Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedevig - Hedin, Sven Adolf - Hedin, Sven Anders af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endogsaa straks efter Christian V’s
Tronbestigelse til Kbhvn for at virke for hendes
Løsgivelse.
L. L.
Hedin, Sven Adolf, sv. Forf. og
Rigsdagsmand, f. i Bo Sogn i Nerike 23. Apr. 1834, d.
20. Septbr 1905, blev 1851 Student, 1861 fil.
Kand. 1859 begyndte han sin publicistiske
Virksomhed i Bladet »Upsalaposten«, men flyttede
1864 til Sthlm og arbejdede siden ved fl.
liberale Blade der. 1874—76 var han Redaktør af
»Aftonbladet«. 1870—87 (med Undtagelse af
Aarene 1875—76) samt 1890 var H. Medlem
(Liberal) af Rigsdagens andet Kammer for
Sthlm’s By. Som saadan var han Medlem
af en Mængde Udvalg og en af Kammerets
mest glimrende, og betydelige Talere. Som en
af Rigsdagens flittigste Forslagsstillere gjorde
H. et betydningsfuldt Skridt ved sit 1884
indbragte Forslag om Ulykkes- og
Alderdomsforsikring for Arbejdere, hvilket foranledigede en
Rigsdagsskrivelse om Nedsættelse af den
1884—88 sammentrædende Arbejderforsikringskomité,
af hvilken H. var Medlem. Andre
betydningsfulde Forslag af H. var de om saakaldte
ministerielle Sagers Forelæggelse i samlet
Statsraad (1884, 1893), om kirkelige Anliggenders
Forelæggelse for Justitsdepartementet og
Oprettelse af et særligt Undervisningsdepartement
(1884), om et særligt Departement for
Landbrug, Industri og Handel. (1885), om Rigsdagens
Ret til at prøve alle Kongens Overenskomster
med fremmede Magter (1891, 1893), om
Kongens Forpligtelse til m. H. t. saadanne
Overenskomster at høre hele Statsraadet (1893),
m. fl. Ofte har H. rettet sine Angreb mod
Kongens administrative Lovgivningsret. Som Forf.
har han ofte behandlet Foreningen med Norge,
ved hvilke Lejligheder han har ydet norsk
Opfattelse sin Støtte. Han har tillige medvirket
kraftig til den Løsning af Spørgsmaalet om
den litterære Ejendomsret, der fik Udtryk i
Loven af 10. Aug. 1877. Han har bl. a. udgivet:
»Studentmötet i Lund och Köpenhamn 1862«
(1863), »Finsk och lapsk språkundervisning i
Haparanda« (1873), »Franska revolutionens
kvinnor« (1879—80); »Allmän värnepligt och
fritt samhällsskick« (1880); »Om
latinherraväldet« (1883); »Studier i franska revolutionens
historia«, I, »Halsbandsäfventyret« (1890) og
»Ludvig XIV’s tidehvarf« (1895). (Litt.:
Valfrid Spångberg, »A. H.: Tal och Skr«,
I—II [1904 og 1915]; samme, »A. H.,
väktaren och föregångsmannen«).
A. M. D.
Hedin, Sven Anders af, sv.
Opdagelsesrejsende, f. i Sthlm 19. Febr 1865, blev Stud.
i Upsala 1885, cand. phil. 1888 og Dr. phil.
i Halle 1892. Han gjorde 1885—86 en Rejse fra
Baku gennem Persien, som han har skildret i
»Genom Persien, Mesopotamien och Kaukasien«.
1890 deltog han i Kong Oscar II’s Sendelse
til Shah Nasr-ed-din, skildret i »Konung
Oscar’s beskickung til schahen af Persien« (1891)
og fortsatte 1890—91 sin Rejse fra Teheran
gennem Centralasien til Kashgar. Denne Rejse
har han beskrevet i »Genom Khorassan och
Turkistan« (1892). 16. Oktbr 1895 begyndte H.
sin tredje Rejse, med Understøttelse af Kong
Oscar II. fra Orenburg, paa hvilken han
undersøgte en Del af Nord- og Øst-Pamir, drog
derpaa igennem Takla-makan Ørkenen, kortlagde
Floderne Kerija og Tarim, bestemte
Beliggenheden af Lop-nor samt undersøgte Dele af
Tibets Højland.
Han naaede
Peking 2. Marts
1897 og
fortsatte sin
Hjemrejse gennem
Mongoliet og
Sibirien.
Denne Rejse har H.
beskrevet paa
dansk i »En
Færd gennem
Asien« (1898)
samt i en sv.
Udg. 1899
tiltraadte H. atter
i Juni en lang
Rejse til
Centralasien ved
den
transkaspiske Bane
over Byen Osch i Ferghana til den øvre
Tarim-Flod, hvis stærkt bugtede Løb besejledes paa
i en næsten tre Maaneders lang Rejse. Efter
besværlige Rejser Vinter og Sommer med
Termometret svingende mellem + 40° og ÷ 40° C.
gik han til Takla Makan Ørkenen, hvori
interessante Udgravninger foretoges, samt til
Lop-nor, hvorfra Rejsen fortsattes gennem
Tibet i Retning af Lhasa, men kun c. 200 km
fra denne By blev H., der var forklædt,
standset af en betydelig Styrke Tibetanere i
Nærheden af Tengri Nor, hvorefter han drog
igennem det sydlige Tibet, mistede 2 Mand og
næsten alle Lastdyr, og naaede i Decbr 1901
Byen Leh i Ladakh ved den øvre Indusflod.
Fra Len begav H. sig til Indien, hvor han som
Vicekongen, Lord Curzon’s Gæst fik en
glimrende Modtagelse, vendte tilbage til Leh for
derfra 1. Apr. 1902 via Kashgar og Kaspihavet
at rejse tilbage til Sthlm 27. Juni 1902.
Oktbr 1905 drog H. igen af Sted via
Konstantinopel, tyrk. Armenien, Persien, Seistan og
Belutshistan til Indien for herfra at begive sig
til Tibet; men da den eng. Regering ikke
ønskede at give nogen Adgang til Tibet fra
Indien, benyttedes Leh som Udgangspunkt. H.
brød, i Aug. 1906 op herfra med en Karavane
paa 25 Indfødte og 127 Ponier og Muldyr, der
undervejs, navnlig i 5—6000 m høje Passer,
fornyedes med Yakokser og Faar. Efter et
halvt Aars Forløb naaedes Shigatse ved
Bramaputra, hvor H. modtoges med Velvilje af den
hellige Taschi Lama. Herfra gik Rejsen
igennem delvis ukendte, vilde Bjergegne N. f.
Himalaya og Bramaputra, hvor H. i to Aar,
ofte forklædt, oplevede mange Eventyr og tit
havde Besværligheder med de tibetanske
Myndigheder. Som Hovedresultat af denne Rejse
fastslog H. for den geografiske Verden et nyt
Navn for Bjergene N. f. Bramaputra, nemlig
Transhimalaya. Han berejste her to
hidtil ukendte Provinser i Tibet, berejste Indus
Kilder, samt de øverste Kilder for Sutlej og
 |
| S. A. Hedin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
