Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 199 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hellig Aand - Helligaandsbrødre - Helligaandshus - Helligaandskirken og -Kapellet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nøje Forbindelse med Daaben (Joh. 3, 5. Tit. 3,
5. Acta 2, 33); og den bliver af Jesus benævnt
som Parakleten ɔ: Talsmanden ell. Trøsteren,
der skal afløse ham selv over for hans Disciple
(Joh. 14—16). Og derfor bliver h. A. ogsaa
snart betegnet som en selvstændig, særegen
Realitet ved Siden af Faderen og Sønnen (Matth.
28, 19) og snart som eet med dem i Væsen og
Virken (Acta 5, 3. 4. 2. Kor. 3, 17). Dette har
nemlig sin Grund deri, at Aandens
Ejendommelighed er at samle Faderens og Sønnens Virken
til eet. Om det første Punkt, at h. A. er
Naadegavernes Kilde, har der ikke været nogen
Dissens i Kirken. Om det andet Punkt, h. A.’s
Forhold til Faderen og Sønnen, har der
derimod været adskillig Uenighed. En kirkelig
Afgørelse af dette Spørgsmaal foreligger i
Treenighedslæren. Her kun saa meget: For de
apostolske Fædre som Hermas staar h. A. som eet
med Sønnens ideale Væsen; først senere
Kirkelærere som Irenæus og Tertullian betoner paa
Grundlag af Døbeordet (Matth. 28, 19) h. A.’s
Forskellighed fra Faderen og Sønnen. I 4. Aarh.
gav nogle Kirkelærere med Biskoppen af
Konstantinopel, Macedonios, i Spidsen Forargelse
ved at betegne h. A. som en blot Tjener;
herimod rejstes der da Indsigelse, især fra
Athanasios’ Side; man gjorde nu Aandens
Guddommelighed og ved Siden deraf dens Personlighed
gældende; og paa Kirkemødet i Konstantinopel
381 vedtoges der en Tilføjelse til det nikænske
Symbol i denne Retning. Erdnu en Strid førtes
der dog. Da den lat. Kirke i 5. Aarh. havde
optaget en Lære om, at h. A. fra Evighed af
udgik ikke alene fra Faderen, men ogsaa fra
Sønnen (filioque), opponerede den gr. Kirke
herimod; og denne Strid, som endnu er staaende,
har faaet sørgelige politiske Følger. (Litt.:
Kahnis, »Die Lehre vom heiligen Geiste«
[1847]).
F. C. K.

Helligaandsbrødre kaldtes Medlemmer af
det Broderskab, som gjorde Tjeneste ved et
Helligaandshus (Hospital), enten de nu hørte
til den egl. Helligaandsorden ell. ikke.
H. O.

Helligaandshus kaldtes Middelalderens
Plejehjem, fordi Kærlighedsgerningerne
tænktes udøvede i Helligaandens Navn. Med
Pilegrimshospitalet i Jerusalem som Forbillede og
under Paavirkning af Johanniterordenens
Sygepleje opstod der fra 12. Aarh. og videre frem
Hospitaler af den Art i mange Byer. De tog sig
af Svage og Syge (dog ikke Spedalske, for hvem
der var særlige »Skt Jørgens Gaarde« udenfor
Byen), men ogsaa af Gamle og Uarbejdsdygtige,
og de var mere Alderdoms-, Pleje- og
Gæstehjem end Hospitaler i moderne Forstand.
Stifterne kunde være Fyrster og Bisper, men ogsaa
menige Præster ell. Borgere. Plejerne i et H.,
mandlige og kvindelige, var Lægfolk, der
dannede et Broderskab; Reglerne var næppe
ensartede, men byggede sikkert paa
Johanniterreglen. Nogen fælles Organisation havde de
ikke; kun i den egl. Helligaandsorden var der
mere Fasthed. Opr. havde H. kirkeligt Præg,
og mange beholdt det; men andre blev til som
borgerlige Stiftelser ell. gik i alt Fald ind
under Borgernes Styrelse. Dette gælder især i
Tyskland, saaledes det endnu bevarede H. i
Lübeck. I danske Byer hører man om H. fra
Midten af 13. Aarh. Stiftelsen i Roskilde var
dog vistnok ældre, og her var der tillige
Duebrødre-Stiftelse og Skt Jørgens Gaard.
Næstældst var H. i Ribe. Lunds H. nævnes første
Gang 1269, Kbhvn’s, der var stiftet af
Roskildebispen, 1296. Enkelte H. tilhørte Johanniterne
(Antvorskov, Odense og Nykøbing M., det
sidste dog grundlagt af Borgerne, men annekteret
af Dueholm Kloster). H. var i Reglen uden
indbyrdes Forbindelse og uden Forbindelse med
Helligaandsordenen; men i Malmö, Kbhvn,
Nakskov, Randers og Aalborg omdannedes de til
Helligaandsklostre. Det nu bevarede H. i Kbhvn
og vistnok ogsaa det i Randers er Rester af
Klosterkomplekser. H. i Nykjøbing F. stod
indtil Beg. af 19. Aarh. (Litt.: se
Helligaandsordenen).
H. O.

Helligaandshospitalet i Lübeck.

Helligaandskirken og -Kapellet i Kbhvn.
Som mange andre Byer i Danmark havde ogsaa
Kbhvn i Middelalderen et Helligaandshus for
Fattige og Syge. Mulig er det grundlagt af
Roskilde-Bispen Johannes Krag i Slutn. af 13 Aarh., men
Navnet Helligaandshus forekommer først i Beg.
af 14. Aarh. Efterhaanden blev Hospitalet en
anset Stiftelse, og 1474 udvirkede Christian I hos
Paven, at det omdannedes til et Kloster,
saaledes at det tjenende Personale blev Munke af
Augustinerordenen. Ved denne Lejlighed
modtog Klosteret betydelige Udvidelser; det hedder,
at Kongen selv lod en ny Bygning opføre, og
Gaver af Penge og Jordegods tilflød det
efterhaanden. Klostret var et firfløjet
Bygningskompleks, af hvilket Kirken dannede den ene Fløj,
den søndre; i den østre Fløj var Kapitelsalen,
i den nordre Refektorium og Køkken og i den
vestre Sygestue. 1530 blev Klostret ophævet og
omdannet til et Hospital, hvormed forenedes
Skt Jørgens og Skt Gjertruds-Hospitalerne i
Kbhvn. 1532 fik Helligaandshuset endvidere det
nedlagte Graabrødreklosters Bygninger.

Det er dette Helligaandsklosters Kirke, der
nu, om end i stærkt ændret Skikkelse, er
Sognekirke (fra 1537) for Helligaands Sogn. Det er
en udvendig 55 m lang, rød Murstensbygning,
bestaaende af Skib og Kor med tresidet
Afslutning, et lille Vaabenhus paa Sydsiden og Taarn
samt to Udbygninger (Skriftestole) paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>