- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
251

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Apparater til Fremdrivning af Skibe - Skibes Fremdrivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKIBES FREMDRIVNING.

251

virkelig firvinget Skrue; under Ophejsningen kunne derimod begge Skruer
klappes sammen.

Man har stadigt med stor Flid og Iver bestræbt sig for at forøge
Virkningen af Skruerne, og der er allerede anvendt alle mulige Former og
Modifikationer, uden at de dog have opfyldt de Forhaabninger, man stillede
til dem. En af de nyeste Skibsskruer er Englænderen de Bays
Dobbeltskrue, som har sit Forbillede i en Konstruktion af Ericsson. Denne Propeller
bestaar af to bag hinanden liggende Skruer, hvis Skruegangs Stigning er rettet
til modsatte Sider. Den bageste Skrue sidder paa en massiv Axe, som gaar
igjennem den forreste Skrues hule, og de to Skruer bevæges i modsat Retning.
Ved de Forsøg, der ere bievne anstillede med denne Propeller, skal dens
Præstationsevne have været 4O°/o større end hos de bedste enkelte Skruer.

Det gode Resultat af denne Dobbeltskrue forklares af dens
ejendommelige Virkning paa Vandet; enhver af Propellerens tvende Dele arbejder
som en Skrue; idet Vandet gribes af den ene
Skrue og følger dennes Omdrejning, forhindres
imidlertid den modsatte Rotationsretning. Den
anden Skrue finder en bedre Modstand i det Vand,
som er sat i Rotation af den første, netop fordi
den drejer sig i modsat Retning. — Skruernes
modsatte Omdrejning bevirkes ved Hjælp af Tandhjul.

Der gives mange Indretninger til Hejsning
af Skruen, men de ere alle tunge og besværlige,
idet ikke blot Skruen, der ofte alene vejer 24000
Pund eller mere, men ogsaa Rammen, hvori
Skruen er anbragt i »Brønden«, skal løftes. Det
er derfor foreslaaet, at anbringe Skruen saaledes
forskydelig paa sin Axe, at den kan flyttes langt

nok hen under Skibsskroget til ikke alt for meget at hæmme Farten, naar
Skibet er under Sejl. Dette Arangement i Forbindelse med et Hejseapparat
synes at maatte være heldigt, idet man saa, hvis man vil bruge Sejl, simpelt
hen flytter Skruen og kun bruger Hejseapparatet, naar der skal ske Eftersyn
eller Reparation.

Hvis Skibet kun skal have en Skrue, anbringes den, naar der alene
skal tages Hensyn til dens Præstationsevne, bedst bag ved Roret saaledes,
som Fig. 168 viser; men den er paa dette Sted altfor meget udsat for alle
mulige Beskadigelser, hvorfor man i Almindelighed giver den Plads mellem
Agterstævnen og Roret. I den nyeste Tid giver man dog Skibe, som skulle
have en stor Manøvredygtighed og kunne gjøre en skarp Drejning selv i snævre
Farvande, og i Tilfælde, hvor Dybgaaendet er for ringe til, at der kan
anvendes en enkelt Skrue af tilstrækkelig stort Gjennemsnit, to Skruer.
Hovedfordelen ved disse Tvillingskruer frem for de almindelige bestaar
deri, at de give Skibe, som paa Grund af deres ringe Dybgaaende kun
langsomt kunne bevæges ved en Skrue, en større Hurtighed, og at Fartøjer uden

Fig. 168. Anbringelse af
Skibsskruen bagved Roret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free