Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammershøj, Svend - Hammershøj, Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sans for Linier, Forhold og Aftoningerne fra
det mørke til det lysere er meget udviklet;
hans Penselføring er blød og gaar ikke meget
i Enkeltheder. I Stemningsfylde som i malerisk
Fylde har han ydet ikke ubetydelige Værdier.
Kunstmuseet ejer: »Haven bag Prinsens Palæ«,
Mus. i Kria et Landskab fra Refsnæs.
Kunstakademiet valgte ham 1913 til Medlem af sin
Plenarforsamling, 1917 til Medlem af
Akademiraadet. 1918 har han sammen med J. Simonsen
og H. Kyster udg. en Bog om Thorvald
Bindesbøll’s keramiske Arbejder.
P. J.
Hammershøj, Vilhelm, dansk Maler,
foreg.’s Broder, f. i Kbhvn 15. Maj 1864, d. smst.
13. Febr 1916. Elev af Grønvold og Kyhn, af
Akademiet under Vermehren 1879—84 og et Par
Aar af
Krøyer. 1886
konkurrerede han
til den
Neuhausen’ske
Præmie med
et Portræt af
Søsteren, som
straks viste
hans
personlige
Ejendommelighed
baade ved de
graalige
Farver, den
stilfærdige
Stemning og den
fine
Linierytme, men som
ved hele sin
nærmere
Behandling virkede fremmed paa de ældre
Kunstnere i Akad. Han fik derfor ikke Præmien, men
vandt udelt Beundring i de Unges Kreds. Et flg.,
endnu mere særpræget Billede »Hiob« (1888) er
desværre fuldstændig mørknet bort, der findes kun
en tegnet Karton dertil. 1891 blev han Medlem
af den frie Udstilling. Hans Frembringelser
omfatter Figurbilleder (overvejende Portrætter),
Arkitektur, Landskaber og Interiører. Kun
ganske undtagelsesvis har han malet Portrætter
paa Bestilling. Ejendommelig for alle hans
Portrætter baade i Opfattelse, Opstilling og Udstyr
er deres overordentlige Simpelhed; han skyr
med saadan Omhu alt, hvad der kan virke
bestikkende, at han nærmer sig den modsatte
Yderlighed. De fleste vil ganske naturligt finde,
at hans Modeller »saa meget bedre ud« i
Virkeligheden. Selv deres Paaklædning er af
allerstørste Tarvelighed. Farven er graalig og
nedstemt; kun undtagelsesvis (Violoncellisten
Henry Bramsen) er der valgt en mere udpræget
Lysvirkning. H.’s Portrætter virker
udelukkende ved deres tyste Harmoni og fine tungsindige
Følelse; næsten alle hans Figurer ser ud som
Skumringsdrømmere. Forkærligheden for de
blide graalige og brunlige Harmonier behersker
ogsaa hans Landskaber, hvis Liniefølelse og
Stemning til Gengæld er i høj Grad udsøgt; dog
har han lejlighedsvis malet den skønneste blaa
Himmel. Hans Arkitekturbilleder har oftest
Motiver af monumental Karakter: Amalienborg,
Christiansborg, Frederiksborg, Kronborg,
Slotskirken, Petri Kirke, Asiatisk Kompagni. Og netop
det monumentales simple Storladenhed, dets
Hvilen i sig selv, kunde han give et Eftertryk,
som de fleste professionelle Arkitekturmalere
vel maatte misunde ham. Selv hvor han vælger
mindre fornemme Bygninger, som den gl.
Ladegaard (tilh. Raadhuset), Mikkel Vibe’s Gaard
paa Christianshavn ell. blot et Bondehus i
Frederiksværk, bliver deres Proportioner adlede
til høj og udsøgt Stil under hans Haand. For
den alm. Opfattelse, som træffer det rette oftere
end man tror, staar dog hans Interiører (Stuer)
som Kernen i hans Kunst, om end han mulig
selv lagde mindst lige saa stor Vægt paa det
øvrige. Stuernes stille »Tomhed« passer saa
nøje med det tilbagetrukne i hans
Personlighed. Det var ogsaa disse Billeder, der først ret
lod hans Værd som Kunstner gaa op for videre
Kredse, thi der findes i dem noget særlig dansk.
De virker alene ved sig selv, ved deres
Stemning, som i væsentlig Grad frembringes ved
Liniernes Finhed og Tonernes Renhed; som
oftest indeholder de ganske vist en ell. et Par
Figurer, men disses Opgave er i Reglen kun at
supplere Billedets Rytme. Møblementet er
sparsomt, gerne af en spartansk Nøjsomhed, men
af ren og streng Stil; enhver Ting er anbragt,
ethvert Forhold er afvejet efter den
haarfineste Harmoni. I Aftoningerne mellem lysere
og mørkere Toner, i »hvide Døre«, graa Vægge
og Mahogni Møbler, i Placeringen af enkelte
Billeder i Væggenes Inddelinger, er han
uovertruffen Mester. Han har behandlet slige Opgaver
i en Række Billeder, sjældent ret store; i nogle
af dem forstærker han Lysharmonien ved
indfaldende Solskin. Hans Aandfuldhed i Synet
paa saadant er lige saa uforlignelig som
fintmærkende. Bl. hans Portrætter kan særlig
nævnes dem af hans Moder, hans Hustru (to i
Kunstmuseet), Willumsen, Th. Bindesbøll,
Familien Bramsen, Svend H. og hans
Selvportrætter (et i Kunstmus.). Til dem slutter sig
hans Gruppebilleder, navnlig det store »Fem
Portrætter« (1901 — i Thiel’s Samling i Sthlm)
og det ufuldendte »Aften i Stuen« (1904 — i
Kunstmus.). Af hans Landskaber kan
fremhæves: »Lyngby Sø« (1888), »Kongevejen ved
Gjentofte« (1891), »Tirsdagskoven ved
Frederiksborg« (1893), »Gjentofte Sø« (1903). En
særegen, ikke helt let forklarlig Plads i hans
Produktion indtager det store, stiliserede,
reliefagtigt komponerede »Artemis« (1893 — i
Kunstmus.). Det, som var det centrale i H.’s
kunstneriske Syn, fornemmes maaske klarest i
de to ufuldendte Interiører, han efterlod sig,
fordi det der ligger mere blot, hvad Billedet
er bygget op over, nemlig baade først og mest
afgørende Linierytme og Fladeproportioner.
Dette laa, som en Harmonitrang, i ham fra
hans tidlige Ungdom. Næppe nogen Kunstner,
i alt Fald siden Grækernes Dage, har haft en
finere naturlig Sans for sligt og dyrket den
med større Omhu. Med denne Finfølelse
hænger det sammen, at han helst valgte de
simpleste Forbindelser af rette Linier (de runde
spiller en ganske underordnet Rolle) i Døres
og Vinduers og Væginddelingers Firkanter, i
 |
| V. Hammershøj. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
