- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
661

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holokain - Holokrystallin - Holopidæ - Holoptychius - Holosiderit - Holosteum - Holothuria - Holotricha - Holroyd, Charles - Holsen, Gjert Martines Markvarsen - Holsfjorden - Holst, Axel - Holst, Charles Frederik (Fritz) - Holst, Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sine Komponenter ved simpel Opvarmning. Det
bruges i Medicinen i Form af sit saltsure Salt,
der er et hvidt, temmelig tungopløseligt
Krystalpulver. Det anvendes som Lokalanæstetikum
ved Behandling af Øjensygdomme og bruges
som Opløsning paa 1 %.
E. K.

Holokrystallin, hel-krystallinsk, kaldes en
Bjergart, som helt igennem bestaar af
sammenvoksede krystallinske Mineralindivider, i
Modsætning til de Bjergarter, som enten er
helt glasagtige, ell. hvor der imellem de
krystallinske Mineralindivider findes nogen
glasagtig, altsaa ikke-krystallinsk Masse.
(N. V. U.). O. B. B.

Holopidæ, se Sølillier.

Holoptychius [-ki-], en i Devonformationen
(navnlig i »Old red«) vidt udbredt, primitiv
Fiskeslægt, der havde symmetriske Bryst- og
Bugfinner, skæv Hale og store, runde
Ganoideskæl.
J. P. R.

Holosiderit, se Meteoritter.

Holosteum, se Skærmarve.

Holothuria [-’tu-], se Søpølser.

Holotricha [-ka], se Infusionsdyr.

Holroyd [’hå£rå^id], Charles, Sir, engelsk
Maler, f. 9. Apr. 1861 i Leeds, d. Novbr 1917.
Han var Elev af A. Legros (Slade-Skolen) i
London, blev 1897 Keeper for det ny
Tate-Galeri, adledes 1903 og blev 1906 Direktør for
National Gallery. H. malede talrige
Alterværker, der viser ham som den højt kultiverede
af italiensk Renaissance paavirkede Maler;
endvidere Portrætter; desuden foreligger der
mange Raderinger fra hans Haand (Suiterne:
»Daidalos og Ikaros«,
»Monte-Oliveto-Klosteret« etc.). Den engelske Udstilling i Kbhvn’s
Kunstforening 1909 havde Prøver paa hans
Radererkunst; her saas ogsaa det lille
smagfulde Portræt (Hoved i Profil) af Maleren
Watts. H. virkede tillige som kunstkritisk Forf.
A. Hk.

Holsen, Gjert Martines
Markvarsen
, norsk Gaardbruger og Politiker, f. 1855 i
Førde, 1889—1900 og 1903—12 Stortingsmand
fra Nordre Bergenhus Amt; 1905 og 1906
Præsident i Lagtinget, 1905 derhos Medlem af
den saakaldte »Specialkomité« til Behandling
af Konsulatsagen. Han tilhører det moderate
Højre.
(K. V. H.). W. S.

Holsfjorden, 1) Indsø i Hol Herred,
Hallingdal. 2) Benævnelse paa en langstrakt Arm
af Tyrifjorden, Ringerike.
M. H.

Holst, Axel, norsk Læge, f. i Kria 6. Septbr
1860, Cand. med. 1884, var Assistent ved Univ.’s
patolog.-anat. Institut 1885—89, studerede
derefter Bakteriologi og fik 1857 Guldmedaille for
en Afh. »Mikroorganismernes Forhold til
suppurative Processer« og blev s. A.
Universitetsstipendiat i Bakteriologi, Dr. med. 1892 (»Ny
Forsøg med Kjædekokker fra menneskelige
Affektioner«). 1892—93 var han konst.
Sundhedsinspektør i Kria, men udnævntes 1893 til Prof. i
Hygiejne, et nyoprettet Professorat, og
Direktør for det hygiejniske Laboratorium. Med
hygiejniske Formaal for Øje har H. foretaget
meget betydelige Rejser i Udlandet og bl. a.
studeret Beri-Beri i Indien. 1908 blev han indbudt
til Brit. med. Ass. Møde for at deltage i en
Diskussion om infantil Skørbug. Hans
Virksomhed i Norge har været af praktisk Art:
Forbedring af Arbejderboliger og af
Prostitutionsforholdene. Gennem hygiejnisk Laboratorium
har han søgt at lette Landskommunernes
Adgang til hygiejniske Undersøgelser. Meget rig
Forfattervirksomhed, mest i Tidsskrifter, men
ogsaa »Oversigt over Bakteriologien« (1890).
J. S. J.

