Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hippokrates - Hippokrates - Hippokrates' Halvmaaner - Hippokratisk Ansigt - Hippokrene - Hippolog - Hippolyte - Hippolytos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elementardisciplinerne var derimod kun ringe. Hvad
Anatomien angaar, kendte man Skelettets
Bygning, desuden Hjertet og delvis Aarernes
Forløb, for saa vidt Operation ell. tilfældige
Læsioner kunde vise det. Dissektioner af Lig
fandt ikke Sted, men Dyr undersøgtes, og man
veg ikke tilbage for Eksperimenter. Fysiologien
er derimod af ret fantastisk Natur, den viser
Humoralpatologiens Hoveddogme om de fire
Safter paa forsk. Udviklingstrin. Mærkeligt er
det, at man ansaa Hjernen for Aandslivets
Sæde, hvad der senere glemtes helt. Hvad
derimod Menneskets Ydrelære angik, var man
naaet meget vidt; man var jo ogsaa vant til
at se de nøgne Skikkelser paa Palæstra.
Derfor naaede man ogsaa særlig Dygtighed i at
erkende og behandle Benbrud og
Forvridninger, af hvilke selv meget sjældne Former
beskrives (»Om Ledemodene«). Større
Operationer foretog man ikke af Hensyn til Blødningen,
som man ikke kunde standse, men hvor en
saadan ikke kunde befrygtes, gik man dristigt
frem. Hjerneskalsbruddene behandledes
saaledes med store Trepanationer (»Om Hovedets
Saar«). Kendskabet til det normale
menneskelige Legeme var saa stort, at man af rent
ydre Tegn kunde stille Prognosen, og disse
tjente ogsaa til at understøtte Diagnosen, der
stilledes ved en indgaaende Undersøgelse. Man
kendte Auskultation, kunde høre Ralle- og
Gnidningslyd (»som gærende Vin koger«) og
bestemme Vædskeansamling i Lungesækken ved
at ryste Patienten (succussio hippocratis). Det
»H.’ske Ansigt« (facies hippocratica) gjaldt for
et Tegn paa, at Døden nærmede sig. Man
kendte Svindsotens Symptomer og dens
Smittefarlighed, kendte Forløbet af
Rygmarvslæsionerne og beskrev en epidemisk Halssygdom,
under hvilken Hjernen ikke var angrebet, men
som alligevel kunde give Lammelser
(»Difteritis«, 1860). Behandlingen gik ud paa ved
passende Ernæring at holde Patientens Kræfter
ved lige, til Krisen var indtraadt. De
herhenhørende Regler baade for akutte og kroniske
Sygdomme findes samlede i »Om Sygdomme«;
derimod gives der i »Om Diæt« Anvisning til
at leve sundt. En Mængde Regler for den
personlige Hygiejne findes ogsaa, derimod
anvendte Hippokratikerne kun yderst faa
Medikamenter, men til Gengæld saadanne, der
ogsaa i vor Tid har vist sig virksomme.
Hygiejnens Bet. fremhæves i »Om Luften, Vandet og
Stederne«, hvor der gives en Skildring af forsk.
klimatiske og fys. Forhold i Egnene omkring
Ægæerhavet og disses Indvirkning paa
Beboernes Sundhedstilstand. Skr. indeholder fl.
raceantropologiske Bemærkninger, hvis Rigtighed
en senere Tid har fastslaaet; det grundlægger
den med. Geografi og giver ogsaa Bidrag til
Folkepsykologien (Skildring af Modsætningen
mellem Asiater og Europæere og mellem de
forsk. gr. Stammer). (Litt.: I. L. Heiberg,
»Aforismer om H.« [1892]; Samme,
»Naturwissenschaften und Mathematik im klassischen
Altertum« [1911]; Samme, »Sindssygdom i
den klassiske Oldtid« [1913]; Frisch, »H.
To polemiske Indlæg« [1918]; Littré, Œuvres
d’Hippocrate [1839—61]).
J. S. J.
Hippokrates [gr. -’krate.s] fra Chios, gr.
Matematiker, levede i Athen i 2. Halvdel af 5.
Aarh. f. Kr. H. er mest kendt ved sine
Kvadraturer af Figurer begrænsede af Cirkelbuer
(se H.’s Halvmaaner), hvorved forstaas
Konstruktion af Polygoner med samme Areal
som de nævnte Figurer. Han lededes hertil
ved sine Bestræbelser for at finde Cirklens
Kvadratur (se Cirkel), idet han søgte at
udtrykke Cirklens Areal ved andre, der kan
kvadreres. H. har omformet det deliske
Problem (s. d.) og skal have forfattet nogle ikke
opbevarede »Elementer«, ɔ: en Samling af
indledende Læresætninger og Løsninger af
Problemer.
Chr. C.
Hippokrates’ Halvmaaner (se
Hippokrates fra Chios) er Figurer begrænsede af
to Cirkelbuer over samme Korde og liggende
paa samme Side af denne, hvis Arealer er =
Arealerne af Polygoner, der let kan
konstrueres. Den simpleste Halvmaane begrænses af
Buer paa 180° og 90°; den har samme Areal
som den ligebenede retvinklede Trekant med
Korden til Hypotenuse.
Chr. C.
Hippokratisk Ansigt, se Facies
Hippocratica.
Hippokrene (gr.: »Hestekilden«), nu τὀ κρύο
πηγάδι, en i Oldtiden berømt, til Muserne viet
Kilde nær Toppen af det boiotiske Bjerg
Helikon. Iflg. Sagnet var den opstaaet ved et
Hovslag af Vingehesten Pegasos, og man
troede, at en Drik af dens Vand vakte digterisk
Begejstring. Kilden er endnu til, omgivet af en
vistnok antik, tresidet Stenindfatning, og den
indeholder stadig koldt, friskt Vand i rigelig
Mængde.
H. A. K.
Hippolog (gr.), Hestekender; den, der
beskæftiger sig med Studiet af Hesten;
Hippologi, Læren om Heste, særlig om
Hesteavl.
Hippolyte [gr. -’lyte.], se Herakles.
Hippolytos [gr. -’ly-] var efter græske Sagn
Søn af den attiske Konge og Sagnhelt Theseus
og Amazonen Antiope. Da Theseus senere
ægtede Faidra, sendte han Sønnen til Troizen;
her saa Faidra ham, efter at han var blevet
voksen, og forført af Afrodite fattede hun
lidenskabelig Kærlighed til sin unge Stifsøn. Da han
ikke besvarede hendes Elskov, besluttede hun
at dræbe sig selv, men anklagede først hos
Theseus H. for at have villet forføre hende;
forbitret bad da Theseus Poseidon, der havde
lovet at opfylde 3 af hans Ønsker, om at skaffe
sig Hævn over Sønnen. Poseidon sendte
derefter et Havuhyre, der, medens H. kørte langs
Stranden, skræmmede hans Heste; de blev sky,
og H. slæbtes til Døde. Senere Sagn lader
Artemis bevæge Asklepios til at opvække ham
fra de Døde, hvorefter hun bragte ham til
Aricia i Latium, hvor han saa skal have
regeret under Navnet Virbius. H. dyrkedes som
Heros i Sparta, Athen og Troizen. Sagnene om
ham er i den gr. Litt. bl. a. behandlede af
Euripides (i Tragedien »H.«) og Sofokles (i den
ikke bevarede Tragedie »Faidra«), ligesom
Kunsten ikke sjælden i Relieffer, Væg- og
Vasemalerier har behandlet Episoder af H.’s Liv.
H. A. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
