Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helligaandskirken og -Kapellet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordsiden. I Historien nævnes Klosterkirken første
Gang 1449, men den er maaske en Del ældre.
1469 ell. 1479 blev den istandsat og ligeledes
1538. Endnu bestod Kirken sikkert kun af Skib
og Kor, men efterhaanden modtog den fl.
Udvidelser. Ved Skibets Nordside længst mod Ø.
rejstes 1582—83, med Understøttelse af
Rigshovmesteren Christoffer Walkendorf, det store
Taarn, som er inddelt i 8 Stokværk. 1594
blev Taarnet prydet med et højt, slankt
Spir, og 1647—49 fik det, efter Sigende
af Christian IV, et kunstfærdigt
Sangværk, bestaaende af 19 Klokker, der
hver fulde og halve Time spillede et
Salmevers. Samtidig med Taarnets
Opbyggelse er Kirken rimeligvis blevet
restaureret, og 1620 opførtes ved Sydsiden
et Vaabenhus, hvis pragtfulde
Sandstensportal foruden Helligaandsduen
bærer Christian IV’s Navnetræk og
Aarstallet 1620. Den lille, runde Udbygning
paa Kirkens Nordside opførtes af
Griffenfeld 1672—74 som Gravkapel for ham
og hans 1672 afdøde, unge Hustru
(begges Kister nu i Vær Kirke ved Horsens).
I det hele havde Kirken sin Glansperiode
i 17. Aarh.; fl. Adelige, men især
fremstaaende Borgere (bl. a. Borgmester
Hans Nansen) valgte deres Hvilested
her (i Koret
ligger Sjællands
sidste kat. Biskop,
Joakim Rønnov,
begravet), og
mange Epitafier
og Ligsten kom
saaledes til at
smykke Kirkens
Vægge og Gulv.
Meget heraf blev
imidlertid ødelagt
ved Kbhvn’s store
Ildebrand 1728, da
Helligaandskirken
ogsaa lagdes i
Ruin.
Hvælvingerne og Pillerne styrtede ned, ligesaa
Taarnets Spir; Kirkens Ydermure blev ganske vist
staaende, men i saa forbrændt Stand, at de
delvis maatte nedrives. Kun Griffenfeld’s Kapel
og Taarnet samt Christian IV’s Portal forblev
nogenlunde uskadte (ligesom ogsaa
Helligaandskapellet). 1730 begyndte man at genopbygge
Kirken, men der toges ved denne Lejlighed
mere pekuniære Hensyn, end det søgtes at føre
Kirken tilbage i dens opr. Skikkelse; Taarnet
fik en hæslig kuppelformet lille Overbygning.
1732 genindviedes Kirken til Gudstjeneste.
1747—49, 1769, 1794, 1820 og 1845—46 foretoges
forsk. Udbedringer (sidste Gang blev tillige alle
Gravstederne under Kirkegulvet tilkastede og
et nyt Trægulv lagt); men først 1878—80
underkastedes Kirken en Hovedrestaurering (ved
Storck). Da det p. Gr. a. de tidligere stedfundne
Ændringer viste sig umuligt at føre Kirken
tilbage til dens opr., gotiske Skikkelse,
benyttedes der til det, som udførtes, en
Renaissancestil fra c. 1600. Ved Kirkens Ydre skete flg.
Forandringer: Taarnet fik et højt Spir i Lighed
med det 1594 opsatte, og over Skibet rejstes et
mindre Spir; en Portal paa Kirkens Sydside
nær Vestenden flyttedes hen paa Vestgavlen som
Hovedindgang; et gl. Materialhus ved Korets
Nordside afløstes af et Sakristi (i gotisk Stil,
med kamtakket, blindingsprydet Gavl; det
indeholder to hvælvede Gange fra Munketiden).
Ogsaa indvendig foretoges en Rk.
Udbedringer. — Kirken deles ved to Rader
ottekantede Piller som Bærere af
Hvælvingerne i 3 omtr. lige høje Skibe, der
faar Lyset ind gennem støre Vinduer.
Koret har Hvælvinger uden Piller.
Alteret er af Marmor med et Maleri af
Krock (fra 1727) forestillende Kristi
Himmelfart; det stod tidligere i
Slotskapellet paa Kjøbenhavns Slot, men blev
af Christian VI skænket Kirken.
Prædikestolen er ny, ligesaa Orgelet;
Sandstensdøbefont fra 1609;
prægtig Lysekrone fra 17. Aarh.;
Tavler med Fortegnelser over
Kirkens Præster og Velgørere
og Navnene paa nogle af de
mærkeligste Personer, som er
begravede
her; Maleri
af Adam
Müller:
»Luther paa
Rigsdagen i
Worms«.
Kalken
hidrører fra
den i Beg.
af 19. Aarh.
nedlagte
Skt Nicolaj
Kirke. Ny
Glasmalerier i Koret.
I Taarnet 4
Klokker,
den ældste
fra 1732.
Fra Kirkens Vestende udgaar mod N.
Helligaandskapellet, en 2 Stokværk høj
Bygning med kamtakket Gavl, opført af røde
Munkesten, formentlig i Slutn. af 15. Aarh. De
2 Rækker Hvælvinger i underste Stokværk
bæres af 4 fritstaaende Piller. Kapellet udgjorde
opr. den vestre Fløj af Helligaandsklostret.
Efter at dette var ophævet, brugtes, som ovenfor
nævnt, Klosterbygningerne til Hospital, men
under Christian IV blev Hospitalet flyttet til
Gaarden Vartov ved Strandvejen, og de
ledigblevne Bygninger købtes da 1606—07 af Kongen
for at indrettes til et Tugt- og Børnehus; i
Kapellet var der Arbejdsstue og Soverum for
Kvinderne. 1650 solgte Frederik III Tugthusets
samtlige Bygninger til Hofapoteker Samuel
Meyer, men endnu s. A. købtes de tilbage af
Helligaandskirken, der lod den nordre og østre
Fløj nedbryde, medens den vestre Fløj
omdannedes til et Begravelseskapel (indviet 1651);
som saadant har det tjent til den seneste Tid.
1847—48 underkastedes Kapellet en større, fra
 |
| Helligaandskirken, set fra Nord. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
