- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
166

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Signalvæsen, Redningsvæsen og Hygiejne - Redningsvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

REDNINGSVÆSEN.

Redningsvæsen. Indeværende Afsnit skal i Korthed omfatte de nyere
Opfindelser, der tilsigte at afvende de Farer, som true Mennesket fra Vandets, Ildens
og giftige Luftarters Side, dog kun, for saa vidt de have staaet Prøve.

Apparater til skibbrudnes Redning. De Redningsmidler, man har
for at bringe skibbrudne Hjælp, ere Baade og Skydeapparater. I Opf. B. II, 434
og flg. findes omtalt Redningsvæsenet, saaledes som det stod for c. 5 Aar
siden og samme Steds Pagg. 439 og 440 vil findes Notitser herom for
Danmarks og Norges Vedkommende.

Den engelske Skibsbygger Peake har leveret en Model til en
Red-ningsbaad, som har vist sig særdeles brugbar. Baade for og agter samt
paa Siderne er den forsynet med Luftkasser, der virke som Svømmeblærer;
den har desuden faaet en forøget Evne til at flyde ved Hjælp af Kork, som
i hele Længden danner Bunden, eller ved en Dobbeltbund. Hvis Vandet slaar
ind i Baaden, løber det ud gjennem Aabninger i Bunden. Fremdeles har den
en Kjøl, der vejer indtil 9 Centner, hvorved bevirkes, at Baaden, naar den
er kæntret, ved det mindste Bølgeslag igjen kommer paa ret Kjøl og tømmer
sig, saa at Mandskabet, der er forsynet med Korktrøjer, igjen kunne klatre
op og ro videre. Hvis en Strandning sker nærved Kysten (i højst 600 Alens
Afstand), benytter man Raketapparatet og Redningsstolen, hvilke findes
afbildede i Opf. B. II, 434 flg. Til ved Nattetid at redde Folk, der ere faldne
over Bord, anvendes særlige Bøjer. Inden man kaster disse ud, tænder man
ved at trykke paa en Fjeder en Flamme, som er anbragt paa dem, og som ikke
kan slukkes af Vand; den kan brænde omtrent 15 Minuter og angiver saavel
for den forulykkede som for den udsatte Baad, hvor Bøjen ligger; denne er
forfærdiget af Kork, der er oversyet med Sejldug, og kan bære et Menneske oppe,
indtil Baaden kan tage ham op. Skibbrudne eller Folk, der ere faldne i
Vandet kunne paa en simpel Maade flyde ved Hjælp af en egen Sæk, der let kan
fæstes til Frakken, Benklæderne o. s. v. Medens Sækken forøvrigt ere
forfærdiget af vandtæt Materiale, er dens Bund dannet af en Beholder af
porøst Stof; denne indeholder Kemikalier, som, naar Vandet trænger i den,
øjeblikkeligt bevirke en betydelig Gasudvikling, hvorved Sækken pustes op
og saaledes beskytter vedkommende mod at synke. I den nyeste Tid er en
af Amerikaneren Merriman opfunden Svømmedragt bleven bekjendt, særligt
gjennem Kaptajn Boyton. Den bestaar af Kautschuk og omslutter Legemet
luft- og vandtæt, saa at kun Øjne, Næse og Mund blive frie. Evnen til at
flyde opnaas ved Hjælp af Luftrum, der findes ved Fødderne, paa Kroppen
og under Hovedet, og som blæses op ligesom Luftpuder. Paa Dragten er der
desuden anbragt vandtætte Rum til Levnetsmidler, Ildsignaler, Raketter og
Vaaben imod Hajfisk. Kaptajn Boyton har, for at kunne gjøre hele Rejser i
Vandet, desuden føjet et Sejl til Apparatet.

Redning ved Brandfare. For under en Ildebrand hurtigt at naa
ud i det frie uden at benytte den brændende Bygnings Gange eller Trapper, som
for det meste ere opfyldte af en kvælende Røg, har man i den nyere Tid paa
mange, saa vel offentlige som private, Bygninger anbragt saa kaldte Selvred-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free