Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedin, Sven Anders af - Hedin, Zelma Karolina Esolinda - Hedio, Kaspar - Hedlinger, Johann Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bramaputra. Efter et Besøg i Indien rejste H.
fra Bombay hjem over Japan og Sibirien og
ankom til Sthlm 17. Jan. 1909, hvor han
modtoges med store Æresbevisninger. H. rejste
altid som Europæer, og paa disse Rejser har
der aldrig været udgydt Blod. Efter sine
Rejser holdt H. altid sine Foredrag i de
geografiske Selskaber og andetsteds i Udlandet og er
bleven Genstand for store Udmærkelser. Efter
sin Rejse 1899—1902 adledes han af den sv.
Konge, og i Sverige som i Udlandet har han
modtaget talrige Hædersbevisninger i Skikkelse
af høje Ordensdekorationer, geografiske
Selskabers Guldmedailler m. m.
Han er Forf. af Rejseskildringer, der er
udkommet paa fl. fremmede Sprog, saaledes af:
»En färd genom Asien« (1893—97 [2 Bd]) og
»Genom Asiens ökner« (forkortet Udgave af
foreg.), begge oversat paa Dansk, »Asien, Tusen
mil på okända vägar« (2 Bd), »Tibetanske
äfventyr«, »Forskningar i Lop-Nor-området«
(Tillægsbind til »En färd genom Asien«).
Yderligere er H. Forf. af: »General Prsrchevalskij’s
forskningsresor i Centralasien« og »Sverige och
den stora östern«. Det forskellige
videnskabelige Udbytte af Rejserne er nedlagt i Dr.
Petermann’s Mitt. Ergb.«, XXVIII (»Die
geographischwissenschaftlichen Ergebnisse meiner Reisen in
Zentralasien 1894—97«). Med betydelig Støtte
af den sv. Regering er yderligerei efterhaanden
udkommet fl. Bd, i hvilke H. o. fl. svenske
Videnskabsmænd har behandlet forsk.
Videnskabsgrene, The scientific Results of a Journey
in Central Asia (1899—1902).
Efter sin Hjemkomst 1909 udg. H. det
samlede Værk »Transhimalaya« I, II og III, »Från
pol till pol« og »Scoutlif i Tibet«. 1912 og 1914
skrev H. et Par politiske Pjecer »1. och 2.
Varningsord«. Fra Septbr 1914 opholdt H. sig
ved den tyske Front under Verdenskrigen og
udg. herom »Från Fronten i västen«, »Ein
Volk in Waffen«, hvoraf Indtægten gik til det
tyske, østerr. og ung. røde Kors. En Del af
1915 opholdt H. sig ved Østfronten og udgav
Novbr »Kriget mot Ryssland«. Febr 1916 gik
ban over Konstantinopel til Mesopotamien,
hvor han bl. a. besøgte Bagdad, Babylon og
Mosul og gik derefter til Palæstina. Om disse
Rejser har H. skrevet fl. mindre Værker.
1910 paabegyndte H. et stort Arbejde, der
skal indeholde en videnskabelig Skildring af
hans før omtalte sidste Rejse i Tibet, hvortil
han har erholdt Understøttelse af den svenske
Rigsdag. 1917 udkom af dette Værk Southern
Tibet, Vol. I—II (Søerne Manasarovar og
Rakastal samt Floderne Satledsch [Sutlejs] og
Bramaputras Kilder); Vol. III »Transhimalayas
Bjergsystem«; Vol. V »Geologiske Iagttagelser
med Kort og Panoramaer«. 1921 vil
udkomme Vol. IV med andre Iagttagelser fra Rejsen,
Vol, VI botanisk, meteorologisk og astronomisk
Materiale, Vol. VII History of exploration in
Korakorum, Vol. VIII kinesernes Kendskab til
Indreasien fra de ældste Tider, med 30 kin.
