Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haseled - Hasenauer, Karl von - Hasenclever, Johann Peter - Hasenclever, Robert - Hasenclever, Wilhelm - Hasenfuss - Hasenpot - Hasestilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyret skal beskrives ell. vurderes paa
Grundlag af Eksteriøret. Navnlig efterses, om Hasen
er ren og tør, ɔ: om der er sygelige
Bennydannelser (Spat) og (ell.) en sygelig Forøgelse
af Ledvædsken ell. Fortykkelse af
Baandapparatet, ligesom ogsaa Hasens Styrke (Bredde
baade oventil, nedentil, forfra og fra Siden)
samt Hasebøjningen og Hasernes
indbyrdes Stilling (se
Hasestilling) bedømmes under tilbørlig Hensyntagen
til Dyrets Størrelse, Alder, Race og det Brug,
man agter at gøre af det.
H. G.
Hasenauer [’ha.zəna^uəer], Karl von,
Friherre, østerr. Arkitekt, f. 20. Juli 1833 i Wien,
d. 4. Jan. 1894 smst., uddannedes i
Braunschweig og Wien samt paa Rejser; ved
Konkurrencen om Façaden til Domkirken i Firenze
vandt han 2. Pris. Sammen med den berømte
Semper byggede han i Wien Hofmuseerne
(1872—91) og Burgteateret (1888) samt paabegyndte
Opførelsen af den kejserlige Borg. Alene
byggede han en Rk. Landsteder i Wien’s Omegn og
i selve Wien bl. a. Palais Lützow, Bygningerne
ved Udstillingen 1873 og et Slot for Kejserinden
i Thiergarten ved Lainz. Under Paavirkning af i
Semper arbejdede H. helst med den ital.
Renaissancestils Elementer; han yndede rige
Dekorationer.
(E. S.). C. A. J.
Hasenclever [’ha.zənkle.fər], Johann
Peter, tysk Genremaler, f. 18. Maj 1810 i
Remscheid, d. 16. Decbr 1853 i Düsseldorf, Elev af
Düsseldorf-Akademiet (under Schadow), ogsaa
uddannet i München. H.’s Malerier danner det
særlig humoristiske Element i
Düsseldorf-Kunsten. Han begyndte med »Nysende Mand« og
fik snart sit Yndlingsemne i Kortum’s komiske
Digt »Jobsiaden«, hvis Helt han fremstiller i
alskens Situationer: »Jobs vendende hjem som
Student« (1837), »Jobs til Eksamen« (1840,
Münchens ny Pinakotek), »Jobs som Skolemester«
(1846, i Ravené’s Gal. i Berlin, der desuden ejer
andre af H.’s Jobs-Billeder). — De ofte
reproducerede Arbejder i Berlins Nationalgaleri,
begge fra 1843, »Vinprøven« og »Læsekabinet«,
viser hans Evne til at tage
Spidsborgertilværelser paa Kornet. H. malede mange Portrætter
(Freiligrath i Berlins Nationalgaleri).
A. Hk.
Hasenclever [’ha.zənkle.fər], Robert, tysk
Ingeniør-Kemiker og Fabriksleder, f. 1841, d.
1902. H.’s Livsarbejde har navnlig omfattet
Udviklingen af den store kemiske Fabrik
»Rhenania« ved Aachen, hvis mangeaarige
Generaldirektør han var, og som han bragte frem til at
være et af de ledende Foretagender indenfor
den tyske kemiske Storindustri. Af Opgaver af
tekn. Art, med hvis Løsning han har
beskæftiget sig, maa i første Række nævnes
Konstruktionen af »Hasenclever-Ovnen«, der gjorde
Epoke indenfor Zinkudvindingen ved at
muliggøre en fuldstændig Afristning af Zinkblenden
under samtidig Udnyttelse af den dannede
Svovlsyrling til Svovlsyrefremstilling; mindes
bør ogsaa hans aarelange, energiske om end i
Længden haabløse Kamp for at holde
Leblanc-Soda-Processen oppe imod den
voksende Konkurrence fra Solvay-Metoden, hvor
navnlig »Rhenania«’s Udnyttelse af alle
Biprodukter var mønsterværdig. H. har indenfor
Klorindustrien gjort sig fortjent ved yderligere
at udvikle Deacon-Processen, saa at denne i en
Aarrække kunde hævde sig imod de nyere
elektrolytiske Metoder. Den uorganisk-kemiske
Storindustri var i det hele taget H.’s særlige
Omraade, og han maa siges at være en af de
betydeligste Personligheder indenfor denne Gren
af Teknikken.
