Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havedderkopper - Havekalender - Havekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det bageste, Hannerne mangler i
Almindelighed Kønsaabningerne paa 4. og 5.
Benpar, men disse bærer tillige paa 4. Led
af Benparrene 4—7 en Aabning, i hvilken
en særlig Kirtel udmunder; denne Kirtel
danner det Sekret, som klistrer de af Hunnens
Legeme udtrædende Æggemasser sammen til
store Klumper; disse bæres altid af Hannerne
paa det 3. Benpar. Nyreagtige Organer findes
i 2. og 3. Benpar. Hvad der særlig
karakteriserer denne mærkelige Dyregruppe, er
Kroppens overordentlig ringe Størrelse i Forhold
til de meget lange Ben, og vi ser ogsaa, at
mange af de Organer, som i de fleste
Dyregrupper har deres Plads i Kroppen alene, her
mere ell. mindre er rykkede ud i Benene.
H. gennemløber en mere ell. mindre
kompliceret Forvandling. I Alm. er Larverne
udstyrede med 3 Benpar, og hvert Ben bærer som
oftest en mere ell. mindre stærkt udviklet Torn;
den kan navnlig være stærkt udviklet paa 1.
Benpar; den er i saa Fald hul, og i dens Spids
udmunder en Spindekirtel, hvis Sekret stivner
og fæstner de endnu spæde Larver til Hannens
Benpar. Legemet er bredt, fladt og
usegmenteret. Larverne føjer under deres Vækst ny
Legemsafsnit til og faar efterhaanden de
manglende Lemmepar; visse Slægter kommer ud af
Ægget med et højere Lemmeantal end 3 Par.
Ganske ejendommelige Udviklingsforhold findes
hos Slægten Phoxichilidium; Kløerne paa
Larvens to bageste Benpar er nemlig erstattede
med lange bøjelige, piskedannede Traade, med
hvilke de slynger sig om Hydroidpolyppernes
Bægre; senere kaster de disse Traade af,
vandrer ind gennem Polyppernes Bægre og
gennemløber den øvrige Metamorfose inde i disses
Hulrum. Alle H. er yderst træge, langsomme
Dyr, i Alm. af gullige, undertiden af smukt
rosenrøde Farver; Hovedmassen af Formen
kryber om i Kysternes Tangbælte og kommer
næppe uden for dette, andre derimod hører
Dybhavsfaunaen til og træffes kun paa fl. Hundrede
m’s Dybde. Der findes dels plumpe, korte
Former, dels saadanne, hvor Benene udmærker
sig ved en overordentlig Slankhed og Finhed.
Gennemgaaende er de kun af temmelig ringe
Størrelse, men fra Dybhavet, navnlig de
arktiske Have, kendes Former særlig hørende til
Slægten Collossendeis, mellem hvis Benspidser
der er en Afstand paa over 1/2 m, selv om
Kroppen kun er 8 cm lang. Ved Danmarks
Kyster kendes kun c. 6
Arter.
Om H.’s Stilling i
Systemet har man haft de
mest modstridende
Anskuelser, og man har
langtfra endnu opnaaet
Enighed. Dohrn, hvis
Arbejder paa dette
Omraade hører til de
betydeligste, afleder H. fra
Ledormene. De fleste
øvrige Forf. henfører dem
snart til Edderkoppernes
Klasse, snart til
Krebsdyrenes. Andre, som G. O.
Sars, betragter dem som
en Klasse for sig. (Litt.:
Dohrn, »Die
Pantopoden des Golfes von
Neapel. Fauna und Flora
des Golfen von Neapel«
(Leipzig 1881); Hoek, Report on the
Pycnogonidæ. Report Challenger [Bd III, 1881];
G. O. Sars, »Pycnogonidæ, Den norske
Nordhavsekspedition 1876—78« [Hæfte 20, 1891];
Kröyer, »Om Pycnogonidernes Forvandling«
[»Naturh. Tidsskr.«, Bd III, 1840, S. 299];
»Bidrag til Kundskab om Pycnogoniderne«,
»Naturhistorisk Tidsskr.« [2. Rk., I, 1844]; H. J.
Hansen, »Fortegnelse over de i de danske
Have fundne Pycnogonider« [Kröyer’s Tidsskr.,
3. Rk., 14. Bd]; Meinert, »Pycnogonidæ,
Den danske Ingolf-Ekspedition« [Bd 3 Nr. 1,
1898]).
C. W.-L.
 |
| Havedderkop. Han set fra Bugsiden. 1—7 Lemmer, 3 æguæreade; s Snabel; ab Bagkrop. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
