. Konsulent; ved
de forsk. Udstillinger (London 1862 og 1871,
Sthlm 1866, Paris 1867) var han et virksomt
Medlem af ell. Formand for Komiteerne for
Danmarks Deltagelse; 1859—72 var han
Formand for det tekn. Selskabs Bestyrelse og
virkede i denne Stilling overordentlig meget for
den tekn. Undervisning af Haandværkere.
Endelig udnævntes han 1865 til Direktør for
Polyteknisk Læreanstalt og fungerede som
saadan til sin Død.
A. O-d.
Hummel [’homəl], Ferdinand, tysk
Komponist, f. i Berlin 1855, uddannedes til
Harpevirtuos og foretog allerede som 7-aarig
Koncertrejser med sin Fader, der ogsaa var
Musiker. Derefter modtog han som Elev af
»Hochschule«’n regelmæssigere Undervisning i
Kompositionsteknik af Kiel og Bargiel. H. har
udfoldet en ret betydelig
Kompositionsvirksomhed. Af hans Værker fremhæves en
Symfoni, en Koncert for Harpe, forsk.
Kammermusik, Ouverturen »Columbus« og særlig Kor
for Damestemmer behandlende Eventyrmotiver
som »Rumpelstilzchen«, »Frau Holle«, »Hänsel
u. Gretel«, »Die Meerkönigin« o. s. v. 1893
opførtes H.’s een Akts-Opera »Mara« paa
Berlin-Operaen — et Arbejde i den da moderne
Cavalleria rusticana-Genre, der gjorde Lykke
og fik en Del Udbredelse, medens H.’s senere
dram. Værker ikke har slaaet an.
W. B.
Hummel [’homəl], Johann Nepomuk,
østerr. Klaverspiller og Komponist, f. 1778
i Pressburg, d. 17. Oktbr 1837 i Weimar, kom
som Dreng i Berøring med Mozart, idet hans
Fader blev Kapelmester ved Schikaneder’s
Teater i Wien, det, for hvilket Mozart skrev
»Tryllefløjten«. Den berømte Komponist blev
H.’s Lærer, ja optog endog Drengen i sit Hjem.
Fra denne Tid bevarede H. ikke blot en
ubegrænset Hengivenhed for Mozart, men hans
Klaverspil og Kompositioner prægedes i høj
Grad af Mozart’s Forbillede. Tidlig begyndte
H. Koncertrejser, bl. a. ogsaa til Danmark, og
efter at have studeret yderligere hos
Albrechtsberger og Salieri modtog han den hidtil af
Haydn beklædte Stilling som Esterhazy’sk
Kapelmester; som saadan virkede H. 1804—11;
1816 blev han kaldet til Hofkapelmester i
Stuttgart, 1819 til en lgn. Stilling i Weimar.
Disse Embedsstillinger forhindrede ham
imidlertid ikke fra at optræde som Klaverspiller
paa forsk. Koncertrejser, navnlig til England
og (1822) til Rusland. Ved Siden heraf
udfoldede H. en livlig Kompositionsvirksomhed og
var en højt anset og meget søgt Lærer. I H.’s
sidste Leveaar hindrede Sygdom ham i at
optræde. — H.’s Klaverspil var væsentlig anlagt
paa Elegance, Ynde og Klarhed, medens det
savnede Lidenskab og Kraft. Et fremtrædende
Moment i hans Spil og Klaverværker var
Figurationerne, der mangen Gang dækkede over
den manglende Opfindsomhed og Dybde, men
som krævede en overordentlig
Fingerfærdighed og et sobert Spil, Egenskaber, H. var i
Besiddelse af, og som skattedes højt af hans
Samtid. Ikke ringe Anseelse nød ogsaa hans
Kompositioner, der omfatter alle Musikgenrer,
og bl. hvilke navnlig den klassisk formede (af
Mozart paavirkede) »Septet« (i D-mol) i lange
Tider ikke sattes meget under den
Beethovenske. H.’s betydeligste Værker er i øvrigt hans
Klaverkompositioner (Koncerter og Sonater for
2 og 4 Hænder) og hans Klaverskole,
»Anweisung zum Pianofortespiel« (1828), hvorimod
hans anden Kammermusik, hans Messer og
Operaer var uden blivende Værdi.
W. B.
Hummer, Slægt hørende til Astacidernes ell.
Flodkrebsenes Fam., store blaaviolette
Krebsdyr med stærk og meget muskuløs Hale og
bred Halevifte. 2. Par Antenner er forsynet
med Ydergren og med en lang, kraftig Svøbe;
karakteristiske er fremdeles de meget kraftige
Klosakse paa 1. Benpar; disse Klosakse er ikke
lige store, og den ene af dem har plumpe korte
Knuder paa Skærerandene, den anden er mere
ell. mindre fint savtakket. H. forlader Ægget
paa Mysisstadiet, idet de allerede vel
udviklede Brystben saavel som 3. Kæbefodpar bærer
Svømmegrene. Ved Hjælp af disse bevæger
Hummerlarven sig oppe i de øvre Vandlag og
synker først senere samtidig med Tabet af
Svømmegrene til Bunds. Den alm. H., Homarus
vulgaris, har en meget stor geogr. Udbredelse
og er muligvis ikke artforskellig fra den amer.
H. Den er et af de økonomisk vigtigste
Krebsdyr.
H. er nærmest et Standdyr, der ikke foretager
regelmæssige aarlige Vandringer, kun om
Vinteren synes i alt Fald den amer. H. at vandre
ud paa noget dybere Vand. I Danmark synes
den derimod om Vinteren kun at grave sig
noget ned i Sandet. H. skifter 8—10 Gange Skal
i sit første Leveaar, i det andet 5—7, i det
tredie 3—4 og i det fjerde kun 2—3 Gange.
Efter det 8. Hudskifte er den kun c. 5 cm lang
og vokser, indtil den har naaet en Længde af
c. 40 cm, c. 3—4 cm for hvert Hudskifte,
senere betydelig mindre. Først i det 4. Aar er
Dyret kønsmodent. Hunnen lægger sig da i en
Grube paa Ryggen, danner en Skaal ved at
slaa Halen op, og Æggene, der da udgydes
gennem Kønsaabningerne, fæstes til
Halefødderne ved en klæbrig Vædske. Parringen
synes at foregaa over et Aar før Æglægningen,
og Sæden dvæler da levedygtig inde i 2 smaa
aflukkede Hulrum (Spermatheker) i Hunnens
Legeme. Befrugtningen af Æggene finder da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
