Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjulstand ell. Akselafstand - Hjulstue - Hjulsæt ell. Hjulpar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bogies H.; Bogierne har oftest 2, ved Salonvogne
undertiden 3 Aksler; for Specialvogne til
Læsning af tunge og lange Genstande, som f. Eks.
Kanoner, bruges dog endnu fl. Aksler.
Godsvogne har i Reglen mindre H. end
Personvogne, da de førstnævntes Løb ikke behøver at
være saa roligt som de sidstnævntes. Endelig
skal bemærkes, at H.’s Størrelse for lange
Vognes Vedk. staar i et vist Forhold til
Vognbredden, idet Vognen ved Passage gennem en
Sporkurve vil indstille sig efter Korden til
Kurven, hvorved Vognen med sin Midte og sine
overhængende Ender vil kunne komme til at
rage uden for det for Strækningen gældende
fri Profil (se Fritrumsprofil); heraf
følger: jo større H. (Afstand mellem Bogiernes
Ceritrer), des smallere Vogn (ell. Læs). Der
findes derfor ogsaa udfærdiget Tabeller over
de sammenhørende Værdier af H. og
Vogn-(Læsse-) bredde for Vogne i den internationale
Trafik.
G. K.
Hjulstue, Overbygning over Vandhjul for at
skærme dem mod Frost.
F. W.
Hjulsæt ell. Hjulpar kaldes i
jernbaneteknisk Henseende en Aksel med de dertil
hørende 2 Hjul. I
Modsætning til, hvad der
finder Sted ved alm.
Færdselsvogne og ved
enkelte Systemer af
transportable Baner,
sidder Hjulene paa
Jernbane- (og Sporvejs-)
Køretøjer fast paa Akslerne,
saa at disse løher rundt
med under Kørselen. Man
skelner mellem
Lokomotiv-, Tender- og
Vognhjul; de to sidstes
Konstruktion er ensartet,
medens Lokomotivhjulenes
Konstruktion er forsk.,
efter som det er Bogie-
(Truck-) ell. Løbehjul,
Drivhjul ell. Kobbelhjul,
idet de to sidstnævnte
Typer er forsynede dels
med de saakaldte
»Kontravægte«, der
afbalancerer Dampmaskinens
bevægede Masser, dels med
et udvidet Nav, hvori
Driv- og Kobbeltapperne er indpressede
(se i øvrigt Lokomotiv). Hjulene kan
enten være Skivehjul (Fig. 1) ell.
Stjernehjul (Fig. 2); de presses fast paa
Akslen A, der er svagt konisk paa de
paagældende Steder, ved Hjælp af f. Eks. hydrauliske
Presser under Anvendelse af et meget stort
Tryk (fra 40 til 140 t), og der benyttes i
Reglen kun ved Lokomotivhjul en yderligere
Befæstelse ved Hjælp af Kiler e. l. Paa
Vognhjulsæt er Akslen som Regel forlænget ud gennem
Hjulene og ender til begge Sider i Tapper —
Akselhalsene ril. -sølerne H. —, til
hvilke Køretøjets Vægt overføres gennem
Lejerne (Lagerne), der er støvtæt indesluttede
i Akselkasserne; paa Lokomotivhjulsæt ligger
Akselsølerne dog hyppigst lige inden for i St
f. uden for Hjulene. Stjernehjulet (se Fig. 2)
bestaar af 2 Hoveddele: Hjulbandagen B
(Hjulringen) og Hjulstjernen, hvis
enkelte Dele er Navet N, der omslutter Akslen,
Egerne E og Hjulkransen ell.
-fælgen K. Ved Skivehjul er Egerne erstattede
af en massiv Skive S (Fig. 1). Bandagen,
hvis indvendige Diameter i kold Tilstand gøres
en Ubetydelighed mindre end Hjulkransens
udvendige Diameter (i Reglen 1 mm paa 1000
mm Hjuldiameter), »krympes« paa Hjulet, d.
v. s. anbringes i varm Tilstand om
Hjulkransen, hvorom den efter Afkøling klemmer sig
meget fast; for yderligere at sikre Bandagen
i sin Stilling, hvis den skulde gaa løs,
anvendtes navnlig tidligere Nagler, Skruer, koniske
Bolte (som i Fig. 2) ell. Sikkerhedsringe,
medens nu den paa Fig 1 og 3 viste Befæstelse ved
en Sprængring R er mest alm.;
Sprængringen valses ind i en neddrejet Rille i
Bandagen. Denne danner Hjulets egl. Køreflade, der
efterhaanden, som den slides under Kørslen,
kan afdrejes, indtil Bandagen er blevet saa
tynd, at den af Hensyn til Kørselssikkerheden
maa aftages, hvorefter en ny og tykkere
lægges om Hjulstjernen. Bandagen (se Fig. 3) er
forsynet med en Styrekrans, Flangen F,
som sidder paa den indvendige Side af Hjulet,
og som skal hindre Hjulet i at løbe af
Skinnen (ved Enskinnebaner og enkelte
transportable Baner bruges dog 2 Flanger), medens
selve Løbefladen L er konisk afdrejet med
en Hældning af 1:16—1:20, hvorved søges
opnaaet en roligere Gang af Køretøjet, mindre
Slingren fra den ene Side til den anden og
mindre Modstand ved Kørsel gennem
Sporkurver. Bandagens Tværsnitsform er nu saa godt
som ens for alle normalsporede europæiske
Jernbaner og har ikke undergaaet væsentlige
Ændringer, siden den kegleformede Løbeflade
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
