- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
176

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Signalvæsen, Redningsvæsen og Hygiejne - Hygiejne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

HYGIEJNE.

En Hovedopgave for de Autoriteter, der have med Sundhedsplejen at
gjøre, er at sørge for at forsyne Byerne med godt Drikkevand, hvad der ofte
frembyder store Vanskeligheder. De gamle romerske Vandledninger ere vel
bekjendte, og hvor Forholdene tillade det, har man, hvor der ikke var særlig
rigelig Adgang til Vand, taget disse til Mønster for lignende Indretninger.
Kilde- og Brøndvand er forskjelligt, alt efter de Jordlag, som det skal
passere. Brugbart vil det kun være, naar det kommer frem fra en tilstrækkelig
Dybde og fra en Jordbund, der er fri for skadelige organiske Tilblandinger.
I Brønde, der ere anlagte paa Fabrikbyernes fordærvede Grund, er Vandet
fuldt af organiske Stoffer og ubrugeligt. Selv om Vandet er klart og vel
smagende, kan det ofte være i høj Grad forurenset og skadeligt,
flodvand er et desto siettere Drikkevand, jo nærmere ved Mundingen det er
taget. For at Vand skal være brugeligt, maa det være klart, lyst, luftholdigt,
uden Lugt eller Smag og ikke indeholde Organismer. Sumpet Vand fremkalder
Diarrhe og Blodgang o. s. v. Hvis Vandet, saaledes som det i Almindelighed
er Tilfældet, ikke uden videre kan anvendes som Drikkevand, maa det
underkastes en Renselse, som kan ske paa forskjellige Maader. Man kan saaledes
rense Vand ved Kogning, hvorved de Luftarter, som det indeholder, blive
fjærnede, de opløste Salte (Kalk o. s. v.) bundfældede, organiske Substanser
forandrede og Organismerne dræbte. Denne Rensemethode er ikke udførlig
i det store og er ogsaa ufuldkommen. De Organismer, der indeholdes i urent
Vand, have en overordentlig Modstandsevne; man har saaledes i Islands
varme Kilder (98° C.) fundet levende Organismer. Vandets kemiske Renselse
sker enten ved at anvende Kalk, der udfælder Bikarbonaterne, Jern og Mangan,
og som atter fjærnes ved at indlede Kulsyre eller Alun, som med Vandets
tvekulsure Kalk dekomponeres til Gibs, Kulsyre og Lerjord. Ved Anvendelse
af Garvesyre udfældes organiske og uorganiske Forbindelser. Til Rensning af
Drikkevand anbefaler Bischof Jernsvamp, fint fordelt Jern, som fremstilles
ved Reduktion af Blodjernsten; det anvendes virkelig ogsaa med Fordel i
Husholdningerne. Et andet ganske paalideligt Middel til at gjøre daarligt
Vand uskadeligt er Kulfiltre, som kunne faas i Handelen. I det store maa
Vand filtreres gjennem Sand, Kvartspulver, Trækul o. s. v.

En vigtig Rolle for Folkets Hygiejne spille de offentlige Bade. Det
burde være en Pligt for enhver Kommunalbestyrelse at indrette offentlige
Bade, som kunde afbenyttes uden Betaling; i saa Henseende burde den
civiliserede Nutid ikke staa tilbage for det gamle Rom f. Ex., hvor selv de
fattigste badede, idet der af Staten var sørget for, at de kunde faa Bad uden
Bekostning. Huden er det vigtigste Organ for Reguleringen af Legemets
Varme; Badet foranlediger, at Blodet strømmer til Huden, og begunstiger en
ligelig Fordelig af Blodet; der gives derfor intet bedre Middel til at beskytte
sig imod Vejrligets Indvirkning og Afvexling og til at hærde sig, end Brugen af
koldt Vand til Vaskning, Afgnidning eller Bad. Offentlige Badeanstalter ere
ganske særligt nødvendige i Nærheden af Fabriker, da Arbejderne ikke have
Tid til at gaa langt for jævnligt at kunne rense sig for det meget Støv, som deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free