Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haag-Konferencer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommission henvistes Spørgsmaalet om en
Begrænsning af Rustningerne, men Forhandlingerne
herom førte som venteligt ikke til noget
Resultat. Det af Rusland stillede Hovedforslag, der
gik ud paa, at Magterne skulde forpligte sig til
i 5 Aar ikke at forøge deres Armeers
Fredsstyrke ell. forhøje deres Militærbudgetter og til
i 3 Aar ikke at forhøje deres Marinebudgetter
ud over en vis Grænse, som det dog skulde være
hver enkelt Magt overladt selv at fastsætte, var
for det sidste Punkts Vedk. temmelig
betydningsløst og i øvrigt alt for uklart, inkonsekvent
og lidet gennemarbejdet til, at det kunde blive
Genstand for nogen alvorlig Drøftelse. Det fandt
da ogsaa knap nok Støtte fra nogen eneste
Side og blev meget hurtig henlagt, idet
Konferencen nøjedes med at udtale sin Sympati for
Tanken i det og opfordre Regeringerne til hver
især at underkaste det en nærmere Prøvelse.
Ikke bedre gik det de ligeledes af Rusland
stillede Forslag om, at Magterne for en vis kort
Aarrække skulde forpligte sig til ikke at
indføre ny Typer af Haandskydevaaben ell.
Kanoner ell. at gøre Brug af ny Sprængstoffer ell.
kraftigere virkende Krudtsorter end de paa den
Tid benyttede. Heller ikke disse Forslag var
tilstrækkelig gennemtænkte og forberedte, og kun
enkelte af dem vandt en vis, endda meget
begrænset Tilslutning, hvorfor Konferencen ogsaa
her maatte indskrænke sig til at henvise
Spørgsmaalene til videre Overvejelse af de enkelte
Regeringer. En tredje Gruppe af Forslag, der
ikke som de hidtil nævnte tog særligt Sigte paa
en Begrænsning af Militærudgifterne, men i
hvert Fald i lige saa høj Grad forfulgte rent
humane Formaal, havde noget større Held med
sig. Vel kunde man ikke enes om et Forbud
mod Bygning af ny Væderskibe og mod Brug
af Undervandsbaade; men man vedtog dog tre
Deklarationer, ved hvilke det blev forbudt 1) at
udkaste Projektiler og Sprængstoffer fra
Luftballoner, 2) at gøre Brug af Projektiler, hvis
eneste Formaal er at udbrede kvælende og
giftige Luftarter og 3) at benytte Geværkugler, der
let udfolder sig ell. fladtrykkes i det
menneskelige Legeme (se Dum-Dum-Projektiler).
Den første af disse Deklarationer, der kun
vedtoges for 5 Aar, ophørte dog siden Septbr 1905
atter at gælde, men de to andre er fremdeles
i Kraft og er tiltraadte af alle paa Konferencen
repræsenterede Magter undtagen Nordamerika.
— Den anden Kommission havde en dobbelt
Opgave. Dels skulde den underkaste den 1874
i Bryssel vedtagne, men aldrig ratificerede
Overenskomst om Landkrigsreglerne et alm.
Gennemsyn, dels skulde den søge
Genferkonventionens Bestemmelser tillempede til ogsaa at
gælde Krig til Søs, noget, hvorpaa der allerede
1868 forgæves var gjort Forsøg. Resultatet af
Forhandlingerne blev to Konventioner, henh.
om Regler og Vedtægter for Krig til Lands og
om Anvendelse af Grundsætningerne i
Genferkonventionen under Søkrig, hvilke straks ell.
senere blev tiltraadte af samtlige i Konferencen
deltagende Stater. Deres Bet. beroede paa, at
de fastslog de folkeretlige Regler paa en Rk.
Omraader, der tidligere jævnlig havde givet
Anledning til Kontroverser; men med Konferencens
egl. Hovedformaal havde de intet at gøre, og de
var heller ikke i alle Henseender
tilfredsstillende, idet man for ikke at sætte Vedtagelsen af
dem paa Spil ikke blot maatte lade fl. vigtige
Spørgsmaal ligge, men ogsaa maatte gøre de
milit. Krav paa fuldstændig Handlefrihed store
Indrømmelser. — Bortset fra Spørgsmaalet om
Genferkonventionens Udvidelse til Søkrigen, laa
denne sidste i øvrigt uden for Konferencens
Program. Fra Nordamerikas Side blev der vel
stillet Forslag om at afskaffe Retten til
Opbringeise af fjendtlig Privatejendom til Søs, men
dette vigtige Forslag blev pure afvist, og
Konferencen udtalte blot Ønsket om, at det tillige
med Spørgsmaalene om Neutrales Rettigheder
og Pligter og om Tilladeligheden af
Bombardement ved Krigsskibe maatte blive opført paa
Programmet for en senere Konference. — Den
3. Kommission havde det Hverv at drøfte
Muligheden af en mere udstrakt Anvendelse i
internationale Forhold af bona officia, Mægling
og Voldgift samt at fastsætte almindelige
Regler for Voldgiftsproceduren. Det var den, hvis
Arbejde affødte de betydningsfuldeste
Resultater, idet den udarbejdede en Konvention om
fredelig Bilæggelse af internationale
Stridigheder, der vel ikke i noget Tilfælde gjorde
Voldgift obligatorisk, men dog i høj Grad fremmede
dens Anvendelse ved Oprettelse af en
permanent Voldgiftsdomstol i Haag og desuden
indførte en ny Institution, sigtende til Fredens
Bevarelse, nemlig de saakaldte internationale
Undersøgelseskommissioner. Ogsaa denne
Konvention blev efterhaanden tiltraadt af alle paa
Konferencen repræsenterede Magter. — De
vedtagne Konventioner og Deklarationer, der
føjedes som Bilag til Konferencens Slutningsakt og
ligesom denne dateredes 29. Juli 1899, blev alle
gjort opsigelige med et Aars Varsel, men at en
enkelt Stat opsagde een ell. fl. af dem, berørte
ikke deres Gyldighed mellem de øvrige
Kontrahenter. Med Undtagelse af
Voldgiftskonventionen, der kun kunde tiltrædes af ikke
repræsenterede Magter med de opr. Deltageres
Samtykke, stod Adgangen til Tiltrædelse enhver Stat
aaben. Om det Omfang, hvori denne Adgang er
bleven benyttet, vil blive talt nedenfor.
Som allerede berørt havde Konferencen af
1899 selv henvist en Rk. Spørgsmaal, der
formentes at ligge uden for dens Program, til
Drøftelse paa et senere Møde af lgn. Art; men
det var dog først 1904, at Tanken om Afholdelse
af et saadant fik fastere Form. Stødet dertil
gaves af den interparlamentariske Union, som
paa sit i det nævnte Aar afholdte Møde i St
Louis vedtog en Resolution, der krævede
Sammenkaldelsen af en ny Fredskonference. Denne
Resolution overbragtes Præsident Roosevelt
med Anmodning om, at han vilde foretage de
i saa Henseende fornødne Skridt, og i Henh.
hertil lod han da i Oktbr s. A. de amerik.
Gesandter indlede Underhandlinger om Afholdelse
af en ny Konference i Haag. Tidspunktet var
imidlertid ikke gunstigt for Sagens Fremme,
idet den russ.-jap. Krig netop den Gang var paa
sit højeste, og der var derfor intet andet at
gøre end foreløbig at stille den i Bero. Saa
snart Freden var sluttet, blev den dog atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
