- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Andet Bind /
385

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdens Krønike 1812
385
som tier, men uden ham var han aldrig kommet til at synge,
som han sang, ei heller kunde da saadant Kvad fondet den
Indgang det fandt. Hans første Digte, somudgik, ændsedes kun
af Faaofi yndedes af Færre, endel af dem avledes ogsaa i en
aandelig Rus, men det maatte hver sande, som havde nogen
Forstand paa Skjaldskab, at aldrig havde nogen dansk Digter
gæret saa kraftig eller lovet saa meget. Hans Poetiske Skriftei
ere derimod en Blomsterkrands, til hvilken Danmark ei, og isos
Tydskland neppe kan fremvise Magen. Hardtad Alt er udrun
det af en høi, Meget af en hellig Begeistring, og har sikkerlig
virket mere for Kristendommen, end alle Tidsalderens apolo
getiske Skrifter tilsammen, thi de herlige Digte maatte vække,
hvad de aandede: en kristelig? tem ni ng. Den søde Enfokhg
hed i Vaulundurs Saga maatte hos mange avle Væmmelse for
det høitravende Svulst der kaldtes et smukt Sprog ; at det er
paa den barnlige Fromheds Vinger, ei paa Kundskabens op
dyngede Myretuer, Mennesket kan vinde til Stjernerne, maatte
visselig falde paa Sinde ved mangt et Kvad, medens det i hen
rivende Toner udlagdes gennem Aladdin; Tidens Vanart og lat
terlige Hovmod stilledes klart for Øie, ligesaavel i de muntre
Kvad om Freias Alter og Beltseiladsen, som i den herlige Mor
genvandring, og saamangen alvorlig Sang om Kristi Livsbillede
idenaarlige Natur; og hvor er den Klagesang i den ny Tid
som tør lade sig høre ved Siden af dem over Vahl og Viedevelt.
Dog, at der var en Orm, som nagede den herlige Rose, og vilde
hvis den fik Raaderum, fortære dens herligste Safter, det var
synligt, fremforalt i den allegoriske Fremstilling af Kristi Liv.
Digteren var Kristen, men Tænkeren var det kun halvt de op
traadte mod hinanden i en Række af Dramaer, og Digteren
vandt ikke Seier. I Håkon Jarl kæmpe de, men i Palnatoke
staar Tænkeren seirende, ?som en oplyst Mand fra det attende
Aarhundrede. Inderlig, men jordisk sværmende Kærlighed be
sang han rørende i Axel og Valdborg, men selv i Knstkirken
saae han ikke Kristus, og misbrugte det høitidehge Sted til
verdslige Øiemed. I Correggio skildrede han tro Malerkonstens
sørgelige Idræt, at fremtrylle en Skygge af de forsyundne him
mefske Skikkelser; i Faruk fremskride herlige Skikkelser, men
som Drømmebilleder der svæve i Luften, som om kun i en Idé
verden Ydmyghed straalende løfter sig over hovmodig Bram.
Stærkodder er et livligt Spil uden heel Betydning, og Digtnm
gerne en mat Etterklang af de poetiske Skrifters herlige Toner.
Vilde den store Digler dog ihukomme sin første Kærlighed, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/2/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free