Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
384
Keisers uformodentlige Død, og hvem her ei kender Guds Fin
ger, er blind, desto blindere, jo mer oplyst han drømmer sis
at være. Snart forvandt Folket Skrækken under den tilbage
vendte Fred, ja pralede endog; men for øiensynlig havde baade
Faren og Feigheden hos Mange været, til at ikke Adskillige
skulde begynde at tvivle om Tidens Herlighed, og selv Krigs
bulderet gennem Kanoner og Sange oplivede Aanden. En kraf
tig Røst, som forkyndte Tidens Vanart, maatte fmde adskillige
aabne Øren, og den kom fra Tydskland. Henrik Steffens, If
tydsk Herkomst paa Fædrene, men født herinde af en æete
dansk Kvinde, var et synderlig opvakt Hoved, med en Kraft og
Ild i Aand og Ord, Øie og Gebærder, som Ingen skal, men Faa
kan bryste sig med. I Tydskland havde han antaget endel af
Schelhngs Meninger, men den halvnordiske Natur skinnede
lgennem i en langt mere uskrømtet Høiagtelse for kristelig Tro
og Levnet. Han kom til Moderlandet og opslog sin Lærestol
paa den halvvaagne Høiskole; det var ei slig søvnig Tale han
førte, som den der saa tit udgaaer fra Katedre, og nysgerriee
Ungersvende flokkedes omkring ham. Faa forstode noget Sam
menhængende af hans, med mange Konstord udstafferede Tale
og det var godt, men det kunde Alle forståa, at han lod haant
om den Oplysning der hidtil var udbasunet, at han talte med
en forbausende Ærbødighed om Kristus og hans guddommelige
Kang, at han haanede den danske Læseverdens Afguder- Kotse
bue og Lafontæne og henpegede paa Shakspear og Goethe som
anderledes Digtere end den Flok Man nævnede saa- og dette
var saare godt. Han kom og svandt som et Luftsyn, det var oe
saa godt, thi han havde vist ellers forvirret, om ei forrykket
mange Hjerner; nu derimod vakte han kun Ettertanke- oe
mangt et Frøkorn, som han udstrødte, er vist under Guds Vel
signelse i Stilhed opvoxet til at bære god Frugt. Bort maatte
han i Guds Navn, men vilde han udgære til en ret, rolie Kri
sten, maatte vel Danmark og Norge kappes om, at hjembyde
denne deres felles kostelige Fostersøn. Hæderlig skal i al Fald
hans Ihukommelse bevares, indtil Norden glemmer den store
Skjald, hvis Harpeslag har forherliget det ny Aarhundrede. Og
saa denne Skjald, Adam Oehlenschlåger, skænkede Gud Dan
mark paa tyende Maader, thi af tysk Fædreneæt fødtes han
hermde. Indtil Steffens kom, sang han hardtad som de andre
Fugle, men dog forkyndte Sluttelse til Evald og Higen mod de
gamle Tider en Dybde i Længslerne, som lovede anderledes
Syner. Hvad han, uden Steffens, vilde blevet, det veed kun Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
