Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammershøj, Vilhelm - Hammerskaft - Hammerskæl - Hammerslag - Hammersmith - Hammerstein, Ernst, Friherre v. - Hammerstein, Hans, Friherre - Hammerstein, Wilhelm,Friherre v. - Hammerum (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de perspektivisk sammenløbende Linier af
Vægge og Møbler, fordi de stillede de
allerstrengeste Krav til harmonisk og ligevægtig
Afvejen; og han traf altid Harmonien paa et
Haar, ogsaa i Billedets Forhold til Rammens
Begrænsning. Det vil aldrig i hans Billeder
være muligt at forrykke en Linie blot en cm
uden at skade Rytmen. Derfor har man Ret til
at regne hans Stuer og Arkitekturbilleder for
det nøjagtigste Udtryk for hans kunstneriske
Væsen; thi i dem kan de lige Linier herske.
Ingen Arkitekturmaler har finere og nøjagtigere
end han formaaet at træffe Bygningsleddenes
rette Maal; alle Vinduerne i hans Bygninger
synes at gøre disse ædlere ved deres
Proportioner. Vistnok hænger det sammen med hele
Arten af hans kunstneriske Natur, at han i sine
Figurbilleder skyede al stærk Bevægelse og
alt dramatisk i den Grad, at der selv i hans
Gruppebilleder hersker absolut Tavshed. Dette
skyldes næppe Fordom, men al »Uro« laa uden
for ham; faa har vel personlig været mere
tilbageholdne og tavse, end han selv var det.
Beslægtet med denne Trang til Stilhed er hans
Sky for udprægede Farver; til Gengæld havde
han en ganske ualmindelig fin og sikker Sans
for Aftoningen mellem det lysere og det
mørkere (»Valørerne«). De udprægede Farver
paavirkede ham næppe stærkt, men det beror paa
en Misforstaaelse, naar han er blevet beskyldt
for at være »farveblind«. Derimod var han
vistnok nøget nærsynet, hvilket trolig har haft
nogen Indflydelse paa hans Friluftsbilleder,
hvilket dog ikke maa opfattes som nogen
nedsættende Bemærkning. H. var den stilfærdigste
af alle stilfærdige danske Malere, dansk til sit
inderste Væsen og nærmere i Slægt med de
ældre danske Traditioner end hans
Jævnaldrende. 1909 valgte Akademiet ham til Medlem
af sin Plenarforsamling, 1910 blev han Medlem
af Akademiraadet. I sine sidste Aar vandt han
et betydeligt By i Udlandet: Sverige, Tyskland,
England især. Paa Verdensudstillingen i Rom
1911 fik han den ene af de 5 Hovedpræmier
paa 10000 Lire. Han hører i sine ypperste
Billeder til Verdens store Kunstnere. (Litt.:
Bramsen, »V. H.« [Kbhvn 1918]).
P. J.
Hammerskaft er i Skovbruget Navn paa et
bestemt Sortiment af Hasselstammer: rette,
jævnføre, fejlfri Stammestykker, indtil 1—2 m
lange og med mindst 4 cm Tværmaal i den
tynde Ende. H. bruges især ved Kryolitbrudene
i Grønland og paa de store Maskinværksteder.
C. V. P.
Hammerskæl, Affald, som navnlig ved
Smedning løsner, sig fra glødende Metaller, og
som bestaar af Metalilte; Kobberhammerskæl
bestaar væsentlig af Kobberilte,
Jernhammerskæl (Glødspaan) af Jernmellemilte. Sidstnævnte
anvendes som Iltningsmiddel ved Jernets
Ferskning og Adoucering, desuden i
Pulverform som Pudsemiddel for Jern og Staal,
navnlig blanke Vaaben og Geværløb, til Kit for
Vandbeholdere o. s. v.
(F. W.). E. Su.
