Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Hans - Gram, Hans Christian Joachim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der alm. gaar under Langebek’s Navn. Men
desuden havde han Sæde i en Mængde
Kommissioner, af hvilke den betydeligste var den
saakaldte Medaillekommission (1739), hvoraf det
senere Videnskabernes Selskab udviklede sig,
væsentlig paa Grundlag af en Plan, han 1742
forelagde Kongen. Dette mangesidige Arbejde
maatte nødvendigvis sprede hans Kræfter, og
megen Tid røvede ogsaa hans livlige Deltagelse
i Selskabslivet hos hans fornemme Venner.
Føjer man hertil en overordentlig omfangsrig
Brevveksling med Lærde, saavel danske som
fremmede, undrer man sig over, at G. trods
alt dette dog har faaet udrettet saa meget,
tilmed da han næsten ganske var blottet for
Initiativ, hvorfor største Delen af hans Arbejder
skylder ydre Begivenheder, som Forespørgsler
og Anmodninger, deres Tilblivelse.
G.’s litterære Produktion falder i 2
Hovedgrupper: en klassisk-filologisk og en hist. Hans
filologiske Skr er ikke mange og nu ret
betydningsløse, om de end i hans egen Tid kan have
gaaet og gældt som gode. De er alle fremkomne
som Disputatser, som han skrev dels som
Alumnus paa Elers’ Kollegium, dels som
Universitetsprofessor, og omhandler væsentlig den gr.
Filologi, Mytologi og Litteraturhistorie.
Ligeledes gaar han i Alm. som Forf. af et latinsk
Leksikon, Nucleus Latinitatis (1. Udg. 1722), der
holdt sig som Skolebog til hen mod Aarh.’s
Slutn. Alle disse Skr. — ligesom en stor Del af
hans hist. — er skrevne paa Latin, hvilket
Sprog han beherskede bedre end sit
Modersmaal, selv om han ikke efter Kyndiges Dom
formaaede at skrive det med Elegance. Et
større og mere varigt Ry har G. vundet sig som
Historiker; men netop om denne Side af hans
Produktion gælder det tidligere bemærkede, at
den er i højeste Grad tilfældig, foranlediget af
ydre Impulser, og noget større Arbejde, som
kunde kaldes hans Hovedværk, har man
vanskeligt ved at nævne. Det er ret sent, endog
fl. Aar efter at han var blevet kgl. Historiograf,
at han gav sit første Bidrag til dansk Historie,
nemlig den Række kritiske Noter, han skrev til
Florentineren Giov. Lami’s Udgivelse af
Meursius’ (d. 1639 som Prof. i Sorø) Danmarks
Historie, og som i lige Grad vidner om deres
Forf.’s Kundskabsfylde og Skarpsindighed.
Selve Værket havde ingen Værdi, og det var
udelukkende, fordi Lami ønskede det optaget i
Rækken af Meursius’ øvrige Arbejder, hvoraf
det udgør 9. Bd (Firenze 1746), at G. paatog
sig at levere denne Kommentar, der i
Manuskript fyldte 6 Bøger Papir. I et Brev til den
lærde Italiener havde han vist, at Meursius’
Danmarkshistorie i Virkeligheden ikke var
andet end en Omskrivning paa godt Latin af ældre
Forf.’s Arbejder, og nu paatog han sig at udg.
