Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjulsæt ell. Hjulpar - Hjultryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerede omkr. 1830 blev indført. I øvrigt er
der for Vogne, der løber i den internationale
Trafik paa Kontinentet, for visse Dimensioner
af Bandagetværsnittet fastsat bestemte
Maksimums- ell. Minimumsmaal, inden for hvilke de
enkelte Landes Jernbanemyndigheder saa
fastsætter de nærmere Dimensioner. For de
danske Statsbaners Vedk. gælder saaledes flg.:
Bandagens Bredde b 130 og 140 mm, mindste
Tykkelse i Kanten t for H., paa hvilke der
hviler en Vægt af 10 t ell. derover, 30 mm, for
mindre Vægt 25 mm, Flangens Højde h 27 mm
og dens Tykkelse c normalt 32 mm, og mindst
23 mm, maalt 20 mm fra Flangens Top;
endvidere skal Afstanden a mellem
Indersiden af et H.’s 2 Bandager normalt være 1360
mm, med en tilladt Afvigelse af 3 mm til
hver Side. Endelig er det af Hensyn til
Køretøjernes sikre og rolige Kørsel bl. a. fastsat,
at Sliddet paa Løbefladen ikke maa være
større end 9 mm for Lokomotivhjul og 5 mm for
Vognhjul.
Den i Fig. 2 viste Hjultype for et Vognhjul
er fremstillet helt af Smedejern ved
Sammensvejsning af de enkelte Dele, der kan ske efter
fl. forsk. Metoder (Losh, Arbel), ell. ved
Presning; i tidligere Tid var Navet dog ofte
af Støbejern og Smedejernsegerne indstøbte
deri. I den senere Tid gaas der mere og mere
over til Anvendelse af Hjul af Staalstøbegods
(Brudgrænse 40—50 kg pr mm2), saavel
Stjernehjul som — og da navnlig for Lokomotivets Vedk.
— Skivehjul. Da Vægten af et rigtigt
dimensioneret, staalstøbt Skivehjul ikke er
væsentlig større end et Stjernehjul, og da
Skivehjulet besidder den store Fordel under Kørslen
at ophvirvle mindre Støv og fremkalde mindre
Bevægelsesmodstand gennem Luften, vil dette
sikkert efterhaanden fortrænge Stjernehjulet.
I tidligere Tid anvendtes ogsaa Skivehjul, men
af Træ (System Mansell), Papir (System
Allen), hvis Anvendelse skriver sig fra
Amerika, ell. Jernplader (System Heusinger);
ved de to første Slags Hjul, som navnlig
benyttes under Salon- og Sovevogne, fordi de
giver en roligere og mere elastisk og lydløs
Kørsel, findes ingen Hjulkrans, men Bandagen
lægges umiddelbart om Skiven, hvortil den f.
Eks. befæstes ved Hjælp af en
Sikkerhedsring paa hver Side, der griber ind i
tilsvarende Riller i Bandagen, og som holdes sammen
af Bolte, der gaar gennem saavel Ring som
Skive. Endelig skal nævnes en særlig Art
Skivehjul, de saakaldte »haardstøbte« Hjul (f. Eks.
System Griffin), hvor Hjul og Bandage er
støbt ud i eet, og hvor Løbefladen er særlig
haard, fordi den Del af Støbeformen, der
danner Løbefladen med Flange, er af Støbejern
(Kokillen) i St f. af Formsand; herved
foregaar Afkølingen af nævnte Flader hurtigere,
saaledes at Støbejernets Kulstofindhold ikke
faar Tid til at udskille sig som Grafit, men
forbliver kem. bundet i Jernet (se
haardstøbt Jern). De første haardstøbte Hjul blev
allerede fremstillede af Riener i
Begyndelsen af 1830’erne til
Linz-Budweiser-Banens Vogne, men har væsentligt i
Amerika fundet større Udbredelse ved Vogne og
Lokomotiver, medens Anvendelsen i Europa
indskrænker sig til Skydebroer, Drejeskiver,
Troljer m. v. En Ulempe ved disse Hjul er
det, at de helt maa kasseres, naar Sliddet er
blevet saa stort som tilladeligt, idet
Løbefladen er for haard til at kunne afdrejes; da
dette Forhold selvfølgelig er uøkonomisk, har
man i den senere Tid i Tyskland fremstillet
Hjul af samme Type, men med tykkere
Hjulkrans med noget mindre haard Løbeflade,
saaledes at denne kan afdrejes ned til en
bestemt Tykkelse, hvorefter en Bandage paa alm.
Maade lægges om.
Bandagen er den Del af Hjulet, til hvis
Materiale og Fremstilling der af Hensyn til
Driftssikkerheden stilles og maa stilles de største
Fordringer. Den første Anvendelse af
Bandager blev gjort 1827 af G. Stephenson
ved Lokomotiver til
Killingworth-Grubebanen, og de fremstilledes af i passende Form
valsede Smedejernsstænger, der bukkedes
rundt, og hvis Ender blev sammensvejsede.
Omkring 1850 kom Puddelstaalet i Anvendelse,
men fortrængtes snart (c. 1857) af
Bessemerstaal og senere (1865) af Martinstaal
(Brudgrænse 55—65 kg pr mm2) til Vognhjul og Digelstaal
(Brudgrænse 70—85 pr kg mm2) til
Lokomotivhjul. Fabrikationen foregaar nu uden
Svejsning, idet en Staalblok, passende i
Størrelse til een Bandage, udsmedes til en flad
Kage, i hvis Midte der lokkes et Hul, der
udvides ved Smedning, hvorefter Bandagen gøres
færdig ved Valsning (Ringvalsning).
G. K.
Hjultryk ell. rettere det »hvilende«
Hjultryk betegner i videste Forstand det Tryk,
angivet i en ell. anden Vægtenhed, som et Hjul
under et stillestaaende Køretøj udøver paa
Underlaget. Betegnelsen finder særlig
Anvendelse ved Jernbaner og Sporveje i det hele
taget og betyder altsaa her den Del af et
stillestaaende Lokomotivs ell. Vogns Vægt, der
overføres til Skinnen gennem eet Hjul;
Summen af de 2 paa samme Aksel siddende Hjuls
H. kaldes Akseltryk, og man regner i
Praksis, at dette er det dobbelte af H. H.’s
Størrelse har Bet. i fl. Henseender; saaledes
maa af trafikale Sikkerhedshensyn for
Banestrækningernes Vedk. Overbygningens Styrke,
Skinnevægt, Svellefordeling o. s. v., ligesom
Broernes Bæreevne afpasses efter H.’s
Størrelse ell. omvendt. Skal man bedømme, hvor
stort et H. en given Banestrækning kan taale,
kan man rent empirisk sætte H. i t lig med
1/5 af Skinnevægten i kg pr løbende m. Det for
en Banestrækning gældende tilladelige, højeste
H. kaldes dens Maksimalhjultryk, og
dette er bestemmende for, hvor tungt en Vogn,
der skal ekspederes til en af Strækningens
Stationer, tør læsses; derimod tillades i
Reglen, at H. paa de Lokomotiver, der befarer den
paagældende Strækning, er noget større end
dennes Maksimalhjultryk. Da
Maksimalhjultrykket er meget forskelligt for de forskellige
Banestrækninger, udgives der af
Jernbaneforvaltningerne i de forsk. Lande Fortegnelser
herover, og disse indeholder i Reglen tillige
Oplysninger om den for Strækningerne
gældende Makslmalhjulstand (se Hjulstand)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
