Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmsen, Andreas - Holmsen, Karen - Holmsen, Paul Christian Eugen - Holmskjold, Johan Theodor - Holmsland - Holmström - Holocephala - Holoedri - Holofernes - holofytisk - Holographon - Holokain
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham Kronprinsens Guldmedaille. H. har været
opnævnt som hjergkyndigt Medlem af fl.
departementale Komiteer, bl. a. af Komiteen til
Udarbejdelsen af en Bjergværksordning for
Spitsbergen.
K. F.
Holmsen, Karen, norsk Sangerinde, f. i
Kria 6. Juni 1832, d. smst. 17. Jan. 1912, fik sin
første Undervisning af Carl Helsted i Kbhvn,
drog senere til Paris, hvor hun i fl. Aar
studerede under Wartel og Mme. Viardot. Efter
at have afsluttet sine Studier fik hun
Ansættelse ved fl. større Scener, saaledes i Weimar,
Strassburg, Köln, Zürich og Rotterdam. Efter
et Ophold i Italien optraadte hun med Held
ved fl. af de berømte »Gewandhaus«-Koncerter
i Leipzig, ligesom hun oftere har koncerteret
i sit Fødeland. I Kria optraadte hun som
Leonore i Beethoven’s »Fidelio«, som Valentine i
Meyerbeer’s »Hugenotterne« og som Elvira i
»Don Juan«. H. raadede over et betydeligt
Stemmeomfang, saa at hun foruden de nævnte
Partier ogsaa har sunget Azucena i
»Troubadouren«, Fides i »Profeten«, Ortrud i
»Lohengrin« o. s. v. Sammen med Christina Nilsson
optraadte hun fl. Gange i London. 1878 ægtede
hun den norske Godsejer Fischer, hvorefter
hun trak sig tilbage fra sin kunstneriske
Virksomhed.
I. H.
Holmsen, Paul Christian Eugen,
norsk Politiembedsmand og Forf., foreg.’s
Broder, f. i Kria 29. Novbr 1841, d. smst. 12. Apr.
1892, blev Student 1860, cand. jur. 1866, var
derefter fl. Aar Sorenskriverfuldmægtig, senere
konstitueret Borgmester i Trondhjem, fra 1875
Kopist i Statsrevisionen og fra 1879
Politiadjutant i Kria. Med en fra Hjemmet arvet Sans
for Kunst, Litt. og offentligt Liv udviklede han
senere sine Interesser i disse Retninger, var
som Sanger en fortrinlig Amatør og ejede i sit
fine Øre og sin Sprogsans udmærkede
Betingelser for sin senere Virksomhed som
Oversætter for Teatret af Operettetekster og dram.
Arbejder; et varigt Minde satte han sin
Oversætterkunst i Gengivelsen paa Norsk af
Horatsiske Digte i de to ogsaa ved Tekstkritik (af
cand. mag. B. Dahl) og typografisk Udstyr
fremragende Kabinetsudgaver af Hendecas
carminum Horatii (1887) og Qvindecim carmina
Horatii (1891). Hans Embedsstilling i Kria gav
ham Opfordring til efter omhyggelige
Arkivstudier at give en Fremstilling af »Kria Politis
Historie 1624—1884« (1884). Til Brug for
Jurister og praktiske Politifunktionærer udgav
han en samlet Fremstilling af den gældende
norske Politiret i sin omfattende »Haandbog i
Politilovgivningen« (1890).
(J. B. H.). K. F.
Holmskjold, Johan Theodor, dansk
Botaniker, f. 14. Juni 1731 i Nyborg, d. 15.
Septbr 1793 i Kbhvn. Hans Navn var opr.
