Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsskoler - Handelssprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er dog tit organiseret med et vist officielt
Præg og har ofte et meget praktisk Tilsnit:
Vinduespyntning, Indpakning, praktisk
Varekundskab o. l. Sjældnere forekommer denne
Uddannelse efter udstaaet Læretid f. Eks. for
Landlærlinge, der dog ogsaa nu herhjemme
kan faa deres Uddannelse i en Oplandsskole
med Undervisning een Dag om Ugen i
nærmeste Købstad. En Overgangsform er vor
etaarige Dagskole, der baade giver
Undervisning til unge Mennesker, inden de gaar i
Praksis, og virker som en egl. Medhjælper skole
ved at give Undervisning til dem, der har
været i Praksis. Saadanne Skoler findes i
Aalborg, Aarhus, Kbhvn, Nykøbing F., Odense og
Rønne. Læseplanen omfatter foruden de
allerede nævnte Fag: Handelshistorie,
Nationaløkonomi, Samfundskundskab og Varekundskab.
De drives som Fællesskoler med offentlig
Støtte enten af Handelsorganisationer ell. af
Private. Tilsvarende lavere H. findes under
forsk. Former i de fleste Lande; som Led af
andre Skoler forekommer de i de tyske
Handelsrealschulen, der er ret alm. i
Bayern.
Højere H. betegnes ofte i Udlandet som
Handelsakademier,
Handelsgymnasier. De findes undertiden som en særlig
Linie ved højere Almenskoler som f. Eks. den
treaarige section commerciale ved de belgiske
Atheneer; i Alm. er de organiseret som
selvstændige Skoler; der er to Hovedtyper. I
Østerrig har man fireaarige
»Handelsakademien«, i de nordiske Lande toaarige
Handelsgymnasier. Forskellen er den Alder og de
Forkundskaber, Eleverne har ved Indtrædelsen i
Skolerne; i Østerrig er Eleverne yngre, naar
de begynder, og Handelsakademiet maa derfor
ogsaa give Undervisning i Fag, som man
heroppe kan se bort fra, fordi Eleverne først
optages efter bestaaet Realeksamen; fælles for
begge Typer er, at de paa kommercielt
Grundlag fører Eleverne frem til samme, om ikke
større Modenhed, som de alm. Gymnasier.
Fagene er væsentlig de samme som i den etaarige
Dagskole, dog gerne 3 ell. fl. fremmede Sprog;
det er Omfanget og Maaden, de doceres paa,
der danner Forskellen. Sverige har i Øjeblikket
7 Handelsgymnasier, deraf er Göteborg
Handelsinstitut (oprettet 1826) og Frans Schartau’s
Handelsinstitut i Sthlm (oprettet 1866) meget
store; den stedlige Handelsstand viser dem
megen Interesse; de har betydelig Statsstøtte
og er underkastet Statstilsyn. I Norge er den
største og ældste Kria Handelsgymnasium
(oprettet 1875), der er en kommunal Skole; endvidere
findes der saadanne Skoler i Bergen,
Trondhjem og et Par andre Byer. I Danmark har
vi kun Niels Brock’s Handelsskole,
der er oprettet 1888 paa Initiativ af C. F.
Tietgen for de Penge, Storkøbmanden Niels Brock
(d. 1802) efterlod sig til dette Øjemed. Den
havde sin egen Bygning paa Hjørnet af Skt
Annæ Plads og Ny Toldbodgade og omfattede
opr. en Drengeskole og en højere H. I 1908
overflyttedes den til Købmandsskolen, hvorefter
Drengeskolen ophævedes. Den ejes af
Grosserer-Societetet og drives med Understøttelse af
det og Staten af Foreningen til unge
Handelsmænds Uddannelse. Den adskiller sig fra
norske og sv. toaarige Skoler ved at give en
fyldigere Undervisning i Fag som Historie,
Retslære og Økonomi. Ved kgl. Anordning af 24.
Jan. 1916 har dens Dimittenter faaet Adgang
til gennem en Tillægsprøve i visse Fag at blive
Studenter. Den har som tilsvarende Skoler i
andre Lande en etaarig Klasse for Studenter
(Abiturientenklasse).
Handelshøjskoler svarer for
Handelens Vedk. til, hvad Landbohøjskoler og
polytekniske Læreanstalter er for de andre Erhverv.
Undervisningen foregaar som ved
Universiteterne i Forelæsningsform og er baseret paa det
fri Studium. Hovedfagene er Nationaløkonomi,
Retslære, Bank-, Forsikrings-, Transportvæsen
og Skibsfart, fremmede Sprog, Geografi,
Handelshistorie og Varekundskab samt enkelte
andre spec. Fag under Hensyntagen til stedlige
Forhold. Det er tit store Læreanstalter, der er
rigt udstyret med Læremidler. Ofte skylder de
en stor Dotation deres Oprindelse, men støttes
iøvrigt af Handelsstanden og Staten. Den
ældste er Institut supérieur de commerce i
Antwerpen (oprettet 1852); de findes nu under
forsk. Navne i de fleste Lande; stærkest
repræsenteret og mest udpræget er de i Tyskland,
hvor der findes Handelshochschulen
i en Rk. større Byer med Berlin og Leipzig i
Spidsen; Adgangsbetingelsen er her, at man
enten er Student ell. har en Uddannelse, der
paa det nærmeste svarer til vor Realeksamen,
og desuden har været mindst et Par Aar i
Praksis. Studiet kan afsluttes med en Eksamen
(Diplomprüfung); ved dem uddannes
tillige Handelslærere. Sverige har en
Handelshögskola i Sthlm og er godt paa Vej til at
faa en i Göteborg; i Norge er der indsamlet
store Midler til en Handelshøjskole i Bergen.
Foruden som selvstændige Læreanstalter findes
de som særlige Handelsfakulteter ved
Universiteterne, saaledes navnlig i Belgien og Schweiz,
ogsaa f. Eks. ved Universitetet i London.
Herhjemme har vi kun et svagt Tilløb i den
Retning i den Handelshøjskole-Afdeling, der findes
ved Købmandsskolen i Kbhvn, hvor der holdes
Forelæsninger om Aftenen over Emner fra de
Fag, der doceres ved Handelshøjskolerne; paa
den Maade
(Handelshochschulkurse) er man ogsaa begyndt f. Eks. i
Königsberg og Göteborg for senere at indrette
fuldstændige Handelshøjskoler.
Den største danske H. er
Købmandsskolen i Kbhvn; den drives af Foreningen
til unge Handelsmænds Uddannelse og
omfatter Aftenskole med Lærlingeskole og valgfri
Fag, Ekspeditriceskole, etaarig Dagskole og
Handelshøjskole-Afdeling, foruden at den
driver Niels Brock’s H.; i dens forsk. Afdelinger
og Filialer ude i Byen har den c. 4300 Elever.
Den næststørste danske H. er den jydske
Handelshøjskole i Aarhus, der
væsentlig er en etaarig Dagskole.
Marius Vibæk.
Handelssprog. Saaledes kaldes et Sprog,
der for et større Landomraade bruges som
fælles Sprog i den internationale Handel,
uafhængig af de i de enkelte Lande inden for dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
