- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
585

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hochkirch - Hochschild, Karl Fredrik Lotharius - Hochstetter, Ferdinand v. - Hochstädt - Hock - Hockenheim - Hockey - hocktide

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Franz af Braunschweig faldt, og Kongen selv
saaredes let. Da ogsaa den venstre Fløj blev
omgaaet og bragt i Forvirring, ansaa Kongen
videre Modstand for haabløs og farlig og gav
Befaling til Tilbagetog. De preuss. Tropper
besatte Kreckwitzer-Højderne kun 7 1/2 km fra
Valpladsen, hvor Østerrigerne trods den
vundne Sejr ikke angreb dem. Preussernes Tab var
9000 Mand, døde, saarede og fangne, 101
Kanoner, 30 Faner og største Delen af
Lejrmateriellet, medens Østerrigerne i alt mistede c.
7000 Mand, 10 Kanoner og 3 Faner. (Litt.:
Grosser Generalstab, »Der Siebenjährige Krieg«,
Bd VIII [Berlin 1910]; Ammon v.
Treuenfest
, »Der Überfall von H., nach
östreichischen Quellen« [Hochkirch 1902]). 2) 21. Maj
1813 sejrede Franskmændene ved H. under
Marmont og Macdonald over Russerne og
Preusserne.
B. P. B.

Hochschild [’ho.k∫elt], Karl Fredrik
Lotharius
, sv. Friherre, Diplomat, f. 13.
Septbr 1831, d. 12. Decbr 1898, slog allerede 1849
ind paa den diplomatiske Bane og virkede
bl. a. i London og Italien samt Berlin og
tilsidst 1866—76 som Gesandt i London. I Posse’s
Ministerium var han Udenrigsminister indtil
25. Septbr 1885. H. viste som Minister stor
Imødekommenhed mod Norge. 1877—86 var H.
Medlem af Første Kammer, men genvalgtes
tilsidst ikke, fordi han var for frihandelsvenlig.
1887 blev H. Formand i Sveriges allmänna
exportförenings Styrelse. H. har bl. a. udg.
Desirée reine de Suède et de Norvège (1888, paa
Svensk 1889).
A. M. D.

Hochstetter [’ho.k∫tætər], Ferdinand v.,
østerr. Geolog og geografisk Forf. (1829—84),
studerede opr. Teologi, men kastede sig senere
over Naturvidenskaberne og tog Doktorgraden
i Tübingen. 1856 blev han Privatdocent ved
Univ. i Wien. Aaret efter deltog han som
Geolog i Novara-Ekspeditionen, som han dog 2
Gange forlod, paa Ceylon og Ny Zeeland. Det
sidstnævnte Land undersøgte han meget
omhyggelig, baade Nordøen og Sydøen, og hans
Bog »Neuseeland« (1863) er endnu
Hovedværket over disse Øer. Efter sin Hjemkomst til
Wien 1860 blev han Prof. i Mineralogi og
Geologi ved Polytechnicum og virkede som
Lærer her indtil 1881. Han berejste 1863
Schweiz og Italien, 1869 Tyrkiet og 1872
Rusland og Ural-Bjergene. 1866—82 var han
Præsident for det geografiske Selskab i Wien. Bl.
hans talrige geografiske Skr kan foruden det
nævnte »Neuseeland« fremhæves »Reise der
österr. Fregat Novara um die Erde« (den
geologiske Del 1864—66), »Über den Ural« (1873),
»Asien, seine Zukunftsbahnen und
Kohlenschätze« (1876) samt i Forbindelse med Hann
og Pokorny »Allgemeine Erdkunde« (1886). Af
geologiske Skr blev særlig hans Lærebøger
meget benyttede; desuden har han behandlet
Ny Zeelands Geologi og Palæontologi. (Litt.:
Heger, »F. von H.« [i »Mitteilungen der
Wiener geogr. Gesellschaft« 1884; heri en Liste
over alle hans Skr]).
C. A.

