- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
100

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - About, Edmond, fr. Forfatter - ab ovo - Abrabanel, Isakben Juda - Abracadabra - Abrachi - Abraham

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hurtig et anset Navn som antiklerikal og politisk
Forf. 1861 blev han knyttet til Opinion nationale,
hvor han under den staaende Overskrift Lettres
d’un bon jeune homme à sa cousine Madeleine

leverede en ugentlig Oversigt over Dagens
politiske og sociale Spørgsmaal; disse Artikler er
senere udkomne særskilt. Ogsaa som dram. Forf.
har A. forsøgt sig med Un mariage de Paris
(1861), Gaëtana (1862), Nos gens (1866) o. s. v.,
men det lykkedes ham ikke helt at vinde
Publikums Gunst paa dette Omraade. A. var en
hyppig og velset Gæst ved Kejserhoffet, og da den
fransk-tyske Krig udbrød, fulgte han med Mac
Mahon’s Hær til Elsass for at levere
Korrespondancer fra Krigsskuepladsen til Le Soir, ved
hvilket Blad han vedblev at være Medarbejder
indtil 1875, da han blev Hovedredaktør for
Le XIXe siècle. Et af hans sidste Arbejder,
Roman d’un brave homme (1880), fremkom som
en Slags Protest mod den nyere, realistiske
Roman (E. Zola og hans Skole), men gjorde ikke
videre Lykke. A. er en af de mest fremtrædende
Repræsentanter for, hvad man med et mindre
heldigt Udtryk har kaldt den moderne
idealistiske Roman; han raader over et stort
Kompositionstalent og er en meget livlig og
underholdende Fortæller.
Kr. N.

ab ovo (lat.) »fra Ægget« d. v. s. fra
Begyndelsen. — Ab ovo Ledæ incipere, »begynde med
Leda’s Æg« d. v. s. gaa alt for omstændelig til
Værks; Udtrykket stammer fra Horats, der (i
Ars poetica, V. 147) priser Homer, fordi denne
ikke i sin Iliade gaar helt tilbage til Beg.,
Helena’s Fødsel af Leda’s Æg. — Ab ovo ad mala,
»fra Ægget til Æblerne« d. v. s. fra Beg. til
Enden (de rom. Maaltider begyndte med Æg og
sluttede med Frugt).
H. H. R.

Abrabanel [əwrəwə↱næl], Isak ben Juda,
f. 1437 i Lissabon, d. 1508(9) i Venedig, hørte til
en anset, jødisk Slægt, som førte sin Herkomst
tilbage til Kong David. I sin Fødeby vandt han
sig ved Handel og Rigdom Anseelse; indtil 1496
havde Jøderne det godt i Portugal. Han havde
Alfons V’s Fortrolighed i Statsanliggender. Men
Alfons’ Efterfølger nærede Mistro til alle sin
Faders Fortrolige, ogsaa A. maatte flygte til
Kastilien og lade alle sine Ejendomme i Stikken
(1483). Men i Spanien gik der snart stort Ry af
ham, atter blev han en Fyrstes Fortrolige,
Ferdinand den Katolske lagde Finansvæsenet under
ham, og A. ledede dette med Dygtighed indtil
1492. Da udbrød en frygtelig Jødeforfølgelse (se
Israel), og Ferdinand befalede alle Jøder at
rømme Landet. Atter maatte A. gribe til
Vandringsstaven, berøvet sin Formue. Han kom til
Neapel, hvor han igen syntes at skulle naa til
Ære og Værdighed. Men for Karl VIII maatte
Kongen og med ham A. flygte til Messina, og
hans Ejendele plyndredes af Fjenden. Efter
endnu en Stunds Omflakken havnede han i
Venezia; ogsaa her fik han Indflydelse i
Statsførelsen. Her døde han. Ved Siden af alt dette var
han en lærd Mand. Han skrev en Del
Bibelfortolkninger, som udmærker sig ved Inddragelse
af hist. og arkæol. Materiale og fordomsfri
Benyttelse af kristelige Arbejder, hvorfor de ogsaa
studeredes ivrigt af de kristelige Lærde
(Buxtorf, Buddeus o. a.). Hans fleste Arbejder stammer
fra hans sidste roligere Aar, »efter at han
havde anvendt sine bedste Livsaar paa at tragte
efter Rigdom og Ære, tomme jordiske Goder«.
Han var den sidste jødiske Aristoteliker, skrev
en Kommentar til Maimonides’ More, men var
i øvrigt strengt rettroende. Jødernes Lidelser i
Spanien saa han som den guddommelige
Gengældelse for det meget Kætteri. A.’s ældste Søn,
Juda Leon, Læge og Filosof, forfattede den
meget læste Bog Dialoghi d’amore; en anden af
hans Sønner, Samuel (d. 1550), var
Finansminister hos den spanske Vicekonge i Neapel,
Don Pedro de Toledo, som overlod hans Hustru
sin Datter til Opdragelse. Ogsaa A.’s senere
Efterkommere opnaaede Berømmelse.
J. P.