Holm; hans Fader var Kirurg, og efter dette
Studium lagde Sønnen sig ogsaa først. 1760 tog
han den medicinske Eksamen, men havde
forinden været paa en 3-aarig Udenlandsrejse
med Botanikeren, Prof. Rottbøll. 1762 blev han
Prof. i Medicin og Naturhistorie ved Sorø
Akademi; 1765 opgav han denne Gerning og
gik over i administrativ Virksomhed; han blev
Generalpostdirektør i Kbhvn, Kabinetssekretær
og senere Hofchef hos Juliane Marie, steg snart
ad Rangstigen til Geheimeraad og blev 1781
ophøjet i Adelsstanden som »H.«. Bl. m. a.
havde han haft at gøre med Indretningen af
den ny botaniske Have ved Charlottenborg
1778 og forestod dens Bestyrelse sammen med
Rottbøll indtil sin Død. Hans i Fritiden drevne,
botaniske Studier angaar især Svampene; hans
smukke, med pragtfulde og udmærkede
Billeder forsynede Arbejde: Beata ruris otia fungis
danicis (1790—99), hvis Udgivelse efter hans
Død besørgedes af Viborg, vidner herom.
V. A. P.
Holmsland (tidligere Nørbyholm), i det
vestl. Nørrejylland, Ringkjøbing Amt, Hind
Herred, liggende mellem Stadil Fjord og
Ringkjøbing Fjord, begrænses mod Ø. af den lille
Von Aa, som forbinder Fjordene, og mod V.
af Klitterne paa Holmslands Klit, den
c. 40 km lange, ejendommelige Klitstrækning,
som adskiller Vesterhavet fra de to Fjorde, og
som er kendt for sine vilde Klitpartier, sine
hyppige Luft- og Havspejlinger (»Hildringer«)
og sin djærve Fiskerbefolkning. H. var tidligere
en 0 (ell. fl. Øer), der adskiltes fra Klitterne
ved Fjordarmen »Sandene«, som ved et
Vandløb stod i Forbindelse med Stadil Fjord, og
over hvilken Broen ved Brøllund førte; men
dette Vand er nu næsten tilgroet og udtørret.
H.. der har lavtliggende, jævne og muldede,
ret frugtbare Jorder med sandet og lerblandet
Underlag, bestaar af Gammelsogn og
Nysogn (til hvilket sidste ogsaa Holmslands Klit
hører), der tilsammen er c. 98 km2 og 1. Febr
1916 havde 2304 Indb. Paa H. (ved
Gammelsogns Kirke) er der 1895 rejst et Mindesmærke
(Kampesten med Medaillon) for Landøkonomen
N. J. Fjord, der er født her.
H. W.
Holmström, Leonard Pontus, svensk
Geolog og Fblkehøjskoleforstander, f. 29. Oktbr
1840 i Västerstad (Malmöhus län), d. 21. Maj
1919 i Lund. H. blev Student 1858 i Lund, tog
1865 den filos. Doktorgrad og blev 1867 Docent
i Geognosi. Efter en kort Tid at have virket
som Adjunkt ved Lunds Gymnasium blev H.
1868 Forstander for den bekendte
Folkehøjskole »Hvilan«, i hvilken Stilling han forblev
til 1908 og i høj Grad bidrog til den sv.
Folkehøjskoles Udvikling. I en Del Aar virkede H.
tillige som Lærer ved Landbrugsinstituttet i
Alnarp og var 1887—1908 ligeledes Forstander
for Landbrugsskolen ved »Hvilan«. H. har bl. a.
offentliggjort »Iagttagelser öfver istiden i södra
Sverige« (1867), »Om folkhögskolan i Bara
härad« (1868), »Om strandlinjens förskjutning å
Sveriges kuster« (1888) og »Geologisk profil
från Åkarp till Lomma« (1899).
J. P. R.
Holocephala [-fa-] (Helhoveder), se
Havmus.
Holoedri, se Krystalformer.
Holofernes, se Judith’s Bog.
holofytisk (bot.) kaldes i Biologien den
Plante, som kan erhverve sig al sin Næring ad
uorganisk Vej.
V. A. P.
Holographon [-fån] (gr.), et af
Underskriveren (Udstederen) helt igennem egenhændig
udfærdiget Dokument.
K. B.
Holokain er et Kondensationsprodukt af
p-Fenetidin og Fenacetin og kan dannes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
