Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Groth, Georg Vilhelm Arnold - Groth, Klaus - Groth, Paul - Grothit - Grotius, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1842, d. 14. Septbr 1899. 18 Aar gl begyndte
han at tegne under F. Helsted og C. V. Nielsen
samt paa tekn. Institut, blev senere Elev af
Kunstakademiet og af N. Simonsen, deltog i
anden sønderjyske Krig som Frivillig ved
Aarøe’s Korps og begyndte efter Fredsslutningen
at gøre Studierejser, paa hvilke han modtog
gavnlig Paavirkning dels af G. Rump, dels af
yngre Kunstfæller som Th. Philipsen, G.
Christensen og Zacho. 1866 begyndte han at
udstille, men vakte dog først mere alm.
Opmærksomhed nogle Aar senere, da han under
Indflydelse af god sv. Kunst havde tilegnet sig et
bredere og mere livfuldt Foredrag og en
kraftigere Farve end den, de fleste
Landskabsmalere af den ældre danske Skole raadede
over; endnu mere udviklede han sig som
Tekniker og Kolorist under sine gentagne Besøg i
Frankrig. 1874 blev hans »Hedeparti med en
Mose« købt til Nationalgaleriet. Flertallet af
G.’s Billeder er udførte over hjemlige Emner:
Skovinteriører, Kystpartier ell. Udsigter over
større Flader med Moser ell. Aaløb.
Gennemgaaende udmærker de sig ved Helhed i
Farvestemningen og faar deres ejendommelige Præg
af den varme, gullige ell. graalige Tone, hvori
alt er samlet. Bet. har G. ikke mindst som en
af dem, der først virkede for frugtbart
Samkvem mellem dansk og fremmed Malerkunst,
en Sag, han fremmede ikke blot ved sit
Eksempel, men ogsaa ved flere mindre Skrifter.
S. M.
Groth [gro.t], Klaus, plattysk Digter, f. i
Heide i Holsten 24. Apr. 1819, d. i Kiel 7. Juni
1899. Han kom først paa Seminariet i Tønder
og blev derefter Lærer i Heide, hvor han søgte
ved Selvstudium at udvide sine Kundskaber.
Men han blev overanstrengt og levede nu 6
Aar paa Femern, hvor han skrev største
Parten af sine Digte. For sin Uddannelses Skyld
opholdt han sig 1853 i Kiel, foretog derpaa
Rejser i Sydtyskland og blev i Bonn kreeret
til Doktor i Filosofi p. Gr. a. sine Fortjenester
af det plattyske Sprog. 1857 kom han tilbage
til Kiel, hvor han virkede som Docent i tysk
Sprog og Litt. og 1866 udnævntes til Prof.
1875 modtog han Schiller-Prisen. G.’s
Hovedværk er Digtsamlingen »Quickborn« (1852), hvis
25. Oplag udkom 1900 som en Festudgave, og
som desuden er overs. paa Højtysk. Til denne
Bog slutter sig som anden Del »Volksleben in
plattdeutscher Dichtung« (1871). Hans højtyske
Digte vandt mindre Anerkendelse. Det er som
plattysk Digter — i første Række hans
Fortællinger fra Folkelivet i hans Hjemstavn
»Vertelln« (1855—59, 1—2), overs. 1861 paa Dansk
af C. Rosenberg, og Idyllen »Rothgeter Meister
Lamp und sin Dochder« (1882) — at G. har
vundet sin Berømmelse. I »Briefe über
Hochdeutsch und Plattdeutsch« (1858) hævdede han
Plattysks Ret som Skriftsprog og fordrede
dets Ligestilling med Højtysk. Af hans Værker
kan fremdeles nævnes »Voer de Goern«,
Børnerim (1858), »Ut min Jungsparadies«,
Fortællinger (1875) og »Drei plattdeutsche Erzählungen«
(1881). E. Wolff udgav 1891 hans
»Lebenserinnerungen«. G.’s samlede Værker udkom i 4 Bd
(Kiel 1898). (Litt.: Eggers, »Klaus G. und
die plattdeutsche Dichtung« [Berlin 1885];
Bartels, »Klaus G.« [Leipzig 1899]).
C. B-s.
Groth [gro.t], Paul, tysk Mineralog og
Krystallograf, f. 23. Juni 1843 i Magdeburg,
studerede i Freiberg og Berlin, blev 1870 Lærer
ved Bjergværksakademiet i Berlin, 1872 Prof.
i Mineralogi ved Univ. i Strassburg og overtog
1883 den tilsvarende Stilling i München. Begge
Steder skabte han fortrinlige videnskabelige
Arbejdsindretninger, og et stort Antal Elever
søgte hans krystallografiske og mineralogiske
Undervisning. Han har bl. a. skrevet: »Das
Gneissgebiet von Markirch« (1877),
»Tabellarische Uebersicht der Mineralien« (4. Udg. 1897),
Lærebogen »Physikalische Krystallographie« (4.
Udg. 1905) og »Chemische Krystallographie« i 4
Bind (1906—17). Han udgav »Zeitschrift für
Krystallographie«, som han grundlagde 1877,
men som i de senere Aar er ophørt at
udkomme.
(H. V. U.). O. B. B.
Grothit [-’tit], en Varietet af Mineralet Titanit
fra Plauenscher Grund ved Dresden.
Grotius, Hugo, filosofisk og statsretlig Forf.,
f. 10. Apr. 1583 i Delft i Holland, hvor Faderen
var Borgemester, d. 27. Aug. 1645 i Rostock.
Tidlig vakte han alm. Opsigt ved sin glimrende
Begavelse. I sit
16. Aar blev
han Dr. jur. og
var senere
saare vel
bevandret i den
klassiske
Litteratur, ligesom
heller ikke
teologiske og
naturvidenskabelige Studier var
ham fremmede.
Hans egl. Felt
var dog
Retsvidenskaben og
Politikken, og
han kom tidlig
til at deltage i
det offentlige
Liv som Borgemester i Rotterdam og
Generaladvokat for Prov. Holland, Zeeland og
Vestfrisland, hvortil han udnævntes 1613.
Nederlandene var paa den Tid hærgede af religiøse
Stridigheder mellem de to Partier
Arminianerne, der i Modsætning til den strenge calvinske
Prædestinationslære hævdede den menneskelige
Villies Frihed, og Gomaristerne, som forsvarede
Prædestinationen. G. var ved Venskabsbaand
nøje knyttet til Arminianernes højt ansete
Fører, Statsmanden Oldenbarneveld og blev
hurtig en af Partiets Ledere, men i Modsætning,
baade til Venner og Modstandere var han en
ivrig Talsmand for den religiøse Tolerance.
Partierne var imidlertid ikke blot religiøse, men
ogsaa politiske, og dette skulde blive
skæbnesvangert for G. Thi Statholderen, Moritz af
Oranien, forstod at benytte den lavere
Befolknings Had mod den velhavende Borgerstand,
inden for hvilken Arminianerne havde deres
fleste Tilhængere, til at udvide sin Magt og lod
Førerne fange (29. Aug. 1618). Oldenbarneveld
 |
| H. Grotius |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
