Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubebygning, Opberedning og Hyttevæsen - Hyttevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HYTTEVÆSEN.
341
den basiske Methode, har ikke den samme Opfordring til at forlade den
gamle Fremgangsmaade.
Produktet efter Bessemerprocessen er Staal- eller Smedejern alt efter,
hvor længe Blæsningen varer. Det haardeste Staal har l°/o indtil under
O,5°/o Kulstof; det anvendes til Forfærdigelse af Værktøj o. s. v.
Middel-haardt Staal med O,3°/o Kulstof afgiver det bedste Materiale til
Jernbaneskinner, hvorimod Smedejern med 0,3 indtil O,i°/o Kulstof navnlig er bestemt
til Axer og Baand. De bløde Sorter Staal have en meget ubehagelig
Egenskab, idet de nemlig, »stige« (hæve sig). Hælder man Staal i
Støbeformene, sker der førend Afkølingen en pludselig »Stigning« (Hævning) af
Metallet, og skærer man en saadan Støbeblok igjennem, er den indeni helt
gjennemtrukket af Luftblærer og naturligvis værdiløs. Grunden til dette
ejendommelige Fænomen har man endnu hidtil ikke med Bestemthed kunnet opdage,
endskjøndt berømte Lærde have beskæftiget sig med Løsningen af dette Spørgsmaal.
Den bekjendte Hyttetekniker Siemens i England er af den Mening,
at Staalet under Blæsningen absorberer en stor Mængde Gasarter og igjen
afgiver disse ved Afkølingen; Stigningen skulde da fremkaldes ved, at Gasserne
i Formene ikke kunne bryde igjennem Staalets Overfladeskorpe. Hvis man
derimod vilde udsætte det endnu flydende Staal for et højt Tryk, maatte
Gasudviklingen ophøre, ligesom man i en aabnet Flaske Sodavand ser Kul-
syreudviklingen foregaa, saalænge Proppen ikke er lukket, men ophøre, saa
snart Mundingen lukkes og der har dannet sig et bestemt Tryk i.det indre.
Forsøg, der i England ere udførte i det store, synes at bekræfte
Rigtigheden af denne Anskuelse.
Til Frembringelse af det fornødne Tryk anvender man da hydrauliske
Presser, hvis Stempler staa under 200 Atmosfærers Tryk og virke direkte paa
Staalet. Støbestykker, der ere behandlede paa denne Maade, vise selv under
Mikroskopet ingen Luftblærer. Andre benytte Damp med 25 Atmosfærers
Spænding og lede den direkte til Støbematerialet i Formene, som ere lufttæt
tillukkede med Laag.
Atter andre lægge et eller andet Legeme, som ved Opvarming afgiver
Gas, paa det flydende Staal i Støbeformen og bedække strax dennes aabne
Ende med et stærkt Laag.
Der er ingen Tvivl om, at disse Midler nok ville føre til Maalet, og
at man saaledes vil kunne opnaa at producere blærefrit Støbestaal, hvorvel
endnu hidtil intet af dem har kunnet vinde ret Indgang i Praxis paa Grund
af Bekostningen, de medføre.
Hvad Formgivning angaar, særligt Valsning af Jern og Staal, er der
færre banebrydende Forbedringer at notere; vi skulle kun henvende Læserens
Opmærksomhed paa den raffinerede Maade, hvorpaa man nu gaar frem for
at fremstille Profiljern saaledes, som de for Tiden benyttes i Tekniken.
For at udvalse Profiljern uden Ende, d. v. s. Ringe, som de nu om
Stunder anbringes paa ethvert Jernbanehjul, eller Baand, bores der et
Hul i en Staalblok; dette udhamres nu til en Ring paa en Dorn af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
