- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Andet Bind /
664

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Roskilde-Saga
664
Dog, det var Synd at sige, at Herren kun ved dette Syn aaben
barede sin Miskundhed, og lod det varsle lyst for Danmark i
den Kongefaders Dage. Det var ved hans Fødselstid, at hans
Hr. Fader lod ved tydske Bjergmænd lede efter Malm i Norge
men det var Sextenhundrede og Treogtive, da blev ved Kongs
berg fundet den første Sølvermalm af tyende Hyrde drente
Jacob og Christoffer fra Gaarden Grosvold, og det var etogtive
Aar derefter, da fundes først ved Røraas Kaabbermalmen af den
Bondemand, Hans Olsen Aasen; og som det var en stærk Paa
mindelse derom, at det, som søges udi Jorden, er i Herrens
Haand, saa var det og et Varsel om, at Sølverkroner og at Kaab
bersværde skulde aandelig engang udspringe af de norske
gjelde til Prydelse for Christian Dannerkonges Isse og til Vær
ge ved hans Lænd, ja at i det høie Norden skal af Hellig Kor
ses Kilde Våndene udgaae som en kaabberstrubet Elv og som
en Sølverlaug*).
Det var i Frederik den Andens Dage, Aar 1567, der Svensken
belagde Aggershuus, at Osloe hrændtes, Somme sige af Slots
herren selv, Hr. Christen Munk, men Andre, det som rimeligere
er, af Svensken, der han maatte flye, og enddog der byggedes
paa den igien, saa hjalp det kun føie, og den brændte, hvad man
kalder af sig selv, 1624. Da gjorde Kongen selv en Afridsning til
den nye Stad, som blev kaldet Christiania, og det er vel troe
ligt, at den Høiskole, som der kom siden til at være, kan vorde
til et Vandspring nok saa godt, som dem Kong Christian for
ordnede, ja det er troeligt, at det Kirkeoffer af en Konge til Vor
P rue som var tilsyne i hendes Kirkeseigl i Osloe, nu er paa
gode Veie**); og det maa man sige, at Didriks Ætmænd havde
for det meste Sind til saadant Offer, og gave det tilkiende ved
Gudsord at forfremme og udbrede, og Kirkens Tjenere at ære
og Kirken at opbygge. I saadan Idræt var og Fjerde Christian
den Ypperste, som den Udlæggelse af Bibelen, der ved hans
Omsorg og Hans Resens Flid udgik, og den Hellig Trefoldig
heds Kirke i Kiøbenhavn, som efter hans Hoved blev opbweet
vidne. Vel maatte det hardtad synes, som om ingen Kirke her
*) Frederik den Andens Krønike S. 303. Bings Norges Beskrivelse S 33fi
514 Laug er paa det gamle Tungemaal et Bad og Glaum et kl ngende Bulder"
hvilken Bemærkelse det endnu har i Ordet: Glamhuller, som K^ketaar’
nJ f R V
ri * ler kald6S i Siælland- dommens gamle Navn: Sa im betydd
og et Bulder, men et mere vildt og døvende, som end kjendes i oTt m
**) Frederik den Andens Krønike S. 168. Danske Magazin XI. Hefte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/2/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free