Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 164 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hekla (Vulkan) - Hekla (Navn paa Skibe) - Heks- Heksa- - Heks (Søv.) - Heksadecylalkohol - Heksaeder (Polyeder med 6 Sideflader) - Heksaeder (Krystalform) - Heksagon - heksagonale Pyramider, -Prismer - Heksagonaltal - Heksagram - Heksahydrit - Heksakis-oktaeder og -tetraeder - Heksaklorbenzol - Heksakord - Heksal - Heksameron - Heksameter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

[Kbhvn 1882]; Samme, »Vulkaner og
Jordskælv paa Island« [Udvalg for Folkeoplysnings
Fremme, Kbhvn 1897]).
Th. Th.

Hekla, Navn paa Skibe, opkaldt efter
Vulkanen »Hekla« paa Island. Det mest kendte
danske Orlogsskib af dette Navn er
Hjuldamperen »Hekla«, bygget i England 1842, 637 t, 6
Kanoner og 9 Sømils Fart. Den hørte i Krigen
1848—50 til Eskadren ved Slesvigs Østkyst og
deltog under Kaptajn St. A. Bille’s Kommando
i Dækningen af de danske Troppers
Operationer langs Søen og i et Bombardement af
Sydfronten af det af Tyskerne besatte Fredericia.
Under Kaptajn Aschlund’s Kommando deltog
den i den ulykkelige Affære ved Eckernførde;
men da der var Ordre til at skaane
Dampskibene, blev Deltagelsen kun ringe, og under
en Manøvre for at tage Linieskibet »Christian
VIII« paa Slæb fik den et Skud i Rorstammen
og maatte trække sig tilbage. Endelig deltog
den d. 21. Septbr 1850 under Kaptajn E.
Suenson’s Kommando i en Kamp med Oprørernes
Skib »v. d. Tann« mellem Travemünde og
Neustadt, der endte med dette Skibs Ødelæggelse.
1882 udgik den af Flaadens Tal.
C. B-h.

Heks- Heksa- (græ.) = seks.

Heks (Søv.), anvendes til at befæste Tove
ell. Kæder ell. til at forbinde dem med
hinanden. Den bestaar af en lille Jernbøjle med et
Øje i Enden af hver Arm samt en Bolt med
Hoved i den ene Ende og et Øje med Split i
den anden. Tovene maa være forsynet med en
Ring (Kovs) i Tampen. Forbindelsen sker ved
at anbringe Bøjlen i den ene Parts Ring ell.
Kædeled og stikke Bolten gennem den anden
Part og Øjnene i Bøjlen. Saaledes er
Ankerkædens Kædelængder sammenheksede.
C. B-h.

Heksadecylalkohol, se Cetylalkohol.

Heksaeder (gr.), Polyeder med 6 Sideflader.
Det regulære H., der kaldes Terning ell. Kubus,
er begrænset af 6 Kvadrater.
Chr. C.

Heksaeder (gr.), Krystalform af det regulære
System, se Krystalformer.

Heksagon (gr.), Polygon med 6 Sider.

heksagonale Pyramider, -Prismer o. s. v.,
se Krystalformer.

Heksagonaltal, d. s. s. Sekskantstal, se
Figurtal.

Heksagram, se hexagrammum.

Heksahydrit, et saltagtigt Mineral af hvid
Farve og traadet Struktur af Sammensætning
MgSO₄,6H₂O, der er fundet ved Bonaparte
River i Britisk Columbia.
O. B. B.

Heksakis-oktaeder og -tetraeder,
Krystalformer af det regulære System, se
Krystalformer.

