Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Signalvæsen, Redningsvæsen og Hygiejne - Redningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REDNINGSVÆSEN.
167
ningsapparater. Alle disse ere for saa vidt ens konstruerede, som de bestaa
af en frit nedhængende Line, der er gjort fast ved den øverste Ende, men
med den anden er slynget flere Gange om et passende dannet Metalstykke.
Paa denne saa kaldte Bremseknude er der fastgjort en Siddeslynge, hvori
Personen, der vil frelse sig, tager Plads. Med sin højre Haand holder han
ved Slyngen og med den venstre ved Løbetovet og glider ned ad dette.
Bremseknuden maa kun frembringe saa megen Friktion mod Tovet, at den
ikke bliver slidt over, og at Nedfarten af Personen, der hænger ved Knuden,
gaar tilstrækkeligt langsomt for sig.
Paa dette Sted kunne vi maaske ogsaa berøre, at der i den nyeste
Tid er gjort mange Forsøg paa at udfinde en nem Maade, hvorpaa Kreaturer
kunne slaas løs i Staldene i Tilfælde af Ildebrand, hvad der vil forhindre
mange Ulykker og bevare Landmanden for store Tab. Et af de, sidst i det
forløbne Aar, fremkomne Forslag bestaar i at anbringe en stærk Jernstang
over eller under Krybberne gjennem hele Staldens Længde; Stangen kan
bevæges frem og tilbage ved Hjælp af en Skruegang i den ene Ende, der
bevæger sig i en fast Møttrik; Kreaturerne ere bundne i Ringe, der staa i
direkte Berørelse med denne Stang og holdes fast ved en egen Mekanisme.
Giver man nu ved at dreje paa et Sving, der er anbragt udenfor Stalden,
Stangen en ^Forskydning, løsnes paa en Gang alle Ringene, og Dyrene
blive frie.
Røgapparater tjene til at trænge ind i Rum, der ere opfyldte af
Røg eller Gasarter, hvori man ikke kan aande, for at slukke eller redde; de
kunne tillige beskytte Lungerne hos Mennesket, som maa opholde sig i en
Luft, der er opfyldt med sundhedsfarlige Støvpartikler, saaledes Arbejdere i
Blyhvidt- og Svovlstikfabriker, Hytteværker, Gruber, Miner o. s. v. Disse
Apparater falde i tre Grupper: 1) saadanne, hvor der ved Hjælp af
et Rør tilføres Brandmanden eller Arbejderen Luft udenfra, 2) saadanne, hvor
Luften bæres med paa Ryggen i en Beholder, og 3) saadanne, hvor der
anbringes Kemikalier foran Mund og Næse, gjennem hvilke endogsaa fordærvet
Luft kan indaandes uden Hinder.
Til den første Gruppe hører et Apparat, der er opfundet i Aaret 1830
af Paulin, Chef for Brandkorpset i Paris. Det bestaar af en Læderbluse
med en Hætte og et lille Vindu for Øjnene. Luften pumpes ind ved Hjælp
af en almindelig Brandsprøjte og gaar bort ved Bæltet og Haandleddet.
Metz i Hejdelberg har forbedret dette Apparat ved sætte en Luftpumpe i
Forbindelse med Sprøjten, der saaledes samtidigt kan udføre begge
Forretninger. Til den anden Gruppe hører Respirationsapparatet, som blev
opfundet i Aaret 1862 af den østrigske Major Martoni. Det bestaar af en
Blikbeholder med komprimeret Luft, som bæres paa Ryggen og ved Hjælp
af en elastisk Slange er forbundet med Hovedtøjet (Hjelmen). Naar en Hane
aabnes, strømmer der vedblivende Luft ind i Hjelmen. Til den tredie Gruppe
hører et Apparat af Tyndall & Shaw i London, som bestaar af en Maske
med Glas for Øjnene. Foran Munden og Næsen er der anbragt et Luftfilter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