Hochstädt [’ho.k∫tæt], bayersk By ved Donau,
7 1/2 km NØ. f. Byen Dillingen, har været
Skuepladsen for forsk. Kampe. 11. Aug. 1081 sloges
her Frederik af Staufen med den kgl. Hær
under Herman af Luxembourg, og 20. Septbr
1703 overrumpledes den kejserlige Hær under
Grev Styrum af Franskmændene under
Marskal Villars og led et betydeligt Nederlag;
endelig sejrede ved H. 13. Aug. 1704 de
forenede tyske, engelske, hollandske og danske
Tropper, tilsammen c. 52000 Mand, under
Prins Eugen af Savojen og Marlborough over
den c. 56000 Mand stærke franske og bayerske
Hær under Marskal Tallard og Kurfyrst Max
Emanuel. Tallard, der kommanderede højre
Fløj, mod hvilken Hovedangrebet rettedes,
indesluttedes ved denne Lejlighed i Blindheim,
hvor han den flg. Nat maatte overgive sig
med 27 Batailloner og 12 Eskadroner, hvorfor
Englænderne benævner Slaget efter denne By.
De forenede Troppers Tab var c. 13000 Mand,
medens Franskmændene og Bayrerne tabte
14000 Døde og Saarede og ligesaa mange
Fanger samt største Delen af deres Skyts.
B. P. B.

Hock [håk], egl. Afkortning af Hochheimer,
bruges i England som Betegnelse for alle
Rhinskvine. H. anvendes meget ved
Middagsmaaltidet, idet gerne Gæsterne faar Valget
mellem H. og Sherry, hvorimod Rødvin, Claret,
først skænkes, efter at det egl. Maaltid er
sluttet, og Damerne har forladt Spisestuen.
V. S.

Hockenheim [’håkənha^im], By i Baden,
Kredsen Mannheim, ved Jernbanen
Mannheim—Wintersdorf, med Tobaksavl og betydelig
Cigarindustri. (1910) 5796 Indb., hvoraf
Halvdelen rom. Katolikker. H. blev Købstad 1895.

Hockey [’håki], et Boldspil af samme Type
som Fodbold, men medens man i sidstnævnte
Spil benytter en stor Bold, der behandles med
Fødderne, bruger man i H. en lille, haard
Bold, der spilles med en, forneden krummet,
Stok. Man er delt i to kæmpende Partier, der
hver for sig har den Opgave at føre Bolden i
Fjendens Maal, samtidig med at de forsvarer
deres eget, og man spiller paa en tætklippet
jævn Græsbane, c. 100 m lang og 50—60 m bred.

Spillet er af meget ærværdig Alder, idet dets
Oprindelse kan følges tilbage til det 7., 8.
Aarh. Det hører hjemme paa de britiske Øer
og i Frankrig og kaldtes i Skotland Shinty
ell. Shinnye, i Irland Hurley, i Frankrig Soule
á la crosse
, og det er sikkert det Spil, der
under Navn af Knattleikr hyppigt omtales i
de isl. Sagaer. Dets nuv. Navn menes at komme
af fr. hoquet: en krummet Stok, en
Faarehyrdestok.

Den gl. Form for Spillet var af en voldsom
Karakter. Paa dette Forhold raadede man
Bod i England 1875 ved Dannelsen af en
Hockey-Association, hvorefter Spillet blev taget
under Kultur. Lovene blev givet af Wimbledon
Klubben 1883, og det øves væsentlig efter disse
Love den Dag i Dag.

Her til Landet førtes Spillet i Aaret 1900,
de to større kjøbenhavnske Klubber,
»Kjøbenhavns Hockeyklub« og »Orient« dannedes 1904
og 1907, og 1908 stiftedes »Dansk Hockey
Union«.
Fr. K.

hocktide [’håkta^id] eller hockday [’håkdei],
en Festdag, der forhen holdtes i England,
særlig i visse Egn«, saaledes Lancashire, anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free