Heksaklorbenzol (fejlagtig Benævnelse i
St. f. Benzolheksaklorid) er Betegnelse for det
Additionsprodukt C₆H₆Cl₆, der opstaar, naar
Benzol paavirkes direkte af Klor under visse
Betingelser. Man kender to isomere H., der
betegnes som α- og β-H. α-Forbindelsen dannes,
naar Klor i Sollys ledes ned paa Overfladen af
Benzol, som er anbragt i en stor Kolbe, og
krystalliserer i Prismer, der smelter ved 157°;
ved Ophedning til Kogning sønderdeles det i
Triklorbenzol, C₆H₃Cl₃, og Saltsyre. β-H.
er bestandigere og fremstilles, naar man leder
Klor i kogende Benzol under Sollysets Adgang;
samtidig dannes dog ogsaa α-Forbindelsen, for
hvilken Raaproduktet befries ved Kogning med
Cyankalium og Alkohol; β-H. renses derpaa
ved Omkrystallisation af Alkohol og danner da
Oktaedre, der først smelter ved 310° og ved
denne Temperatur straks fordamper; ved
Destillation gaar β-H. langsomt over til
Triklorbenzol.
(O. C.). R. K.

Heksakord, en Skala af 6 Toner. Grækerne
(se Grækenland »Musik«) byggede deres
Tonesystem paa Tetrakorder, og dette
System holdt sig, indtil Guido fra Arezzo, ell.
en af hans Elever, indførte H.-Systemet og ved
H. forstod en diatonisk Tonefølge af 6 Trin,
bestaaende af 4 Heltoner og 1 Halvtone. Efter
dette System inddeles den paa Guido’s Tid af
20 Toner bestaaende Tonerække i 7
Tonegrupper, hver bestaaende af 6 Trin; imidlertid
følger disse H. ikke, som Oktaverne i det moderne
Musiksystem, efter hinanden, men griber ind
over hinanden. Den dybeste, den saakaldte
»haarde« H., omfatter Tonerækken F, A, B, C,
D, E; paa fjerde Trin af denne, C, begynder
en ny Tonerække, den »naturlige« H.,
omfattende Tonerækken C, D, E, F, G, a, og paa det
fjerde Trin, F, af denne H., en tredje, den
»bløde« H. Paa det næste Trin, G, gentages saa
den »haarde« H. o. s. v. Se Solmisation.
S. L.

Heksal (CH₂)₆N₄SO₃H.C₆H₃(OH)COOH, er
salicylsulfonsurt Heksametylentetramin, hvide
Krystaller, der er letopløselige i Vand, og som
har fundet med. Anvendelse som
Blære-Antiseptikum.
E. K.

Heksameron (Heksaëmeron) (gr.), som
handler om ell. varer i seks Dage, Verdens
Skabelse paa seks Dage (se f. Eks. Arrebo’s
Digtning H.).

Heksameter (gr.) betegner egl. kun en af
6 Fødder bestaaende Verselinie, men bruges
spec. om det af 6 Daktyler (se Daktylos)
dannede Versemaal. Daktylen kan paa de 4
første Pladser ombyttes med en Spondé,
sjældnere paa 5., hvorved Verset faar noget
slæbende; 6. Fod er altid en Spondé ell. Trokæ.
Skemaet er flg.:

	——		——		——		——		(——)		—
—	⌣⌣	—	⌣⌣	—	⌣⌣	—	⌣⌣	—	⌣⌣	—	⌣

Hos Grækerne har Daktylen Overvægten, hos
Romerne, hvis Sprog er rigere paa lange
Stavelser end det gr., Spondeen; for øvrigt kan
Versets daktyliske ell. spondeiske Karakter
tjene til at anskueliggøre den skildrede
Handlings Hurtighed ell. Langsomhed. Eksempler:
Løber af Sted til den rullende Bæk, hvor den jævnlig sig baded’.
Medens Aaren føres der, hvor nylig man pløj ed’.

I ethvert H. er der normalt et Ophold,
Cæsur (s. d.). H. forekommer først i de
homeriske Digte; nogle antager, at det har udviklet
sig ved en Forbindelse af to treføddede Vers.
Det anvendes derefter hos Grækerne i hele den
episke og tillige i den bukoliske Poesi, sjælden
i Dramaet, tillige efterfulgt af Pentametret i
Elegien og Epigrammet. I den rom. Poesi
indføres H. af Ennius og fortrænger hos Epikerne
det nationale Versemaal; ogsaa Lucilius brugte
det til Dels i sine Satirer, og Horats anvender
kun det i sine Satirer og Breve. I
Middelalderen udvikler sig en særlig Form for H.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>