- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
584

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hobøl - hoc anno - Hoccleve, Thomas - hoc est - hoc habet - Hoche, Louis Lazare - Hochheide - Hochheim - Hochheimer - Hochkirch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fører gennem den nordlige Del af
Hovedsognet. Der er inden for Herredet fundet en hel Del
Levninger fra Stenalderen, hvilket skulde tyde
paa en tidlig Bebyggelse; Kirken er en gl
Graastensbygning med halvrundt Kor, var tidligere
indviet til Skt Margareta. Herredets Areal er
143,68 km2, hvoraf 1,2 km2 Indsøer. H.
Sparebank, oprettet 1858. Antagen Formue 1910 var
3663000 Kr og Indtægt 530560 Kr og 1917 resp.
5,5 Mill. og 685877 Kr. (Litt.: C.
Schøning og M. Igsi, »H. Herred 1814—1914«
[Fredrikshald 1914]).
(J. F. W. H.). M. H.

hoc anno (lat.), i delte Aar.

Hoccleve [’håk.£i.v] ell. Occleve,
Thomas, eng. Digter, (c. 1370—c. 1454), havde en
Ansættelse ved Hoffet; men der er kun kendt
lidet om hans Liv. Han kendte Chaucer
personlig og kaldte sig Chaucer’s Discipel.
Mellem hans Digte findes ogsaa: Lament for
Chaucer
. Hans betydeligste Værk er det store
Læredigt: The Governail of Princes, som for
største Delen er en Overs. af en lat. Afh., og
som er skrevet i den 7-liniede Chaucer-Stanza.
Hans værdifuldeste Arbejde er det halvt
selvbiografiske, moraliserende La Male Regle de
T. H. The Governail of Princes
er udg. for
Roxburghe Club af T. Wright 1860.
(T. L.). I. O.

hoc est (lat.), det er, det vil sige.

hoc habet, se habet.

Hoche [å∫], Louis Lazare, fr. General,
f. i Montreuil ved Versailles 24. Juni 1768, d.
18. Septbr 1797 i Wetzlar. Han var opr.
Staldknægt ved de kgl. Stalde, men traadte som
16-aarig ind i
Hæren og
udmærkede sig
snart ved flere
Lejligheder.
1792 naaede
han
Løjtnantsgraden, kom til
Mosel-Hæren
og indlagde sig
betydelig
Fortjeneste ved
Thionville og
Neerwinden.
Allerede 1793
udnævntes han
til General og
ledede det
sidste afgørende
Udfald
fra det belejrede Dünkirchen. Han blev
derefter Højestbefålende for Mosel-Hæren, men
formaaede ikke at udrette noget væsentligt
over for de overlegne Preussere. Hans
Dygtighed som Fører vandt imidlertid alm.
Anerkendelse, og han sattes i Spidsen for de
forenede Mosel- og Rhin-Hære, med hvilke han
jog Fjenden ud af Alsace. Forskellige Intriger
bragte ham imidlertid i Miskredit hos
Velfærdskomiteen. St Just lod ham arrestere og
føre til Paris som Forræder. Robespierre’s
Fald reddede ham fra Skafottet. Han løslodes
af Fængslet og betroedes Føringen af de
Tropper, der skulde dæmpe Oprøret i Vendée. H.
forstod paa en behændig Maade at forene
Strenghed og Mildhed ogsaa over for den
oprørske Befolkning. I Beg. af Juli 1596 var
Oprøret fuldstændig kuet. S. A. sattes H. i
Spidsen for en Ekspedition til Irland, og han
sejlede i Novbr fra Brest med 18000 Mand, men
Stormen splittede Flaaden og Foretagendet
strandede. H. fik derefter 1797 Befalingen over
Sambre—Meuse-Hæren, med hvilken han
aabnede Felttoget ved en heldig udført Overgang
over Rhinen ved Neuwied, men
Vaabenstilstanden indstillede Operationerne. Han
beskæftigede sig nu med Planen om et nyt Togt
til Irland og opholdt sig i den Anledning en
Tid i Paris, hvor han overtog Posten som
Krigsminister, men kun for 1 Maaned, da
Intriger tvang ham til at træde tilbage. Han
kom nu til Fronten som Chef for Mosel- og
Meuse-Hæren med Garnison i Wetzlar, hvor
han s. A. døde saa pludseligt, at Tanken ledtes
hen paa en Forgiftning som Dødsaarsag. H.
var næst Bonaparte det betydeligste militære
Talent, der kom frem i den 1. Koalitionskrig.
(Litt.: Douville, Histoire de Lazare H.
[Paris 1844]; Charavay, Le Général H.
[Paris 1893]; Albert Sorel, Bonaparte et
H. en 1797
[Paris 1896]).
B. P. B.

L. L. Hoche.
L. L. Hoche.


Hochheide [’ho.kha^idə], Bjergværksby i
Preussen, Rhin-Provinsen, ligger ved Banen
fra Homberg til Mors og har store Kulminer.
H. blev 1906 forenet med Homberg.
G. Ht.

Hochheim [’ho.kha^im], By i Tyskland,
Preuss. Prov. Hessen-Nassau, 5 km Ø. f. Mainz
ved Jernbanen Kassel—Frankfurt, har meget
betydelig Vinhandel. (1910) 3993 mest katolske
Indb. H. omtales allerede i 7. Aarh. 7. Novbr
1813 sejrede Østerrigerne her over
Franskmændene.
G. Ht.

Hochheimer [’ho.kha^imər], se Rhinskvine.

Hochkirch [’ho.kkerK], Landsby i Sachsen,
særlig kendt 1) fra Syvaarskrigen p. Gr. a.
Østerrigernes Overfald paa Frederik II 14.
Oktbr 1758. Efter at have besejret Russerne
ved Zorndorff ilede Frederik II til Sachsen
for at bringe Prins Heinrich ud af hans
farlige Situation over for Feltmarskal Daun.
Denne, der havde indtaget en stærk Position ved
Stolpen, forlod denne, da Kongen vendte sig
mod Lausitz, og med en Styrke paa c. 65000
Mand besatte nu Daun 7. Oktbr Stillingen ved
Kittlitz c. 4 km N. f. Lobau, lige over for
hvilken Stilling Kongen med c. 30000 Mand gik i
Lejr ved H. Kongens Stilling var yderst
farlig, men han var af den Anskuelse, at Daun
havde til Hensigt at trække sig yderligere
tilbage. Da Østerrigerne imidlertid ikke satte
sig i Bevægelse, bestemte Kongen sig til at
omgaa Fjendens højre Fløj og angribe
Prinsen af Baden-Durlach’s Korps. Hensynet til
Troppernes Forplejning foranledigede
imidlertid, at det paatænkte Angreb først kunde
udføres den 14., men samme Dags Morgen Kl. 5
angreb Østerrigerne den preuss. Lejr
overraskende. Overfaldet, der foretoges med
mønsterværdig Nøjagtighed og Stilhed, begunstigedes
af den stærke Taage og rettedes først mod
Preussernes højre Fløj, hvor Angrebet lededes
af Daun. Trods den ved Overfaldet opstaaede
Forvirring ordnede dog hurtig en Del af den
Preuss. Styrke sig og ydede en tapper, men
forgæves Modstand. Feltmarskal Keith og Prins

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free