Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hasdrubal - Hase - Hase, Karl August von - Hase, Karl Benedikt - Hasebroek, Johannes Petrus - Hasebøjning - Haseled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kort efter dræbte han sig selv ved Gift for at
undgaa Pøbelens Forbitrelse.
4) Karthagernes Fører under den 3. puniske
Krig bar ogsaa Navnet H. Han bibragte
Romerne adskillige Nederlag, men blev til sidst
indesluttet i Karthago, hvor han behandlede de
rom. Krigsfanger med stor Grusomhed. Da
Romerne stormede Byen, trak han sig tilbage til
Borgen, men til sidst svigtede han sine
Landsmænd, flygtede til Romerne og bad om Naade.
Hans Hustru myrdede sine Børn for hans Øjne
og kastede sig selv i Ilden. H. døde i
Fangenskab i Italien.
H. H. R.
Hase, se Hassel.
Hase [’ha.zə], Karl August von, tysk
Kirkehistoriker, f. 25. Aug. 1800 i Steinbach
(Sachsen), d. 3. Jan. 1890 i Jena. H. studerede
i Leipzig, men blev forvist derfra for Deltagelse
i Studenterpolitikken, gik saa til Erlangen,
deltog ogsaa her i »Burschenschafts«-politikken,
hvorfor han blev anklaget og maatte sidde 10
Maaneder i Fængselet paa Fæstningen
Hohenasperg. 1829 blev han Privatdocent i Leipzig,
1830 teologisk Prof. i Jena, 1883 nedlagde han
p. Gr. a. Alderdom sit Professorat. H. udfoldede
en omfattende kirkehistorisk
Forfattervirksomhed, til næsten alle Kirkehistoriens Egne havde
han et Førstehaandskendskab, og han havde
en stor Evne til at forstaa forsk. Standpunkter.
Af hans Produktion maa særlig fremhæves:
»Hutterus redivivus, oder Dogmatik der
evangelischen lutherischen Kirche«, 1828, 13. Opl.
1888; oversat paa Dansk af Listov 1841), »Das
Leben Jesu« (1829. 5. Opl. 1865),
»Kirchengeschichte« (1834, 11. Opl. 1886; oversat paa Dansk
af L. R. Petersen og F. W. L. Oehlenschläger
1843), »Kirchengeschichte auf der Grundlage
akademischer Vorlesungen« (1885 ff.). Hans
Selvbiografi: »Ideale und Irrthümer,
Jugenderinnerungen« (1872, 2. Opl. 1873).
L. M.
Hase [’ha.zə], Karl Benedikt, klassisk
Filolog (1780—1864), f. i Thüringen, siden 1801
bosat i Paris, hvor han blev Konservator ved
Biblioteket og Prof. ved Univ. Hans Studier gik
mest i Retning af den senere gr. Litt. Af
Niebuhr blev han knyttet til Udgivelsen af de
byzantinske Historikere og besørgede en Udgave
af Leo Diaconus (Bonn 1828); endvidere udgav
han Lydus’ De magistratibus Romanorum
(Paris 1812) og De ostentis (Paris 1824). Endelig
undfangede han Planen til den ny Bearbejdelse
af Stephanus’ Thesaurus græcæ linguæ og
ledede Udgivelsen af det store Værk (Paris
1831—65) til sin Død. Som Forstander for
Biblioteket i Paris udmærkede han sig ved Liberalitet
og virksom Interesse for ardres Studier.