Kort. Desuden vil udkomme en Rk. Kort i
1300000, 1000000 og 1500000 over
Korakorum-Gletscherne og østre Pamir. 1918 udg. H. Bd I
af »Eine Routenaufnahme durch Ostpersien«,
med 9 Kort over hans Rejse i Persien 1906, og
1920 udkommer Bd II af dette Værk med 8
Kortblade.
O. Olufsen.
Hedin, Zelma Karolina Esolinda,
f. Bergnéhr, sv. Skuespillerinde (1827—74),
debuterede 1842 paa Det kgl. Teater i Sthlm og fik
Ansættelse som Skuespillerinde 1845. Hun kom
efterhaanden i stort Ry som en fremragende
Skuespillerinde, navnlig i den finere Komedie,
og til hendes bedste Ydelser paa dette
Omraade fortjener at regnes: Elisabeth i »Doktor
Wespe«, Georgina i »Quäkaren och dansösen«,
Richelieu i »Richelieus första vapenbragd«,
Sofie Arnould i »Jag äter middag hos min mor«,
Fru de Nohan i »Den gifta mannen i staden
och på landet«, Fru Montjoye i »Montjoye«
med flere. Efter et svært Benbrud 1867 blev
hendes Helbred svækket, og hun optraadte
stedse sjældnere, sidste Gang 1871—72.
(A. B. B.). C. B-s.
Hedio, Kaspar, tysk reformert Teolog
(1494—1552), f. i Ettlingen i Baden. 1518, da
han var Præst i Basel, blev han vunden for
Reformationens Sag, og 1520 blev han
Hofpræst hos Kurfyrst Albrecht af Mainz, som
imidlertid viste sig alt andet end venligsindet
over for de Evangeliske. H. blev derfor ikke
længe hos ham, men kom til Strassburg, hvis
Kirke- og Skoleforhold han ordnede, ligesom
han fik indført en organiseret Fattigpleje. Som
Organisator blev han ogsaa andetsteds
benyttet, ligesom han deltog i forsk. kirkelige
Forhandlingsmøder, navnlig i Marburgmødet 1529.
Han havde Interesse for Kirkehistorien og er
derfor bleven kaldt den første protestantiske
Kirkehistoriker. I Strassburg grundlagde han
en Fribolig for teologiske Studenter,
Collegium Wilhelmitanium, som endnu bestaar.
A. Th. J.
Hedlinger [’hætleŋər], Johann Karl,
schweiz. Medaillør (1691—1771), uddannet i
Nancy, Paris og Basel, kaldtes 1718 til Sverige, hvor
han levede 30 Aar, for derefter at arbejde ved
forsk. af Europas Hoffer, for Paven, i
Petrograd og for Frederik II i Berlin. Kaldt til
Sverige af Baron Görtz udførte han en stor,
effektfuld Medaille over Karl XII’s Død 1719, men
efterhaanden blev han enklere i sin
Fremstilling, under Paavirkning fra Antikken, og
hævede derved den sv. Medaillørkunst til et for
den Tid meget højt Standpunkt, idet han
samtidig i sine Portrætmedailler udmærkede sig ved
skarp Karakteristik. Til de bedste af disse
hører »Kejserinde Elisabeth«, »Frederik II« og
»H.’s Selvportræt«; 1728 begyndte han en Suite
Medailler af sv. Konger, der fortsattes af hans
dygtige Elev og Efterfølger som kgl. Medaillør
D. Fehrmann. 1736 udførte H. fl. Arbejder i
Kbhvn, 1744 blev han Hofintendant, men
forlod snart efter Sverige for stedse. H.’s Værker
er udgivne i Kobber, stukne af C. v. Mechel,
Œuvre du chevalier H. (1776), og omfangsrigere
af J. K. Füssli, i Sortekunstblade af J. E. Haid.
Af H.’s bedste Medailler, udførte i Sverige, skal
endvidere nævnes de over N. Tessin (1728),
»Ulrika Eleonoras Død« (1741), »C. E.
Lewenhaupt« (1734) og »Louise Ulrikas Ankomst«
(1744). H. havde mange dygtige Elever, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