Carl J.
Hasenclever [’ha.zənkle.fər], Wilhelm,
tysk Socialdemokrat (1837—89), var opr.
Garver, men blev 1862—63 Redaktør af et Blad i
Westfalen. Han sluttede sig tidlig til de
Lassalle’ske Socialdemokrater og blev 1868
Kasserer og 1871 Formand for den tyske
Arbejderforening samt ledede dens Blad, »Neuer
Socialdemokrat«. Efter Sammensmeltningen 1875 med
den anden Retning under Bebel og Liebknecht
blev han Formand for det samlede Parti og
udgav med den sidstnævnte 1876—78 Bladet
»Vorwärts«. 1869—70 var han Medlem af den
nordtyske og siden 1877 af den tyske Rigsdag,
indtil han 1887 blev sindssyg.
E. E.
Hasenfuss [’ha.zənfus], se Dasypodius.
Hasenpot [’hazənpåt] (lett. Aisputte), By
i Letland, det tidligere russ. Guv. Kurland, 40
km NØ. f. Libau, har en luthersk og en
rom.-kat. Kirke og c. 3500 Indb. H. er grundlagt i
13. Aarh.
G. Ht.
Hasestilling. Den regelmæssige H. hos
Hesten er sædvanlig saaledes, at Afstanden mellem
Hasespidserne er 1/3—1/4 af Afstanden mellem
Knæledene, og saaledes at Hasespidserne
vender lige bagud. Staar Haserne nærmere ved ell.
fjernere fra hinanden end antydet, siges H. at
være henh. snæver og vid. I første Tilfælde
er Krydset gerne smalt, i sidste bredt. Vender
Haserne mod hinanden, er Hesten kohaset,
viser de udad, siges Hesten at være
hjulbenet bagtil. Den kohasede Stilling er
oftest en Følge af, at Krydset er spidst ɔ: mangler
Bredde bagtil, men kan dog ogsaa træffes, selv
om Krydset er bredt (ses f. Eks. som
Raceejendommelighed hos Clydesdale-Hesten).
Vidhasede og kroghasede Heste bliver ofte tillige
hjulbenede. Snævertstillede Haser og
Kohasethed regnes altid for Mangler ved Bygningen;
den vidhasede Stilling lastes kun hos
Luksushesten, fordi den der bryder Harmonien i
Bygningen; men naar Aarsagen er en god
Krydsbredde, tyder det snarest paa Styrke af
Bagparten. Den hjulbenede Stilling tyder paa en
Slappelse i Haseledets Baandapparat ell. paa
Skævhed i Ledfladerne og maa ligesom den
kohasede Stilling, der ogsaa hyppig er forbundet
med Skævhed i Ledfladerne, bedømmes ret
strengt, fordi Trykket paa Ledfladerne under
saadanne Forhold bliver ulige fordelt, og
derved enkelte Dele af Ledfladerne let udsættes for
at tage Skade, ligesom ogsaa enkelte Dele af
Ledets Baandapparat let bliver strammet saa
stærkt, at de kan blive overanstrengte. En Fejl
ved H., som dog er værre end den kohasede
Stilling, er den kalvehasede Stilling;
denne kendes paa, at Underlaar og Bagfod med
hinanden danner en Vinkel, hvis Toppunkt
peger indad mod Hestens Længdemidtplan, at
altsaa Hasen har ligesom et Knæk efter
Sidefladen. Fejlen er analog med den ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
