Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heksameter - Heksametylentetramin - Heksaner - Heksapolis - Heksastichon - Heksastylos - Heksateuch - Hekse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det saakaldte leoninske Vers, hvori Rim
anvendes; denne Form er i Danmark benyttet af
Anders Arrebo. Den tyske Idyldigtning (Voss) i
Slutn. af 18. Aarh., der benyttede H., fremkaldte
Efterligninger i Danmark, som dog ikke havde
stor Værdi; først af Oehlenschläger, Poul
Møller og Wilster blev H. hævet til kunstnerisk
Skønhed.
K. H.
Heksametylentetramin, C6H12N4, et
Kondensationsprodukt af Ammoniak og
Formaldehyd (der ikke med Ammoniak giver
Aldehydammoniak), danner farveløse, henflydende
Krystaller, der er uden Lugt, men af en sødlig,
bitter Smag; H. er let opløselig i Vand, mindre
let i Alkohol, næsten uopløselig i Æter, og
Opløsningerne har svag alkalisk Reaktion. H.
anvendes i Medicinen, under Navn af
Urotropin, mod urinsur Diatese og Blærekatarrh.
R. K.
Heksaner er Kulbrinter af Parafinernes
Række, indeholdende 6 Atomer Kulstof, har
Formelen C6H14, og der eksisterer 5 saadanne,
der alle er meget flygtige Vædsker. Vigtigst er
normal H., CH3(CH2)4 . CH3, som udgør
Hovedbestanddelen af Petroleumsæter
og koger ved 68,9°; den har Vægtfylde 0,658 ved
20°, lugter svagt æterisk og brænder med
lysende Flamme.
(O. C.). R. K.
Heksapolis (gr.), »Forbund af 6 Stæder«,
jfr. Doris.
Heksastichon [-kån] (gr.), seksliniet Vers.
Heksastylos (gr.: »med 6 Søjler«) kaldes
et Tempel, som har 6 Søjler i Fronten.
Heksateuch [-’tæ^uk] (gr.), en seksdelt Bog,
en i nyere Tid brugt Benævnelse for de fem
Mosebøger sammen med Josva Bog. Naar de
slaas sammen, er det, fordi man genfinder de
samme Kilder i Josva Bog som i Pentateuchen
(s. d.), og derfor mener, at disse opr. har
dannet en Enhed.
J. P.
Hekse kaldes de Kvinder, som udøver sort
Magi ɔ: Trolddomskunster med Dæmoners
Hjælp, efter den middelalderlige kristne
Opfattelse i formelig Pagt og Forbund med
Djævelen. Den opr. Bet. af Ordet H. er noget
tvivlsom, og Meningerne er delte; paa Oldnedertysk
hedder det hagedisse, paa Oldhøjtysk
hagezussa, paa Mellemhøjtysk hesse ell. hecse, og
kommer, efter den sandsynligste Antagelse, af hag,
nyhøjtysk Hain ɔ: en til Guderne indviet Lund,
og dise ɔ: Gudinde ell. Præstinde. Herefter
skulde Ordet altsaa opr. betegne enten de
Præstinder, der forrettede Tjeneste i
Offerlunden, ell. ogsaa Skovgudinder, Valkyrier e. l.
At dette Ord nu, fra at betyde guddommelige
ell. til Guderne indviede Væsener, i Tidens
Løb er gaaet over til at betegne Kvinder, der
gav sig af med djævelske Trolddomskunster,
er ganske naturligt, fordi Kristendommen
overalt stemplede de hedenske Guder som Dæmoner
og deres Tjenere som Djævledyrkere.
Ændringen af Ordets Bet. er saaledes ganske parallel
med den Forandring, som selve de til Grund
liggende Forestillinger efterhaanden har
undergaaet; denne Udviklingsgang skal nu nærmere
karakteriseres.