Hammerslag. I dansk Ret udtrykkes i
Reglen Antagelsen (med ell. uden Forbehold)
af et paa en Auktion gjort Bud og dermed
Auktionens Afslutning ved et Slag med en Hammer.
Ved frivillige Auktioner over rørlige Ting maa
H. i Alm. bevirke, at Ejendomsretten over den
paagældende Ting dermed overføres til
Køberen, medens det ved frivillig Auktion over fast
Ejendom i Reglen kun vil betegne Afslutningen
af Købekontrakt, saaledes at selve
Ejendomsretten først overføres ved Udstedelsen af
Auktionsskøde. Ved Tvangsauktion afsluttes
Retsforfølgningen ved H., hvorfor H. her baade
m. H. t. fast Ejendom og Løsøre antages at
bevirke selve Ejendomsrettens Overgang fra
Rekvisitus til Køberen. I øvrigt beror H.’s
Virkninger i det enkelte først og fremmest paa
Auktionskonditionernes Indhold. Jfr Auktion.
(Litt.: Munch-Petersen, »Civilproces III,
Læren om Tvangsfuldbyrdelse« [Kbhvn 1915]).
E. T.
Hammersmith [’häməsmiþ] Kvarter
(borough) i det vestlige London. (1918) 114952 Indb.
Hammerstein [’hamər∫ta^in], Ernst,
Friherre v., preuss. Minister (1827—1914), gjorde
før 1866 Tjeneste i det hannoveranske
Ministerium (en Slægtning var 1862—65
Indenrigsminister sammen med Windthorst), men hengav sig
derefter til Styrelsen af sine store Godser. 1867
var han Medlem af den nordtyske Rigsdag og
stemte mod den ny Forbundsforfatning tillige
med de andre Welfere. 1885 overtog han dog
Stillingen som Landraad, blev 1888
»Landesdirektor« for Prov. Hannover og tog 1892
væsentlig Del i Ordningen af Forholdet mellem
Hertugen af Cumberland og den preuss.
Regering. Novbr 1894 til Maj 1901 var han Preuss.
Landbrugsminister.
E. E.
Hammerstein [’hamər∫ta^in], Hans, Friherre,
preuss. Minister (1843—1905), var 1877—84
Kredsdirektør i Mühlhausen i Elsass og blev
derefter Distriktspræsident i Metz, indtil han
Maj 1901 blev preuss. Indenrigsminister. Som
saadan forsvarede han med Styrke
Bestræbelserne for en tysk Bebyggelse i Posen.
E. E.
Hammerstein [’hamər∫ta^in], Wilhelm,
Friherre v., tysk Politiker (1838—1904), arvede
1863 sin Faders Godser i Pommern og
Mecklenburg og valgtes 1875 til det preuss.
Underhus samt 1881 til den tyske Rigsdag. Han blev
1881 tillige Redaktør af »Neue preuss. Zeitung«
og var en af Lederne for det konservative Parti;
søgte særlig at knytte nøje Forbindelse mellem
det og det kat. Centrum og stillede 1886
Forslag om at frigøre den evang. Kirke fra Statens
Formynderskab; ligeledes hørte han til
Antisemitterne. 1889 vilde han over for sine
Vælgere give det Udseende af, at Kejser Vilhelm
II delte hans Meninger, men blev afgjort
fornægtet af denne og faldt derfor igennem ved
Valget 1890; 2 Aar efter kom han dog paany
ind i Rigsdagen. I Sommeren 1895 kom man
paa Spor efter grove Uordener i hans
Pengeforhold; han flygtede til Italien, men blev
standset i Brindisi og ført tilbage samt overbevist om
Underslæb og Vekselfalsknerier for en samlet
Sum af 2—300000 Rm. og Apr. 1896 dømt til 3
Aars Tugthusstraf.
E. E.
Hammerum, Herred i Midtjylland, det
østligste i Ringkøbing Amt, grænser mod N. til
Ginding og Hjerm Herreder, mod V. til
Ulvborg og Bølling Herreder, mod S. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
