Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjerne - Hjerneabsces - Hjerneanæmi - Hjerneatrofi - Hjernebark - Hjernebetændelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Staa uden at være i Stykker. Den nyere Tids
H.-Undersøgelser har vist et organisk
Grundlag for mange H.-Lidelser, man tidligere ansaa
for funktionelle, saa at disses Omraade er
blevet mere indskrænket; som funktionelle
regner man nu væsentlig kun Hysterien og
Neurastenien. Ved en Rk. andre H.-Sygdomme
som Epilepsi, paralysis agitans, chorea (Skt
Veitsdans) er anatomiske Forandringer i H. ikke
med Sikkerhed paavist, men mange forsk.
Forhold tyder paa, at det er organiske
H.-Lidelser. En Særstilling mellem H.-Sygdomme
indtager Sindssygdomme (s. d.), hvorved man
almindeligvis forstaar H.-Sygdomme med
overvejende psykiske Symptomer. I nogle Tilfælde
har man paavist et organisk Grundlag for disse,
i andre ikke.
Indenfor de organiske H.-Sygdomme indtages
den dominerende Plads af Karlidelser,
Betændelser og Svulster. Navnlig Karlidelser spiller
en stor Rolle, idet H.-Blødning (se
Apopleksi), Blodprop i H. og Tillukning af H.-Kar (se
H.-Blødhed) er nogle af de hyppigste
organiske H.-Lidelser. Symptomerne ved
H.-Lidelser indbefatter Udfaldssymptomer og
Irritationssymptomer. Udfaldssymptomerne, der
kommer ved Tilgrundegaaen af H.-Substans,
er hovedsagelig Lamheder (oftest forbundet
med Stivhed af Lemmerne), Følelsesløshed,
Usikkerhed af Bevægelser, Blindhed og
Døvhed. Irritationssymptomer er navnlig Kramper,
Opkastninger og Smerter; bortset fra
Hovedpine er Smerter som Følge af H.-Lidelser dog
mindre almindelige. Svimmelhed kan baade
være Udfalds- og Irritationssymptom; den
optræder navnlig ved Paavirkning af Lille-H. og
Ørelabyrinten. Af Symptomer paa det sjælelige
Omraade er man tilbøjelig til at opfatte
Hukommelsessvækkelse og Sløvsind som
Udfaldssymptomer, Hallucinationer som
Irritationssymptomer. Lidelser i H. har ofte deres Sæde i den
ene Hemisfære, og i saa Fald bliver
Symptomerne halvsidige, men findes i den modsatte
Legemshalvdel, fordi som tidligere nævnt de
fleste Nervebaner krydser over i deres Forløb.
Sygdomme i H. rummer i sig selv ikke
synderlig større Farer end tilsvarende Lidelser i
mange andre Organer. Men den Defekt, som
en H.-Lidelse efterlader, er ofte betydelig mere
skæbnesvanger p. Gr. a. H.’s stærkt
specialiserede Bygning. Medens forholdsvis store
Stykker af Lunger, Lever ell. Nyrer kan gaa til
Grunde, uden at Organismen lider derunder,
kan Tilgrundegaaen af blot ærtestore Stykker
i visse Dele af H. medføre livsvarig Lamhed,
Stumhed ell. Blindhed.
Ang. de enkelte H.-Sygdomme, se under
disse. (Litt.: J. Dejerine, Anatomie des
centres nerveux [Paris 1895—1901]; samme,
Sémiologie des affections du système nerveux
[Paris 1914]; Oppenheim, »Lehrbuch der
Nervenkrankheiten«, 6. Opl. [Berlin 1913];
Lewandowsky, »Handbuch der Neurologie«,
Bd I—V [Berlin 1910—14]; Gowers, A
manual of diseases of the nervous system, Bd II
[Lond. 1893]; Faber, Holst og Petrén,
»Lærebog i intern Medicin«, 2. Udg. IV Bd
[Kbhvn 1921]).
K. H. K.
Hjerneabsces [-ab’sæs], »Byld paa
Hjernen«, encephalitis suppurativa ell. purulenta,
er en Betændelse i Hjernen, ved hvilken der
dannes en begrænset Materieansamling. Denne
Betændelse skyldes Bakterier af forsk. Art,
som kommer til Hjernen, enten gennem
Læsioner, f. Eks. Skudsaar og Kraniebrud, ell.
Betændelser i Nærheden af Hjernen, navnlig
Ørebetændelse, ell. ved en bakterieholdig
Blodprop; en saadan kommer navnlig ved kronisk
Lungebetændelse og ved Blodforgiftning. En H.
kan bestaa nogen Tid, inden den giver
Symptomer; disse kan derefter begynde ret
pludseligt ell. udvikle sig snigende. Symptomerne
ligner meget dem ved Hjernesvulster (s. d.),
men dertil slutter sig undertiden Feber, hvad
der er sjældnere ved Hjernesvulster. Hvis det
lykkes at bestemme Abscessens Sæde, hvad man
i mange Tilfælde kan, er der Mulighed for
Helbredelse ved Operation; ellers fører H. i
de fleste Tilfælde til Døden. (Litt.:
Oppenheim und Cassirer, »Hirnabsces«, 2. Opl.
[Wien 1909]).
K. H. K.
Hjerneanæmi er Blodmangel i Hjernen.
Det er ikke en enkelt, selvstændig Lidelse. Ved
alm. Anæmi, hvad enten denne er Følge af
større Blødninger ell. skyldes andre Aarsager,
vil ogsaa Blodforsyningen af Hjernen ligesom
af de andre Organer være nedsat. En Række
af Symptomerne ved Anæmi, som Hovedpine,
Svimmelhed, Søvnløshed,
Hukommelsessvækkelse kan sandsynligvis henføres til denne
Blodmangel i Hjernen. Men ogsaa hos
Individer, der ikke lider af alm. Anæmi, kan der,
rimeligvis p. Gr. a. Uregelmæssigheder i
Hjertets og Karmusklernes Funktion, indtræde
forbigaaende mangelfuld Blodfyldning af Hjernen,
og denne giver sig oftest Udtryk i Besvimelse,
undertiden Opkastning, i nogle Tilfælde
Kramper.
K. H. K.
Hjerneatrofi, Svind af Hjernen, findes
normalt i den høje Alder, men ogsaa ved forsk.
Lidelser af Hjernen.
K. H. K.
Hjernebark, se Hjerne.
Hjernebetændelse i videste Forstand er en
Betegnelse, der bruges dels om Betændelser i
selve Hjernen, dels om Betændelser i dens
Hinder; angaaende den sidste,
Hjernehindebetændelsen i dens forsk. Former,
Cerebrospinalmeningitis, Basilarmeningitis
o. s. v., se under Meningitis. Det er dog
ikke enhver Betændelsestilstand i Hjernen,
man betegner som H., f. Eks. henregner man
ikke Hjernesyfilis, Hjernetuberkulose og
dissemineret Sklerose til Hjernebetændelse i
snævrere Forstand, skønt de skyldes
Betændelsesprocesser; de Tilfælde, hvor H. fører til
Dannelsen af Bylder i Hjernen, kalder man
Hjerneabsces (s. d.).
Egl. H. i snævrere Forstand, encephalitis,
indbefatter imidlertid ogsaa fl. Sygdomme, som er
ret forskelligartede i deres Oprindelse og
Forløb. En af Formerne, som man særlig har set
optræde under Epidemier af Børnelammelse,
og som begynder med alm. Febersymptomer
uden Tegn paa anden Lidelse, mener man
skyldes Børnelammelsens Mikrob, der i saa
Fald har angrebet ikke alene Rygmarven, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
