Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og anlagt i symmetrisk Stil. Den grænser paa
den ene Side op til Vand, og Træerne, der er
plantede i lige Linier, er Palmer, Akacier m. fl.
Ægypterne forstod at anlægge regelrette
Havebede og Veje, som de ofte indfattede med
kunstig klippede Hække. I de bab. ell. ass. Haver,
c. 2000 Aar f. Kr., var Formen ligesom i de
ægypt. Haver firkantet; hver Side var 130 m
lang, og Haven var anlagt i Terrasser med
Blomsterparterrer, Grotter, Springvand og
Siddepladser; fra den øverste Platform havde
man en smuk Udsigt over Haven og Omegnen.
I de jødiske Haver genfinder vi atter den
firkantede Form. Salomon, der levede 1015 f. Kr.,
var en stor Haveven; hans Have var omgiven
af en høj Mur og indeholdt en Mængde forsk.
Prydplanter og Frugttræer. Kyros den Ældre
(559—529 f. Kr.), Grundlæggeren af det store
pers. Rige, fremmede Frugttrædyrkningen og
lod anlægge Skolehaver ved de Anstalter, hvor
Sønnerne af Rigets Stormænd blev opdragne.
Dareios (521—485 f. Kr.) anlagde skyggefulde
Parkanlæg med Dyrehaver ved Karavanevejene,
for at den Rejsende der kunde finde Skygge og
forsyne sig med Vand. Kyros den Yngre (401 f.
Kr.) skal ogsaa have anlagt lgn. Parkanlæg
med skyggefulde Alleer ell. Lunde af Plataner,
Cypresser og Palmer, i hvilke der var anbragt
Springvand og Udsigtstaarne. I Grækenland
synes der ikke opr. at have været nogen Sans for
Havedyrkning, og først ved Indvandring fra
Ægypten og Lilleasien begyndte Sansen herfor
at vaagne. Det er derfor ret naturligt, at den
Stil, hvori de gr. Haver anlagdes, er den
samme, som ovenfor er omtalt. Firkanten
spillede Hovedrollen; dog benyttedes ved
Udsmykning af mindre Partier ogsaa Ottekanten og
undertiden Cirkelen. Saa vidt man kan se, har
Haverne i Asien og Ægypten altid været privat
Ejendom, men i Grækenland optræder for
første Gang offentlige Haveanlæg. Foruden de
hellige Lunde havde man ogsaa andre offentlige
Haver, bl. hvilke Akademiet, der anlagdes 460
f. Kr., er den mest bekendte. Foruden de brede
Veje, hvor Platon og Epikuros samlede deres
Tilhørere om sig, fandtes smalle Veje med tæt
Beplantning, de saakaldte Filosofgange. I Italien
 |
| Fig. 1. Ægyptisk Have. |
 |
| Fig. 2. Haven ved Laurentium. |
 |
| Fig. 3. Slotshaven i Versailles. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
