Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Frederik Terkel Julius - Gram, Gregers Winther Wulfsberg - Gram, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stædig Konservatisme og snæver Formalisme
stivnede Regimente. G. betragtedes som en
Fader af sine Alumner. Han var dem alle en
forstaaende og hjælpsom ældre Ven.
Fz. D.
Gram, Gregers Winther
Wulfsberg, norsk Statsminister, f. paa Moss 10.
Decbr 1846, hører til en gl norsk Slægt, som
nedstammer i lige Linie fra den fra
Skottertoget under Sinclair bekendte Foged Lars G.
i Gudbrandsdalen. G. blev Student 1864, cand.
jur. 1869. Efter et Aars Praksis som
Sorenskriverfuldmægtig og derpaa et Aars
Studieophold i Frankrig var han fra 1873 ansat i
Justitsdepartementet indtil Sommeren 1875, da
han udnævntes til norsk Medlem af den
internationale Domstol i Ægypten, hvor han efter
3 Gange gentagne aarlige Valg fungerede som
Præsident ved Tribunalet i Ismaïlia, et i mange
Henseender vanskeligt Tillidshverv, som han
dog viste sig fuldkommen voksen. 1879 blev han
efter sit Ønske forflyttet til Domstolen i
Alexandria, men fratraadte Maj 1882 sin Stilling i
Ægypten (om hvis Justitsreform og
internationale Domstol han har ladet trykke et Par
Afhandlinger i »Norsk Retstidende« for 1878 og
1880) og vendte tilbage til Norge, hvor han
1883—84 var konstitueret Amtmand i Nordlands
Amt og derpaa fra 1884 ekstraordinær Assessor
i Højesteret. Ved Dannelsen af Emil Stang’s
første Ministerium blev han 12. Juni 1889
udnævnt til norsk Statsminister i Sthlm, men
dimissionerede 6. Marts 1891 sammen med sine
øvrige Kolleger i Regeringen og traadte tilbage
til sin tidligere Stilling i Højesteret. 1892 blev
han udnævnt til Medlem af den internationale
Voldgiftsdomstol, som sad sammen i Paris i
Spørgsmaalet ang. Sælfangsten i
Behring-Strædet. Da Emil Stang dannede sit andet
Ministerium 2. Maj 1893, vandt han paa ny den
økonomisk uafhængige G. for Statsminister
stillingen i Sthlm, hvilken Post denne ogsaa modtog
i Blandingsministeriet Hagerup ved dettes
Dannelse i Oktbr 1895, indtil dettes Afløsning af
det Steen’ske Ministerium af 17. Febr 1898. G.
gik da tilbage til sit tidligere Embede som
Stiftamtmand i Hamar og Amtmand i Hedemarken,
en Stilling han beklædte til han i 1915 søgte sin
Afsked. Ved Siden deraf har han fl. Gange
indehaft ærefulde internat. Dommerhverv, ligesom
han siden 17. Novbr 1900 har været det første af
Norge opnævnte Medlem af den faste
Voldgiftsdomstol i Haag, hvilket Mandat senere har
været fornyet hvert 6. Aar. I den længe
svævende Sag mellem Japan paa den ene Side og
England, Frankrig og Tyskland paa den anden
Side angaaende Spørgsmaalet om Fritagelse for
Skat (den saakaldte house-tax) af
Gesandtskabsboligerne i Tokio blev G. 1903 udnævnt
til Voldgiftsdommer og Opmand, hvorefter
Sagen fandt sin definitive Afgørelse 1909. Ved
kgl. Resol. af 9. Febr 1909 blev G. udnævnt til
norsk Voldgiftsmand i den af Prof. H. Matzen
præsiderede Voldgiftsret, som i Henh. til
Karlstad Konventionen af 26. Oktbr 1905 mellem
Norge og Sverige angaaende sv. Flytlappers
Ret til at søge Næring paa norsk Omraade skulde
afgøre Spørgsmaalet om denne Rets
Udstrækning (den saakaldte »Renbeitesag«). Siden 1904
har G. været Medlem af Institut de Droit
international. 1910—11 var han Medlem af en
Voldgiftsdomstol mellem Frankrig og England ang.
Udleveringspligt ligeoverfor en indisk politisk
Forbryder Sawarkar. 1912 valgtes han til
Medlem af det intern. Carnegiefonds Bestyrelse.
1913 foretog han en Rejse til Amerika for efter
Opfordring af American Society of Intern. Law
at afgive Udtalelse om Panamakanal-Afgifterne.
1914 blev han Præsident for en intern.
Voldgiftskommission ang. Gruberettigheder m. v. i
Marokko, en Domstol, som fremdeles arbejder
i Paris.
(J. B. H.). W. S.
Gram, Hans, dansk Historiker, f. 28. Oktbr
1685 i Bjergby
ved Hjørring,
d. i Kbhvn 19.
Februar 1748.
Han
dimitteredes 1703 til
Univ., hvor han
straks vakte
store
Forhaabninger; hans
Hovedstudier
var Teologi og
Filologi, men
nogen
Embedseksamen tog
han aldrig,
hvorimod han
1708 blev
Magister. 1711
udnævntes
han til Konrektor ved Metropolitanskolen,
hvilket Embede han vedblev at beklæde, efter at
han 1714 havde opnaaet at blive
Universitetsprofessor i Græsk, men rigtignok uden Gage.
Da et kortvarigt Ægteskab (1718—19) med en
velstaaende Enke havde gjort G. til en ret
formuende Mand, helligede han sig ene til sin
Universitetsvirksomhed og var bl. a. nogle Aar
Univ.’s Notarius. Den store Ildebrand i Kbhvn
1728 blev af afgørende Bet. for G.’s Liv. Den
havde gjort ham husvild, og han modtog derfor
Gehejmeraad Ludvig v. Plessen’s Tilbud om at
tage Bolig i dennes Palæ. Han kom her i
Berøring med de Mænd, der skulde blive de
raadende under Christian VI, særlig Karl Adolf
v. Plessen og Iver Rosenkrantz, og alle fattede
Godhed for G., der var lige saa elskværdig
som lærd, fuld af et muntert, om end til Tider
noget bidsk Lune, og tilmed en stor
Selskabsmand, der forstod at bevæge sig med megen
Takt i de Kredse, han nu var kommet ind i.
Frugterne af disse Forbindelser lod ikke vente
længe paa sig, thi kort efter Tronskiftet (1730)
udnævntes G. til kgl. Historiograf, kgl.
Bibliotekar og Arkivsekretær — 1731
Gehejmearkivar — medens han tillige beholdt sin Stilling
ved Univ. Der skulde en overordentlig
Arbejdskraft til for at bestride alle disse Embeder, og
en saadan besad G. i højeste Grad. Han kunde,
siger en Samtidig om ham, udrette mere i een
Time end mangen anden i hele Dage. Og han
betragtede ingenlunde sine Embeder som
Sinecureposter; i Arkivet lagde han saaledes
Grunden til den store Samling af Diplomafskrifter,
 |
| Hans Gram. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
