Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelssprog - Handelsstatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omraade talte Sprog. Saaledes er Italiensk H.
i de østlige, Fransk i de vestlige
Middelhavslande. Langt den største Bet. og Udbredelse
har dog det eng. Sprog som H., som
internationalt Meddelelsesmiddel for Handel og Søfart
i alle Verdensdele.
(C. V. S.). Ch. V. N.
Handelsstatistik. Efter sit Begreb dækker
Ordet H. mere, end der efter alm. Sprogbrug
lægges ind deri, nemlig talmæssigt at fremstille
Vareind- og Vareudførselen over et Lands
Grænser, altsaa alene at være en Statistik over
et Lands udenlandske Vareomsætning. H. har
ogsaa m. H. t. den indenlandske
Omsætning betydningsfulde Opgaver at løse; nævnes
skal f. Eks. Statistikken over
Omsætningsvirksomhedernes Antal og Størrelse (Engros- og
Detailhandel, Stormagasiner, Brugsforeninger,
Markeds- og Torvehandel o. s. v.),
Omsætningens Mængde og Værdi og Udbyttet heraf
(Omfanget af særlige Former for Varehandel: H.
paa Afbetaling, Gadehandel o. s. v.). Saadanne
Undersøgelser vilde, naar de blev gentagne
med passende Mellemrum, yde værdifulde
Bidrag til Forstaaelsen af den alm. økonomiske
Udvikling, men saavel herhjemme som
andetsteds foreligger der paa H.’s Omraade kun
spredte og ufuldstændige Oplysninger om den
indenrigske Vareomsætning; dog kan der f. Eks.
peges paa Statistikken over Brugsforeningerne
og deres Omsætning. En Del handelstatistiske
Data kan udledes af Erhvervsstatistiken (f. Eks.
Antallet af selvstændige Handlende, hvilket
omtr. maa svare til Antallet af
Handelsvirksomheder) ell. af Transportstatistikken, hvoraf
fremgaar, hvor store Varemængder, der er ført
ad de forsk. Banestrækninger, ind- ell.
udladede i de forsk. Havne o. l., men Savnet af
en alm. H. for den indenrigske Handel er ikke
afhjulpet hermed.
En H. over den udenlandske
Vareomsætning foreligger derimod fra saa godt
som alle civiliserede Lande, naar ikke
Krigsforhold e. l. har umuliggjort dens Fremkomst.
Tyrkiet var den eneste af de tidligere europ.
Stater, der ingen H. førte. Materialet til en H.
fremkommer nemlig uden særlig Vanskelighed
gennem den Kontrol, der af Hensyn til
Varefortoldningen, Sundhedspolitiet, Ind- og
Udførselsforbud føres med Vareomsætningen over
Landegrænserne, og desuden er der allerede fra
Merkantilismens Tid blevet lagt Vægt paa at føre
en saadan H., idet denne er et væsentlig Bidrag
til Kendskabet af det paagældende
Statssamfunds økonomiske Forhold, dets Frem- ell.
Tilbagegang i »Velstand«, og ofte er det
nødvendige Grundlag for Traktatforhandlinger
mellem Landene en Vejledning i den alm.
Handelspolitik og i Handelsdispositioner over
for Udlandet, saavel som m. H. t. den
udenlandske Konkurrences Bet. for Landets forsk.
Industrier. Aldrig har vel H. spillet en saadan
Rolle som under Verdenskrigen og i Aarene
efter denne, da det internationale
Handelssamkvem igen skulde bringes i Gang.
M. H. t. Principperne for H.’s Udarbejdelse
er der en Del Forskelligheder mellem Landene,
ligesaavel som den i Henseende til Nøjagtighed og
Fuldstændighed ikke er naaet lige vidt overalt.
H. bør naturlig omfatte alle Varer, der af
vedk. Land sælges til Udlandet eller
købes fra Udlandet. Varer, der kun i
Transportøjemed kommer inden for et Lands
Grænser (gennemgaaende Jernbaneforsendelser;
Gods, der i en Havn omlades fra Skib til Skib
ell. blot følger med et Skib uden at udlosses)
hører derfor ikke med i Opgørelsen af et
Lands Handelsomsætning, der paa den anden
Side bør omfatte alle Varer, der købes for at
forbruges i Landet, for at omarbejdes,
ompakkes e. l. og derefter evt. udføres, ell. for at
genudføres i samme Stand, som de er købte.
Den toldmæssige Behandling, Varerne
undergaar ved Ankomsten til Landet, kan ikke være
afgørende for den statistiske Behandling;
Varer, der indgaar i Frihavn, Frilager, paa
Kreditoplag, mod Reservering af Told e. l.
hører alle med i Statistikken, hvis de er egl.
Handelsvarer, købt af vedk. Land. At der i
Praksis kan frembyde sig Vanskeligheder
saavel for den rette Begrænsning som for
Fuldstændigheden af Opgørelsen bør naturligvis
haves i Erindring, og ligesaa at man ved
Sammenstillinger fra Land til Land ell. Aar til Aar
af H.’s Tal maa være klar over, om de samme
Principper er anvendt. Ved Opgørelsen skelnes
der naturligt i Udførselen, mellem Varer af
Landets egen Produktion og fremmede Varer
og i Indførselen mellem Varer til Landets
Forbrug og Varer til Genudførsel. Den
samlede Omsætning betegnes som Landets
Generalhandel i Modsætning til
Specialhandel, der kun omfatter Udførselen af egne
Produkter (derunder omdannede Produkter:
Klæde af indført Garn, renset Frø o. s. v.), og
Indførsel til Forbrug, der dog i Alm. kun lader
sig opgøre ved fra den samlede Indførsel af
hver Vare at fradrage Udførselen af fremmede
Varer af samme Art. Vareomsætningen opgøres
sædvanlig baade efter Mængde og efter Værdi.
Mængden angives efter Vægt, da Varerne
ofte fortoldes efter Vægt, undtagelsesvis i
Stykketal (levende Dyr, Automobiler e. l.),
Kubikmaal (Trælast) ell. a. Af største Bet. for
H.’s praktiske Anvendelighed er en stærkt
detailleret Vareinddeling, som dog paa den anden
Side maa begrænses paa passende Maade, hvis
ikke der skal paalægges Vareforsenderne for
stor Ulejlighed for Statistikkens Skyld.
Toldtariffen maa være Grundlaget for den statistiske
Varefortegnelse, men selv hvor Positionernes
Antal i Tariffen (i Danmark 301) er stort,
kræver H. en yderligere Deling særlig for de
toldfri Varers Vedk. Frø er saaledes en
Toldposition i den danske Tarif, men inddeles i c. 40
Numre i Varefortegnelsen; først med en
saadan specificeret Inddeling faar Tallene Bet.
for Frøhandelens Praktikere. Den danske
Vareinddeling har i alt c. 1500 Varenumre, den
tyske og den svenske f. Eks. c. 2000.
Ansættelsen af Varernes Værdi har altid
voldt Vanskelighed. Man er herved f. Eks.
gaaet den Vej fra Sagkyndige paa de forsk.
Varebranchers Omraade at faa opgivet
Gennemsnitspriser, hvorefter Værdien af de i et Aar
omsatte Varemængder da beregnedes; nogle
Steder har der været nedsat særlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