A. B. D.
Hasebroek [’hasəbru.k], Johannes
Petrus, nederlandsk Forf., f. 1812 i Leyden,
hvor han studerede Teologi, d. 1896. 1836 blev
han Præst i Heiloo, forflyttedes senere til
Breda, Middelburg og Amsterdam og nedlagde 1883
sit Embede. Han oversatte og udgav Thomas à
Kempis: »De navolging van Christus« (1844 og
1885), ligesom han 1881 udgav en saakaldt
Thomas-Kalender ell. »Spreuken voor elken dag
des jaars uit Thomas à Kempis’: Imitatio
Christi«. H. er Forf. til en Mængde Digtsamlinger
og større poetiske Værker, saasom: »Poezij«
(1836), »Waarheid en dromen door Jonathan«
(1840, 7. Udg. 1887), »Windekelken«, Digte
(1859), »Studien en schetsen« (1860), »Dicht en
ondicht« (1874, 2 Dele), »Sneeuwklokjes« (1878),
»Winterbloemen« (1879), »De Alpenhorens«
(1885), »Vesper Poëzie in den avond des levens«
(1887). Endvidere udgav han »De kompleete
dichtwerken van Da Costa« (1869—72). Ogsaa
en Samling humoristiske Skitser skyldes ham.
A. I.
Hasebøjning, Størrelsen af Haseledvinkelen.
Hasen (hos Heste) siges at være velbøjet,
naar Vinkelen mellem Underlaar og Bagfod er
c. 140—150°; er den iøjnefaldende mindre
(spidsere), siges Hesten at være kroghaset;
dersom den omvendt er paafaldende mere stump
(aaben), kaldes Hesten rethaset. Naar
Hasen er kroget, er Underlaaret altid langt, og
Koderne sædvanlig velstillede; hvis Hasen er
ret, er som Regel Underlaaret kort ell. Koderne
gennemtrædende, ell. begge Dele er Tilfældet.
Dog træffes hos den trænede Væddeløber en ret
Has som Følge af en fremtrædende stærk
Spænding i Baglemmets Strækkemuskler (»falsk
rethaset«). Ved Bedømmelsen af H. maa der
altid tages Hensyn til Racen og det Brug, der
skal gøres af Hesten. For den alm. Luksushests
(Køre- og Ridehestens) Vedk. fordres en
velbøjet Has, fordi en saadan betinger Lethed og
Fjederkraft; men da disse Egenskaber kun
opnaas ved en Brydning af den Kraft, der
udvikles af Baglemmets Muskler, naar Hesten
skyder fra, da med andre Ord Bevægelsen ikke
kan blive let og fjedrende, uden at der sker et
vist Kraftspild, vil man ikke betragte det som en
Fejl, naar den svære Trækhests Has er noget
ret navnlig ikke, naar Hesten udelukkende skal
udføre Markarbejde. Derimod vil en udtalt
ret Has ogsaa være ildeset hos Arbejdshesten,
især naar Koderne er meget gennemtrædende,
og naar Hesten ogsaa skal anvendes til Arbejde
paa haard Bund. En kroget Has regnes altid
for en Skønhedsfejl og iagttages ofte hos
primitive Hesteracer ell. hos Heste af blandet
Herkomst. Da den forholdsvis spidse
Hasevinkel betinger en Forøgelse af Haseledets
Fjederkraft, vil den kroghasede Hest sædvanlig være
en god Springer. Men jo mere fremtrædende
Hasevinkelen er, des større Fordringer maa
der stilles til Hasens Bredde og til Kvaliteten
af Baandapparatet, der strækker sig mellem
Haseleds- (Fodrods-) Knoglerne.
H. G.
Haseled kaldes hos Hovdyrene den
Ledforbindelse, der findes mellem Underlaaret og
Bagfoden og svarer til Fodledet hos Mennesket (se
Fod). P. Gr. a. H.’s meget sammensatte
Bygning (H. bestaar af 4 over hverandre lejrede
Afdelinger, inden for hvilke der atter er fl.
mindre Ledforbindelser) samt det Tryk og den
Stramning, som dets LedfLader og Ledbaand er
udsatte for under Dyrets Bevægelser, tager H.
hyppig Skade ved Overanstrengelse, og da et
i en ell. anden Retning sygeligt H. ikke blot
nedsætter Dyrets (især Hestens) Brugs- og
Handelsværdi, men ogsaa dets Avlsværdi, fordi
Dispositionen til Lidelsen (en ell. anden Mangel
ved H.) ofte er arvelig, gøres H. til Genstand
for en særlig omhyggelig Undersøgelse, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