et af de vigtigste af disse, nemlig Niels Krag’s
»Christian III’s Historie«, der udkom 1737 i
Forbindelse med Stephanius’ Fortsættelse fra
1550—59 og en Række Aktstykker samt en baade
i hist. og litteraturhistorisk Henseende
overmaade vigtig Fortale paa ikke mindre end 139
store Foliosider, »en Prøve paa og et Mønster
af hist. Kildekritik«. Samtidig ønskede Niels
Slange (1657—1737) at udgive sin store
Christian IV’s Historie, og Kongen paalagde G. det
delikate Hverv at staa den gl. Forf. bi. Først
efter Slange’s Død fik han fri Hænder, og det
er derfor meget vanskeligt at afgøre, hvad der
skriver sig fra hans Haand; tydeligst spores
hans Indflydelse paa Tiden efter 1620, der lige
saa meget er hans som den opr. Forf.’s
Arbejde. Det udkom først Aaret efter G.’s Død
(Kbhvn 1749). Ogsaa til Udgivelsen af Johan
Moller’s store Litteraturleksikon, Cimbria
literata (3 Bd, Kbhvn 1744), gav han en hjælpende
Haand og forsynede det med en lærd lat.
Fortale. Hidtil havde G. med en sjælden
Uegennyttighed arbejdet for andre, men i sine sidste
Aar fik han dog Lejlighed til at udgive en Rk.
selvvalgte Arbejder, der alle er skrevne paa
Dansk og alle findes trykte i 1. Rk. af
Videnskabernes Selskabs Skr; thi ligesom dette
væsentlig skyldte ham sin Tilblivelse, var han dets
egl. Sjæl i dets første Aar. De betydeligste af
disse 16 Afh. er: »Christian II’s forehavte
Religionsreformation i Danmark« (III, 1—76) og
»Forbedringer til Kong Woldemar
Christoffersens Historie« (IV, 1—242). Intet af disse
Arbejder ejer, lige saa lidt som hans lat. Skr,
Fremstillingens Kunst, thi denne Gave var G.
nægtet. Hvad der derimod vil bevare hans Navn
som et af de første bl. danske Historikere, er
ikke saa meget de ny Resultater, han vandt,
som hans Metode, thi ham tilkommer Æren af
at være den første kritiske Historieskriver i
Danmark. Ikke saaledes at forstaa, at man ikke
tidligere havde anvendt hist. Kritik, men denne
havde stadig haft et ret tilfældigt Præg,
medens derimod G. indsaa, »at ingen Fremstilling
havde videnskabeligt Værd, medmindre den
grundede sig paa en kritisk Gennemarbejdelse
af Stoffet. Dette er Mandens udødelige
Fortjeneste af vor Historiografi«. (Litt.: »Skand.
Litteraturselsk. Skr« [6. Aarg., 1810]; »Hist.
Tidsskr.« [5. Rk., 4. Bd]; »Breve fra H. G.,
1685—1748«, udg. af Herm. G. [1907; Tillæg
1910]; »Nord. Tidsskr.« [1908]).
M. M.
Gram, Hans Christian Joachim,
dansk Læge, Søn af ovenn. F. T. J. G., f. 13.
Septbr 1853 i Kbhvn. G. studerede først
Naturvidenskab, tog med. Eksamen 1878, var derefter
Kandidat ved forsk. Hospitaler og fik Univ.’s
Guldmedaille for en Afhandling om »Blodet hos
Klorotiske med Hensyn til Blodlegemernes Antal
og Størrelse«. Dr. med. 1883 (»Undersøgelser
over de røde Blodlegemers Størrelse hos
Mennesket«). Han studerede derefter Farmakologi og
Bakteriologi i Udlandet og blev Reservelæge
ved Kommunehospitalet 1885—89, Kredslæge i
Kbhvn 1889—91. Efter en kortere Ansættelse
som midlertidig Docent i Farmakologi, blev han
Professor i dette Fag 1891, Overmedikus ved
Frederiks Hospital 1892 og senere ved
Rigshospitalet. Medlem af Sundhedskollegiet
1893—1907. Prof. i Medicin 1900. G. har været meget
anvendt i administrativ Henseende, er Medlem
af Raadet ved det internationale Bureau til
Tuberkulosens Bekæmpelse; ogsaa i den danske
Tuberkulosebevægelse har han indtaget en
fremragende Plads. Han er Æresmedlem af
talrige udenlandske Selskaber og blev Æresdoktor
ved Kria Univ. 1912. For Danmark har hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