Troen paa H., taget i den samme Bet., i
hvilken vi nu bruger Ordet, var allerede fuldt
udviklet i Grækenland og Rom i den hedenske
Oldtid; kun var der naturligvis dengang ikke
Tale om en særlig Pagt med Djævelen som
Betingelse for at blive H. — dette er en senere,
kristelig Tilføjelse. Empuser, Lamier og Striger
var Kvinder, vel forfarne i alskens
Trolddomskunster, som de væsentlig benyttede til at
udøve ondt. De foretog natlige Udflugter, ofte i
Fugles ell. andre Dyrs Skikkelser, dels for at
friste Elskovseventyr, dels for at tage Livet af
spæde Børn og anrette andre Ulykker — i disse
gl. Beretninger har vi aabenbart Kilden til
meget af det, som senere tillægges
Middelalderens H. Heller ikke hos Nordboerne var slige
Forestillinger ganske ukendte i den hedenske
Oldtid. Nogen Sondring mellem sort og hvid,
mellem utilladelig og legitim Magt, kendte
Nordboerne vel ikke, og Begrebet Hekseri, som
Betegnelse for foragtet og fordærvelig Trolddom
fandtes derfor heller ikke. De Kvinder, der var
indviede i den kraftigste og mest frygtede
Trolddom, Sejden (s. d.). stod tværtimod i høj
Anseelse, blev indbudne til Kongers og Stormænds
Fester, ved hvilke Lejligheder de ofte blev
raadspurgte af alle de forsamlede Gæster. Men
om disse Sejdkvinder berettes jævnlig lgn.
Bedrifter, Udflugter i Dyreham o. s. v. (se
Hamløberi), som om de gr. og rom. H.
Forestillinger af denne Art har saaledes utvivlsomt
været udbredte over hele Europa allerede i
Oldtiden, og Kristendommen bragte kun
uvæsentlige Forandringer heri, da det hverken
stod i dens Magt ell. laa i dens Interesse at
udrydde dem. Fra de gl. orientalske Religioner
havde Kristendommen optaget Troen paa
Dæmoner og deres fordærvelige Indflydelse paa
Menneskene; med de hedenske europ.
Religioner affandt Kristendommen sig derfor
nemmest paa den Maade, at den betegnede deres
Guddomme som Dæmoner, hvis Eksistens i
øvrigt ikke var mindste Tvivl underkastet. Al
hedensk Trolddom, hvad enten denne nu
tænktes udøvet med ell. uden Gudernes Hjælp, blev
saaledes gjort til djævelsk Trolddom, Hekseri.
Bl. Menigmand og den lavere uvidende
Gejstlighed har Troen paa Hekseriet sikkert spillet
en ikke ringe Rolle, men der er mange Tegn,
som viser, at de højere kirkelige Myndigheder
indtil 13. Aarh. overhovedet ikke tillægger
denne Art af Trolddom nogen Virkelighed. Paa
den kirkelige Synode i Paderborn 785 blev
fastslaaet: »Den, som forblændet af Djævelen
paa Hedningenes Vis tror, at nogen kan være
en H., og som derfor brænder den foregivne
H., skal straffes med Døden«. Heraf fremgaar,
at man har brændt H., men at dette ikke
sanktioneres af Kirken, der forfølger, ikke H., men
Troen paa Hekseriet. Endnu tydeligere træder
denne Kirkens Opfattelse frem i den saakaldte
ancyranske Kanon Episcopi, der fremkom omtr.
Aar 900, og da den vedblev at være herskende
til Midten af 13. Aarh., kunde der altsaa i hele
denne Tid ikke med Kirkens Billigelse blive
Tale om nogen Hekseforfølgelse.
Omslaget i 13. Aarh. er næppe kommet
pludselig; det er sikkert længe blevet forberedt ved
den stadig voksende Berøring mellem
Europæerne og Maurerne i Spanien. Disses forholdsvis
højt udviklede Matematik og Naturvidenskab
maatte for Europæerne, hvis hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