Abracadabra, et Trylleord, som især ved
Holberg’s Komedie af samme Navn er blevet
alm. kendt. Ordets Historie naar langt tilbage
i Tiden. Den rom. Digter Q. Serenus Sammonicus
(Beg. af 3. Aarh. e. Kr.) giver flg. Raad imod
Feber: paa et Stykke Papir, som man skal bære
i en Snor om Halsen, skrives Ordet saaledes:
A B R A C A D A B R A
A B R A C A D A B R
A B R A C A D A B
A B R A C A D A
A B R A C A D
A B R A C A
A B R A C
A B R A
A B R
A B
A


Oprindelsen til Trylleordet er ukendt; det er
vel blot en Række Lyd uden Mening. Paa gnostiske
Amuletter (se Abraxas) findes lgn.
Trylleformler f. Eks. Ablathanabla; A. synes
at være en Omdannelse heraf, maaske i Tilslutning
til det mystiske Gudenavn Abrasax, der stundom ved en
Mistydning af de græske Bogstaver skrives Abracax.
Trylleformelen genfindes mange Steder i nyere
Folketraditioner.
C. B.

Abrachi (græ.), medfødt Misdannelse, hvor
Armene helt ell. delvis mangler. Aarsagen til
denne Misdannelse kan i de fleste Tilfælde ikke
paavises; men undertiden opstaar A. uden Tvivl
derved, at Strengdannelser i Fosterhinderne ell.
selve Navlesnoren har slynget sig saa fast om
vedk. Legemsdel, at den ikke har kunnet udvikle
sig normalt, ja undertiden ligefrem »amputeres«
ved denne Omsnøring.
S. B.

Abrahām, opr. Abram, (= babyl. Abirâmu
og hebr. Abīram »min Fader [ɔ: Gud] er
ophøjet«) nævnes som det israelitiske Folks
Stamfader (1. Mos. 12—25). Jahvisten fortæller
om ham: Paa Jahve’s Bud drager han med sin
Hustru Sara og sin Brodersøn Lot fra sin
Hjemstavn (vistnok Charan i det nordlige
Mesopotamien) til Kana’an. I Sikem tilsiger Jahve ham
Landets Besiddelse, og han bygger et Alter. Som
Nomade drager han nu Sydpaa til Betel, derfra
til det sydlige Juda og under en Hungersnød
videre til Ægypten. Atter i Kana’an skilles han
fra Lot foranlediget ved Strid mellem deres
Hyrder. Jahve tilsiger paa ny A. en talrig Æt, som
skal besidde Landet, og bekræfter sit edelige
Tilsagn med en ejendommelig Ceremoni (1. Mos.
15). Da Sara stadig er barnløs, giver hun A. sin
Slavinde Hagar, der føder Sønnen Ismael. Jahve
besøger nu A. og tilsiger ham en Arving med
Sara trods hendes Alderdom, og Aaret efter fødes
Isak. Da han er vokset til, sender A. sin
fornemste Slave til sin Slægt for at hente en Hustru

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free