- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
340

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubebygning, Opberedning og Hyttevæsen - Hyttevæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340

HYTTEVÆSEN.

d. v. s., naar Staalet er tilstrækkeligt frigjort for Kulstof, trækker man
Slaggen af, idet man vipper Konvertoren, for at hindre det i den opløste
Fosfor fra igjen at gaa tilbage til Metalbadet. Denne Slutningsslagge er meget
rig paa Fosforsyre; Analyserne vise fra 9,6 til 16°/o, og der er allerede
udtalt Forhaabninger om, at den i pulveriseret Tilstand maatte kunne anvendes
som Tilsætning til Gødning.

Staalet, man fik, var paa ubetydelige Spor nær, som ikke havde nogen
Indflydelse paa Produktets Kvalitet, frit for Fosfor, men Foderet blev meget
hurtigt ødelagt ved denne Proces. — Hvorfor? — Fordi man benyttede det
samme Slags Rujern som til den gamle Fremgangsmaade, nemlig Rujern med
omtrent 3% Silicium. Dette tog for at danne Slagge Baserne fra Ovnfoderet
og fortærede det meget hurtigt. Det vilde nu have været en let Sag at
formindske Siliciumindholdet, hvis Hytteteknikerne ikke havde været hildede i
den Vildfarelse, at der maatte være mindst 3°/o Silicium i Rujernet, for at
Processen overhovedet kunde gaa for sig. Thi Siliciet havde indtil da været
et Brændselsmateriale ved Bessemerprocessen, og uden dette vilde Metalbadet
stivne, som man mente.

Man blev imidlertid nødt til at benytte Rujern med mindre Silicium,
og den frygtede Forstyrrelse indtraf ikke. Man gik stadigt videre paa den
en Gang betraadte Vej og blæser nu Rujern med kun Spor af Silicium uden
at have nogen Vanskelighed ved at holde Metalbadet flydende. Hvad er da
nu traadt i Stedet for Siliciet, den hidtidige Varmeudvikler? — Fosforet, der
tidligere blev anset for Jernhyttemandens største og uovervindeligste Fjende,
men som nu er hans Ven og Forbundsfælle. Der maa være Fosfor til Stede
i Rujernet, thi det er den ved dettes Forbrænding frembragte Varme, som
holder Rujernsbadet flydende ved Behandling efter Thomas-Gilchrists Methode.

Dette frembyder atter den store Fordel, at man kan benytte det billige
tyske Rujern, i Stedet for det dyre engelske, til Bessemerprocessen.
Fosfor-holdige Malme, som tidligere kun blev benyttede efter en meget ringe
Maale-stok, kunne nu med Held anvendes til Staalfabrikation, hvad der naturligvis
er af overordentlig Betydning for de Lande, hvor saadanne Malme findes.

Hvad Opfindelsens finansielle Side angaar, da blev dens Fædre,
Kemikerne Thomas og Gilchrist inden et Aars Forløb Millionærer. I
Tyskland blev Patentet kjøbt af de rhinske Staakærker ved Ruhrort og af
Bjergværks- og Hytteforeningen ved Horde. Fremdeles anvendes den basiske
Bessemerproces ved Creusot i Frankrig, Withowitz i Mähren, Angleur i
Belgien o. fl. St. I England har man endnu forholdt sig mere afventende,
som den svenske Metallurg R. Akerman oplyser i Jernkontorets Annaler, mest
vel, fordi England er rigeligt forsynet med fosforfattigt Jernmalm og derhos
kan erholde samme billigere fra Spanien, end Tilfældet er med Tyskland,
Frankrig og Belgien, hvilke Lande bruge de dyrere spanske eller afrikanske
Malme eller det ligeledes kostbare engelske Rujern. England, som derhos har
vanskeligt ved at skaffe manganholdige Malme, hvilke ere af Betydning for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free