Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 490 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hippogryf - Hippokamp - Hippokentaurer - Hippokoon - Hippokras - Hippokrates

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han H. symbolsk: »Noch einmal sattelt mir den
Hippogryphen, o Musen, zum Ritt in’s alte
romantische Land«.
(E. G.). E. M-r.

Hippokamp (gr.), et Fantasidyr, opr.
opstaaet ved Efterligning af den i Middelhavet
levende Søhest, Syngnathus hippocampus (L.).
Den gr. Oldtidskunst fremstiller H. som et
Dyr med Hesteforkrop og Hoved, medens
Legemets bageste Del er formet som en kraftig,
oftest stærkt bugtet Fiskehale; stundom er den
forsynet med Vinger; i den mykeniske Kunst
kendes allerede
dette
ejendommelige
kunstneriske Motiv,
og paa gamle
Vasebilleder
findes H.
gentagne Gange;
den hører til
Havgudernes
Følge og
fremstilles oftest i
Forbindelse
med Amfitrite, Thetis, Nereider, o. a. Oldtiden
nævnte især med Berømmelse en Fremstilling
fra Skopas’ Haand, og H. er en ingenlunde
sjælden Figur paa Vaser, Mønter, skaarne Sten
o. l. Hosstaaende Figur er Gengivelse af et
Terrakottarelief i Antiksamlingen i Kbhvn. Som
barbarisk Efterligning efter rom. Kunst findes
en H. oftere paa nordiske Oldsager, f. Eks.
sammen med et lgn. Havuhyre paa en
Sølvplade hidrørende fra den danske Jernalder
(Thorsbjerg Mosefund).
H. A. K.

Hippokamp.

Hippokentaurer, d. s. s. Kentaurer.

Hippokoon, en oldgr. Sagnfigur. Han siges
at være Søn af Oibalos fra Sparta (eller
Amyklai) og Nymfen Bateia og at være Broder
til Ikarios og Tyndareos. Efter Faderens Død
fordrev H. sine Brødre og tog selv Magten,
men blev dog snart angrebet af Tyndareos, der
fik Hjælp af Herakles. I Kampen faldt H. og
alle hans Sønner, hvorefter Kongeværdigheden
tilfaldt Tyndareos, der med Leda havde
Datteren Helene. Den anden Broder Ikarios havde
teget Ophold i Akarnanien og havde med
Polykaste Datteren Penelope, der senere blev
Odysseus’ Hustru.
H. A. K.

Hippokras, en fra Middelalderen stammende
Benævnelse paa en Kryddervin, der faas ved
at henstille ituskaarne Æbler med hvid Vin
under Tilsætning af Kryddernelliker,
Muskatnød, Citronskaller og stødte, søde Mandler.
K. M.

Hippokrates [gr. -’krate.s], gr. Læge, f. 460
paa Kos, d. c. 377 i Larissa. Efter Soranus
(2. Aarh.) oplærtes H. af sin Fader, en Læge,
i Lægekunsten. Som ung var han efter Tidens
Skik Vandrelæge og besøgte Egnene ved det
ægæiske Hav, Makedonien, Thessalien og Øen
Thasos, fra hvilken der foreligger gennem fl.
Aar førte klimatologiske og med. Iagttagelser
(»Om Epidemierne«, I og III). H. praktiserede
længe i Makedonien, og bl. hans Patienter
findes talrige Navne, der har tilhørt hist.
Personligheder. H.’s Liv er i øvrigt ukendt, men
han omtales af Platon og Aristoteles som en
berømt Læge. — H.’s Navn blev for senere
Tider en Samlebetegnelse for, hvad der er
bevaret af ionisk med. Litteratur (Corpus
Hippocraticum). Disse indbyrdes meget forsk. Skr
samledes af de Lærde i Alexandria, men
allerede her diskuterede man, hvad der var ægte
og hvad der var uægte. Nutildags er man ikke
naaet stort videre end til at udskille, hvad
der ikke kan være hippokratisk. Absolut
ægte synes kun 1. og 3. Bog af »Om
Epidemierne« at være (p. Gr. a. de deri indeholdte
personlige Oplysninger), andre kan ikke
erkendes, men flg. kan udskydes som uægte:
1) enkelte meget sene Afh., der til Dels er
yngre end Galen; 2) Arbejder fra Lægeskoler,
som H. bekæmpede, specielt den knidiske; 3)
Skr af Sofister og spekulative Naturfilosoffer,
og 4) nogle faa Skr, der synes at være ældre
end H. Alle Afh. er skrevet i ionisk Dialekt,
men Formen er forsk., gaaende fra det fuldt
udarbejdede til rene Huskesedler eller
Erindringsord til Forelæsninger (I, Lægeskolen),
ja endog til Noter, der aldrig var bestemte til
Offentliggørelse (Sygejournaler). Flertallet af
Skrifterne hører hjemme i 5. Aarh., og viser
derfor den ioniske Medicin og hvad den
evnede. Fælles for alle Skrifterne er en hidsig
Polemik mod den naturfilosofiske Spekulation,
hvad der særligt træder frem i »Om
Menneskets Natur« og i »Om den gl. Lægekunst«.

Som Modsætning til disse aprioriske Teorier
stiller H. Erfaringen (baseret paa en meget
indgaaende Undersøgelse) som Basis for
Teorien, og dette udtaltes med en saadan
Skarphed, at Celsus med rette kunde sige, at H.
var den første, der havde skilt Medicinen ud
fra Filosofien. Disse Anskuelser betød et
fuldstændigt Brud med Tempelmedicinen, de
udelukkede al Overtro fra Lægekunsten, og
Polemikken rettedes derfor særligt mod saadanne,
som spekulerede i det Overnaturlige,
Asklepiospræsterne og Charlatanerne. Den empiriske
Metode ligger til Grund for Aforismerne,
hvor det berømte Ord findes: »Livet er kort,
Kunsten lang, Øjeblikket svinder bort i et Nu,
Forsøget kan narre og Dommen er svær«. En
og anden Gang knyttes Empirien til en
ligefrem Protest mod Sygdommenes overnaturlige
Oprindelse, saaledes i »Om Epilepsi«, hvor det
hævdes, at denne Sygdom (»den hellige
Sygdom«) ikke er mere hellig end alle andre.
Dette kommer ogsaa frem, hvor H. omtaler
Skytherne, hvis Testikler svinder p. Gr. a. det
stadige Ridt. Ogsaa her hævdes en naturlig
Aarsag (smlg. Nutidens Mujerados).
Lægestanden var i 5. Aarh. organiseret som et Lav
med bestemte Regler for Medlemmernes
Optræden. Disse udskilte sig fra Charlatanerne
ved at aflægge en Ed, som er bevaret til vor
Tid. Man satte sig store etiske Maal, hvad der
kommer frem i »Om den gl. Lægekunst«, i
hvilket Skr. Lægen raades til at staa frit, uden
paa Forhaand at være bundet til en bestemt
Teori, og til at indrømme sine Fejltagelser.
Praktisk Duelighed har man ikke manglet;
efter de i »Om Epidemierne« berettede
Sygehistorier er Dødeligheden kun 12 % for en
særlig usund Periode. Kendskabet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>