Holst, Charles Frederik (Fritz),
dansk Officer og Forf., nedenn. W. C. H.’s Søn,
f. 14. Decbr 1834 i Kbhvn, d. smst. 31. Maj 1909.
Efter at have gennemgaaet Landkadetakademiet
udnævntes han 1853 til Sekondløjtnant i
Infanteriet; under Krigen 1864 deltog han i
Forsvaret af Dybbøl-Stillingen, fik Ridderkorset og
avancerede til Premierløjtnant. 1867 sendtes
han til Algier, gjorde i et Aar Tjeneste ved
et Zuavregiment og deltog med dette i forsk.
Ekspeditioner. 1874 udnævntes han til Kaptajn.
1886 til Oberstløjtnant og afskedigedes 1895 med
Obersts Karakter. 1861 havde han ægtet
nedennævnte Skuespillerinde L. S. J. Carpentier. Som
Forf. debuterede H. 1863 med Farcen »Olympen
i vor Tid«, men hans næste Arbejde, »Revuen«,
kom først frem 1869. Nu fulgte Slag i Slag »En
sand Demokrat« (1870), »Hverdagsfolk« (1871),
»I Overgangstiden« (1876), »Den lykkeligste
Dag« (1879), »Paa Pension« (1883) og endelig
1897 »Hr. Skaarup og hans Venner«. Med
Undtagelse af sidstnævnte Stykke og »I
Overgangstiden«, der er opførte henh. paa Dagmarteatret
og paa det kgl. Teater, er alle hans Arbejder
gaaet over Folketeatrets Scene, til hvilken jo
ogsaa hans talentfulde Hustru var knyttet. H.
er en ægte dansk Lystspilforfatter; skarp, men
harmløs Satire, godt Humør, behændig
Komposition og let, naturlig Replikbehandling
udmærker alle hans Arbejder, og de har med
Rette gjort en overordentlig Lykke. 1888 skrev
H. sammen med Axel Larsen det
populærhist. Værk: »Felttogene i vore første
Frihedsaar«.
(S. Bz.). S. M.

Holst, Christian, norsk Embedsmand og
Hoffunktionær, f. i Aker 3. Apr. 1809, d. i Kria
14. Juni 1890, blev Student 1826, læste først
Teologi, men ombyttede den med Jura, da han
Juli 1829 var blevet anden Sekretær hos den
daværende Statholder,. Grev Platen, og blev
1832 Cand. jur. 1833 blev han Kammerjunker
og fulgte som Sekretær den daværende
Kronprins Oskar paa hans Rejse til Bergen. Fra nu
af var han hele sit Liv knyttet til Hoffet, fra
1860 som Overintendant og Chef for den kgl.
Hofforvaltning, samt fra 1846 som Bestyrer af
Bygdø Kongsgaard, af hvis Forskønnelse som
Parkanlæg og Udbedring som Jordbrug han
gjorde sig meget fortjent. Fra 1834 styrede han
alene Statholderens Kontor og var senere lige
til 1876 eneste Sekretær hos den norske
Regerings skiftende Formænd. Han havde aldrig
nogen politisk Indflydelse, skøttede næppe
heller om saadan; han indskrænkede sig til at være
den altid pligttro, paalidelige og diskrete
Tjener hos Kongehusets Medlemmer, hvis
Venskab han vandt, og hos de vekslende
Regeringschefer. I sin egl. Embedsstilling var han
knyttet til Univ., hvis Sekretær han var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free